Samfundsfag

Velfærdsstat !!

01. februar 2008 af 100292 (Slettet)
hej folks.

hvorfor kan vi i fremtiden få problemer med at finansiere velfærdssamfundets offentlige service og ydelser?
og hvordan kan finansierings-problemerne løses?

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. februar 2008 af FredeW (Slettet)

Demografi: Hvis man fremskriver befolkningssammensætningen, får vi i fremtiden flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Hvad sker der så?

Skattekonkurrence: Hvad sker der, hvis flere (måske især veluddannede) vælger at tage til udlandet, fordi skatten er lavere der? Det samme kan siges med virksomheder.

Svar #2
01. februar 2008 af 100292 (Slettet)

1) så er der jo ikke nok til at betale skat og derfor er der ikke mange penge til velfærdssamfundet. dvs, man må sætte skatten op, ikke?


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. februar 2008 af Zalam (Slettet)

#2

Ja det var en mulighed, selvom den nok ikke ville blive brugt da vi allerede har verdens næst højeste skattetryk, nedskæringer er nærmere, det som vil blive brugt fx afskaffelse af efterlønnen, som allerede er på tale, men der er mange andre nedskæringer, som kan og måske bliver foretaget.

Brugbart svar (0)

Svar #4
01. februar 2008 af FredeW (Slettet)

#2: Problemet er lidt, at vælgerne hverken er glade for skattestigninger eller for nedskæringer (ved skattestigninger risikerer man også, at det kan forstærke en eventuel lyst til at flygte udenlands). Tværtimod vil de fleste vælgere gerne have, at det offentlige bruger flere penge på de fleste områder.

Der er forskellige midler man bruger/prøver at bruge for at gøre velfærdsstaten klar
-Ændringer i ydelser: Man har f.eks. fremrykket efterløns- og pensionsalderen (læg mærke til at det bliver gjort glidende og først starter om nogle år, sådan at vælgerne ikke så nemt kan opdage det).
-Effektiviseringer: Hvis den offentlige sektor kan producere det samme for mindre penge, gør det situationen nemmere at håndtere.
-Nedbringelse af gælden: Staten slipper for at betale renter og afdrag.
-Øget arbejdsudbud: Hvis man får flere i arbejde, er der flere skatteydere og færre på passiv forsørgelse.

Hvis du søger på 2015-planen, kan du sikkert finde regeringens målsætninger for, hvordan den vil håndtere udfordringerne.

Brugbart svar (0)

Svar #5
01. februar 2008 af Ayo_Thomsen (Slettet)

#0
Problemet er at andelen af ældre (som #1 er inde på) i Danmark stiger. Derfor vil der i fremtiden være relativt færre på arbejdsmarkedet til at betale for folkepension og sundhed for den ældre befolkningsgruppe.

Hvor stort problemet er, er noget der diskuteres lystigt. Jeg skal ikke forsøge at komme med et bud.

Regeringen nedsatte i 2003 den såkaldte velfærdskommission til at analysere problemet og komme med forslag. Den kan du læse om her: http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdskommissionen .

Der er mange måder at forsøge at løse de problemer der måtte opstå. eksempler kunne være:

1) Brugerbetaling på velfærdsydelser
2) Sænkning af overførselsindkomster
3) Højere skatter

Ovenstående medfører dog det dilemma at man kommer til reducere velfærden for at redde den. Alternative løsninger er:

4) At hæve pensionsalderen
5) Åbne for mere udenlandsk arbejdskraft
6) Skabe incitamenter for at folk får flere børn.

1) og 2) kommer vi nok til at diskutere inden for en kort fremtid. Sammen med en generel diskussion af hvad velfærdssamfundets kerneydelser er. Den diskussion kører i øvrigt med jævne mellemrum. Tænk fx på Nyrup og efterlønnen.

3) er der næppe nogen regering inden for overskuelig fremtid der vil turde foreslå som løsning.

4) sker nok

5) er unægteligt sprængfarligt i disse år. Men der er mange der taler for ordninger der i højere grad skal tiltrække veluddannet arbejdskraft fra udlandet.

6) forslag?

Skriv et svar til: Velfærdsstat !!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.