Samfundsfag

Reliabiliteten og validiteten

02. marts 2008 af mmjg (Slettet)
Hej alle sammen

Hvordan defineres Reliabilitet og validitet?

I en undersøgelse afspejles Reliabiliteten så i validiteten eller er de 2 uafhængige af hinanden ?

dette svar haster..

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. marts 2008 af chinpo (Slettet)

Prøv at løse nærmere her:

http://www.socsci.aau.dk/samfbasis/f07/kurser/soc_metode/2007_02_soc_metode_sanne.ppt#281,8,Dias nummer 8

Svar #2
02. marts 2008 af mmjg (Slettet)

dvs. at hvis en undersøgelse har en dårlig reliabilitet altså pålidlighed er validiteten altså gyldigheden også dårlig.

Brugbart svar (0)

Svar #3
03. marts 2008 af T83 (Slettet)

#2 nemlig.

Normalt findes der 3 kriterier: objektivitet, reliabilitet og validitet.
Uden objektivitet findes ingen reliabilitet og validitet. Og uden reliabilitet findes ingen validitet.

Reliabilitet betyder, at naar man maaler et stabilt kendetegn (fx störrelse), saa skal maaleresultatet vaere det samme uafhaengig af tidspunktet.

Validitet betyder, at maaleinstrumentet skal virkelig maale det kendetegn, hvilket det paagaeldende instrument paastaar at maale. Altsaa at instrumentet maaler störrelsen og ikke noget andet (som fx. omfang).
(Andet eksempel: At en matematisk tekstopgave maaler matematiske faerdigheder og ikke laeseforstaaelse)

Brugbart svar (0)

Svar #4
11. marts 2008 af casparado (Slettet)

Der findes flere validitets kriterier, her lidt omkring validitet og realibilitet fra metode undervisningen.

c. Validitet
i. Målings validitet
1. Et kriterium som er forbundet med kvantitativ forskning. Er også kendt som ”konstruktions validitet”
2. Er relateret til spørgsmålet om: er en måleenhed, som er udtænkt via et koncept, reflektere den virkeligt det, som måleenheden gerne vil beskrive?
3. Hvis en måleenhed er ustabil og variere, påvirker det negativt reabiliteten.
4. Værdien af en måleenhed forudsætter at den er pålidlig.
ii. Intern validitet
1. Udtrykker data virkeligheden for de studerede enheder?
2. Dybe interviews og langtidsobservationer giver mulighed for bedre intern validitet, men samtidig er fokus kun på en lille gruppe, hvilket kan resultere i et tab af ekstern validitet.
3. Er relateret til spørgsmålet om: en konklusion, som indeholder et kausalt forhold mellem to eller flere variabler, er sand.
4. Er relateret til spørgsmålet om: Hvor sikre kan vi være på, at den uafhængige variabel, har den mindste del i variationen hos den afhængige variabel?
iii. Ekstern validitet
1. Udtrykker data virkeligheden for en bredere population?
2. Kan den kausale sammenhæng generaliseres udover det domæne (tid, rum, sted) som er blevet undersøgt?
iv. Økologisk validitet
1. i hvor stor udstrækning at forskerens data matcher medlemmernes verden
d. Reliabilitet
i. Er relateret til spørgsmålet om: resultaterne kan gentages?
ii. At måle enhederne er konsistente
iii. Induktive fremgangsmåder, kan give ringere realibilitet, for hvis hvert interview er forskelligt, er det sværere at sammenligne flere interviews.
iv. Deduktive fremgangsmåder, dvs. strukturredere spørgeskemaer, interviews, observationer, er lettere at sammenligne. Ligesom det er lettere at spørge/undersøge en større population

Brugbart svar (1)

Svar #5
24. november 2008 af martinmarle (Slettet)

Tak for det. Våd i buks


Brugbart svar (1)

Svar #6
24. november 2008 af Mrtong (Slettet)

Jeg blev også våd → :O


Brugbart svar (0)

Svar #7
15. november 2010 af Dina (Slettet)

Hej Alle sammen :)

Jeg er ved at skrive eksamensopgave og i den forbindelse mangler jeg en teoretisk definition af begrebet standardisering.

Jeg har selv skrevet min egen forståelse af begrebet men jeg skal sammenligne min forståelse med hvad andre teoretikere forstår af begrebet.

Nogen der har en ide hvor jeg finder en teoretiker der definere standardisering?

Håber der er nogen som kan hjælpe :)

Hilsen Kristina.


Skriv et svar til: Reliabiliteten og validiteten

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.