EU-forbeholdene

Det kunne du da hurtigt have fundet på soc.dem.'s hjemmeside!?

De har bl.a. en funktion som hedder "Websikon" - et leksikon over deres politik. Denne er linket til på forsiden, men du får det også her: http://websikon.socdem.dk/

Så kan du ellers bare slå "Euroforbehold", "forsvarsforbehold", "retsforbehold" samt "unionsborgerskab", som er de 4 konkrete forbehold tilbage fra afstemningen om maarstricht traktaten i juni 1992 (som efterfølgende blev indgået af Danmark som følge af den såkaldte Edinburgh-afgørelse, hvor vi fik lov til at deltage, med de 4 ovennævnte forbehold).

N.B.: I det hele taget står der en opsamling og kortfattet historisk forklaring under "forbehold" i soc.dem.'s "Websikon".

Socialdemokraterne er EU-venlige og ser gerne flere af forbeholdene afskaffet

Danmark har 4 forbehold over for EU

Euro

Danmark deltager ikke i ØMU'ens tredje fase, der indebærer indførelsen af euroen. Det betyder, at Danmark beholder kronen og ikke skifter den ud med euroen

Unionsborgerskabet

Unionsborgerskabet/EU-borgerskab kan ikke erstatte det nationale statsborgerskab. Da man fik dette forbehold troede man, at unionsborgerskabet på et tidspunkt ville erstatte det nationale statsborgerskab. I 1997 ved Amsterdam-traktaten blev det skrevet ind, at unionsborgerskab på ingen måde vil komme til at erstatte det nationale statsborgerskab. Danmarks forbehold over for unionsborgerskab er i dag derfor uaktuel.

Forsvarsforbehold

Danmark kan ikke stille militær kapacitet til rådighed for EU-ledede instatser i konfliktområder. Danmark kunne derfor ikke medvirke ved fredsoperationer i Bosnien, EU-instatser, der gjorde det muligt at holde valg i Congo i 2003 og beskyttelse af flygtning i Darfur osv. Alt noget EU står bag. 

Ifølge forbeholdet deltager Danmark ikke i afgørelser og aktioner inden for EU, som påvirker forsvarsområdet. Vi er derfor heller ikke forpligtet til at bidrage med at finansiere disse aktioner. 

Retsligt samarbejde 

Forbeholdet betyder, at Danmark kun deltager i EU's retslige samarbejde på mellemstatsligt niveau. Retslige beslutninger i taget i EU får først betydning i Danmark, når de er vedtaget i folketinget. Deltager landet på overstatsligt niveau, har beslutningen en direkte virkning i landet.

Mellemstatsligt samarbejde

Beslutninger taget i EU får først gyldighed i det enkelte EU-land, når det nationale parlament har vedtaget loven. 

Det danske folketing og parlamenterne i de andre EU-lande kan ved mellemstatsligt samarbejde vælge om de vil vedtage eller forkaste en beslutning taget af EU. 

Overstatsligt samarbejde

Når beslutninger taget i EU får direkte virkning på alle 28 EU-lande. De enkelte landes parlamenter har ikke noget at skulle have sagt. Loven kommer til at gælde direkte i alle EU-lande. EU har f.eks. lavet love om hvor meget man må fiske af en vis fiskebestand/fiskekvoter. Loven om fiskekvoter har direkte virkning i alle EU-landene dvs. at loven gælder i alle medlemslande af EU. Ingen EU-lande kan vælge loven til eller fra, de er forpligtet til at følge loven ellers kan de idømmes bøder af EU-domstolen.