hjælp

Punkt 1: ved jeg ikke umiddelbart noget om.
Punkt 2: uddyb lige lidt hvad du mener.
Punkt 3: jeg ved ikke om du mener hvordan den keynesianske økonomi vil virke på kort og langt sigt, sådan rent teoretisk?

Punkt 2: Det jeg mener med dette spørgsmål, er om keynesianismen kan bruges i dag, i et globaliseret samfund.
Punkt 3: Det er teoretisk.

Punkt 2: som udgangspunkt ja, såvel som alle andre økonomiske skoler.
Udfordringen fra globalisering ligger i høj grad på strukturerne i et samfund og hvordan samfundet er indrettet.
Keynesianismen siger jo at det på kort sigt er muligt at regulere konjunkturer.
Globalisering er mere langsigtet, hvor arbejdspladser forsvinder, billigere varer fra import osv.
Så set fra et dansk perspektiv er det jo i høj grad at sikre høj grad af uddannelse og udvikling i samfundet for at det hænger sammen.
Hvor man kan bruge keynes i den sammenhæng er jo på kort sigt at regulere udsvingene, mens de mere overordnede og langsigtede ændringer og tendenser ikke så meget er klassisk økonomisk politik men strukturrelle politiske ændringer der driver den økonomiske udvikling.

Punkt 3: Keynes siger jo at det på kort sigt er muligt at regulere konjunkturerne og udsvingene langs den langsigtede tendens.
Det er primært det keynes snakker om.

Tak. =)

Til punkt 2: jeg læste et sted at hos keynesianismen er det staten som styrer økonomien, men under globalismen er det økonomien som driver politikken.
Jeg ved ikke om det har noget at sige?

Gider du at uddybe punkt 3?

Punkt 2: Man kan sige at det du har fundet der er rigtigt nok, altså er det er de rå markedskræfter der styrer globaliseringen og det er svært at regulere det med keynesianske tankegang om at man kan tune økonomien.
Det lader sig ikke rigtig gøre pga. den omfattende samhandel og det store globale marked som ingen rigtig kan styre.
Man kan ikke ved at føre finanspolitik eller anden økonomisk politik forhindre globaliseringsøkonomien i at buldre derudaf.
I og med det er en global økonomi hvor samhandel med udlandet er så stor en del af det, er det ikke muligt for et enkelt land at man ikke kan påvirke det globale udvikling og dermed den økonomiske udvikling i sit eget land. Ikke på samme måde som man tidligere har kunnet for 50 år siden f.eks..
Den globale økonomi er ganske enkelt ikke til at styre og slet ikke for et enkelt land.

Dette er ikke ens betydende med at man ikke kan styre den økonomiske udvikling i et land, men der er bare nogle ting som før var endogene variable som nu er eksogene pga. globaliseringen.


Punkt 3: På langt sigt vil der være vækst i et samfund. F.eks. har den danske vækst i gennemsnit ligget på ca. 2 procent de sidste 100 år eller sådan noget.
Men omkring denne tendeslinie med de to procent vil der være udsving, såsom de sidste par år i Danmark med en vækst på over 3 procent.
Hvor man i den klassiske økonomiske skole siger at udsvingene kan vi ikke gøre noget ved, det er en del af økonomiens selvjustering (usynlige hånd om man vil), siger keynesianismen at det er muligt at påvirke disse udsving der er på kort sigt.
Altså at når vi er i en down-periode med vækst på 1 procent, måske under, er det muligt, vha. nogle finanspolitiske indgreb, at ændre på økonomien så der kommer mere gang i den. Dette er så i kontrast til den klassiske tankegang der siger at man ikke kan gøre dette da økonomien justerer selv, og det tilmed kan være skadeligt at føre aktiv finanspolitik.

Keynes siger så at det er muligt at regulere økonomien således at disse udsvings gøres mindre. Helt i starten troede Keynes det var muligt at få dem til at forsvinde helt (fine tune), men den nykeynesianske tankegang siger at det ikke er muligt at få udsvingene til at forsvinde, men vi kan glatte dem ud (grov tuning).

Mange tak for hjælpen =)

Er der ikke nogen som kan hjælpe mig med spørgsmål 1?

Munck: Tror du at keynesianismen kan genopleves som vision for socialdemokratiet?

Man kan sige at den nykeynesianske idé om at det er muligt at grov tune er den gængse opfattelse i Danmark.
De fleste accepterer idéen om at det er muligt.

Så ligefrem at gå over til at mene det kan genoplives som en vision for socialdemokratiet er nok lige i overkanten.
Dels skal tankegangen ikke genoplives (medmindre du snakker helt klassisk keynesianisme som de fleste har afskrevet en del af).

Hvis man tror på muligheden for at justere på økonomien med finanspolitik kan man argumentere for det, og det behøver ikke kun at være en socialdemokratisk vision at bruge den keynesianske tankegang (selvom det typisk er til venstre for midten man har haft en opfattelse).

Synes det er lidt svært det med om keynesianismen kan genopleves som vision for socialdemokratiet, men det er min lærer som har lavet problemformuleringen, så skal svare på det.

Kunne man formulere spørgsmålet på en anden måde, som er bedre?

Forresten. Under punkt 3 skal jeg selv prøve at forudsige hvad der sker på kort og lang sigt.