rapporthjælp til blodtype..

Hej

jeg har lavet en rapport om blodtypebestemmelse..
Det vi skulle skrive om var antigener,antistoffer,blod,blodtransfusion og selve bestemmelsen.. jeg ved ikke om jeg har uddybet mig godt nok og om der er fejl. Kig lige på det og se om rapporten er god.

her er linket til rapporten, i trykker bare der hvor der står "Save file to your PC: click here" så trykker i click here og downloader den.. hvis det er helt umuligt kan i bare se den her nedenunder..

http://www.2shared.com/file/2966300/33156be3/Blodtypebestemmelse.html

OBS!! ved diagrammerne er det ik helt rigtigt stillet op.. det kunne ikke lade sig gøre med direkte kopiering.

Tak på forhånd..


Blodtypebestemmelse:



Formål:

Formålet er at finde sin blodtype i AB0 og Rhesus-systemet ud fra en blodtype test samt at vise, hvor vigtigt det kan være at kende sin blodtype når man laver en blodtransfusion.


Teori:

Mennesker har forskelligt blod. De forskellige blodtyper er karakteristisk ved, at de hver for sig har et særligt antigen i overfladen af de røde blodlegemer. Man bestemmer derfor en blodtype ved at påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen. Antigenerne påvises ved reaktion med deres tilsvarende antistof. A antigener påvises således ved deres reaktion med Anti-A. Undersøgelsen kaldes for en blodtypebestemmelse. Blod består af blodceller og blodvæske. Blodvæsken er en bleggul væske som kaldes plasma som indeholder en række næringsstoffer som fx vitaminer, glukose, aminosyrer og antistoffer. Der findes 3 slags blodceller: de røde og de hvide blodlegemer og til sidst blod-pladerne. Blodpladerne er dem der sørger for at blod størkner (koagulation), de danner fibrin som er et stof som får blod til at standse hvis man fx har skåret sig. De hvide blodlegemer er dem som bekæmper infektioner, og det er dem som er ansvarlige for immunforsvaret. De røde blodceller er dem som der findes flest af. Deres røde farve skyldes indholdet af hæmoglobin som binder sig til ilt og transporterer ilt ud til kroppens celler. Det er disse celler som bruges til blodtransfusion. Blodets proteinsammenhæng er uidentisk hos alle mennesker i hele verden (hvis man ser bort fra enæggede tvillinger, de har nemlig den samme), derfor kan der opstå problemer ved blodtransfusioner fordi nogle mennesker har nogle overflade proteiner på deres røde blodlegemer, som ikke findes hos andre mennesker. En blodtransfusion er når man transporterer blod fra et menneske til et andet. Blod fra et menneske kan derfor kun doneres til mennesker som har de samme overfladeproteiner på de røde blodlegemer.

ABO systemet:

I ABO systemet handler det om at man hos os mennesker på overfladen af de røde blodlegemer har nul, et eller to proteiner. De to proteiner hedder antigen A og antigen B. Hvis man fx har blodtype A så har man antigen A på overfladen af de røde blodlegemer, hvis man har blodtype B så har man antigen B, hvis man har begge antigener er man blodtype AB og hvis man ikke har nogen antigener så har man blodtype 0. Dernæst har man i sit blodplasma Anti-A, Anti-B, ingen af dem eller begge. Man kan aldrig finde samhørende antistof og antigen i blodet. Hvis man fx har blodtype B så har man ikke Anti-B i plasmaet og omvendt. Antistofferne er nogle stoffer som beskytter mod fremmede antigener. Hvis man er blodtype 0, så har man begge antistoffer som sørger for at man ikke har noget antigen og hvis man har begge antigener har man ingen antistoffer. Kombinationen af antigener og antistoffer er arveligt bestemt og er ikke noget som ændrer sig i løbet af levealderen. Man har antigenerne lige fra fødselen mens antistofferne udvikles i løbet af de første par år. Man kan lave en lille tabel over systemet:


Antigen/blodtype Anti-A Anti-B
A - +
B + -
AB - -
0 + +








Rhesus-systemet:

Rhesus-systemet er lidt mere kompliceret end AB0-syatemet. I Rhesus-systemet finder man også Rhesus-antigenet (Antigen-D) og dens antistof, Anti-D. Proteinet Antigen D finder man også på overfladen af de røde blodlegemer. Hvis man har antigen D på dette sted, er man Rhesus-positiv og har så ikke Anti-D i plasmaet. Hvis man ikke har antigen D, er man Rhesus-negativ (kaldes også D-negativ) og man har almindeligvis ikke Anti-D i plasmaet. Der kan ske meget uheldige ting ved dette system hos et menneske hvis antigen D kommer sammen med Anti-D. Især gravide kvinder er særlig udsat af dette negative problem. Her kan nævnes et eksempel:
Hvis en Rhesus negativ kvinde er gravid med et Rhesus positivt foster kan der opstår problemer. Almindeligvis er der ikke forbindelse mellem modernes og fosterets kredsløb men dette er kun blokeret med en tynd hinde. Under fødslen eller en abort kan der forekomme små lækager i den tynde hinde og nogle af barnets røde blodlegemer kan komme ind i modernes blodbane. Da barnet var Rhesus positiv har den antigen D, og det er dette antigen som nu kommer ind i moderen. Straks vil moderen danne Anti-D (immunisering), og dette antistof vil blive i moderens plasma i resten af hendes liv. Nu kommer der nemlig problemer for hvis så moderen bliver gravid igen med et Rhesus positivt foster vil moderens Anti-D trænge igennem hinden og angribe barnets antigen D og der vil komme en agglutination som vil være livstruende mos barnet. Dette kan forebygges ved at Rhesus negative kvinder får sprøjtet Anti-D senest 48 timer efter en fødsel eller abort. Anti-D’et gå nemlig ind og angriber de antigen D’er som må have trængt ind hos moderen fra barnet. Rhesus negative personer kan også danne Anti-D ved at en Rhesus negativ patient får blod fra en Rhesus positiv person. Det er det samme princip, patienten vil danne Anti-D mod de fremmede antigen-D som modtages.

Hypotese:

Jeg forventer at vores resultater er i overensstemmelse med danmarks befolkning i forhold til blodtypefordeling. Jeg forventer også at hvis et antigen og det sammenhørende antistof blandes sker der en agglutination. Hvis det ikke sker, sker der intet.

Fremgangsmåde:
Se bilag..





Hvordan virker Eldon kortet?

Det kort vi brugte til blodtypebestemmelsen hed et Eldon kort. Den måde det virkede på var at der var antistoffer på områderne, hvis man så fx har antigen A i sine blodlegemer vil dette område agglutinere (klistres sammen) og det kan tydeligt ses i Eldon kortet fordi der kommer små klumper i blodet. Det er faktisk lige præcis det der sker hvis man har blodtype B (har anti-A) og modtager blod fra et menneske med blodtype A (har antigen A). I dette tilfælde kan patienten som modtager blodet være i livsfare fordi blodlegemerne vil blive ødelagt fordi hvert molekyle antistof binder sig til to molekyler antigen og derefter frigives der hæmoglobin, som så nedbrydes til det toksiske bilirubin som er farligt. Til sidst er der også et kontrolfelt på Eldon kortet. Kontrolfeltet er der for at sikre at der ikke er noget galt med blodet, altså at blodet ikke har reageret med noget andet end det der er på Eldon kortet. Hvis der er sket en reaktion på kontrolfeltet er prøven ubrugelig.


Materialer:

• Eldon kort
• Kuglepen
• Renseserviet til desinficering
• Vand
• Pipette
• Lancet
• Eldon stick
• Eldon folie
• Eget blod





Resultater:

I vores klasse fik vi disse blodtyper:

• A+: 2 personer
• A- 8 personer
• B+: 2 personer
• B-: 3 personer
• AB+: 0 personer
• AB-: 0 personer
• 0+: 6 personer
• 0-: 1 person

Mig selv:

Som man kan se på mit kort er jeg A-. Dvs. jeg har antigen A men har ikke Antigen D (Rhesus-negativ). Man kan som sagt se en tydelig agglutination i feltet Anti-A, det er fordi der både er Anti-A og antigen A på feltet. Anti-A sætter sig på antigenet og bekæmper det, derfor kommer der klumper i blodet.

Diskussion:

1. Blodtypefordelingen i AB0-systemet er i den danske befolkning:

Blodtypefordeling i % i DK befolkning
0 A B AB
41,6 44,1 10,3 3,9




Er resultaterne i klassen i overensstemmelse med den danske befolkning og forklar hvorfor afvigelser er mulige.

Først laver jeg vores resultater som overstående med procenter

Blodtypefordeling i % i vores klasse
0 A B AB
31,81 45,45 22,72 0





Som man kan se, passer resultaterne ikke helt i forhold til hinanden.

Afvigelserne kan være at vores klasse er meget multikulturelt og har forældre fra mange forskellige lande, dette kunne være en afvigelse fordi det kan konstateres at blodtyperne i Danmarks befolkning ikke er den samme med andre lande i verden, her vil man måske få en anden fordeling. En anden afvigelse kan være at vi simpelthen ikke er nok til at få et ”sikkert” tal ud fra fordelingen. Jo flere personer man er til at udføre en sådan test jo sikkert bliver tallet, fordi 22 personer er ikke nok til at bestemme et helt lands befolkning over fordeling af blodtyper.

2. Hvorfor er det af betydning at kende både modtager og donors blodtype ved en blodtransfusion?

Det er fordi at det er vigtigt at vide at man ikke donerer blod til en der har antistoffer imod dette blod. Fx en donor må ikke donere blod med antigen A til en person der har anti-A. Der vil forekomme en agglutination og man kan komme i livsfare fordi de røde blodlegemer ødelægges.

3. Hvilken virkning har det på kredsløbet, hvis der benyttes forkert blodtype ved en blodtransfusion?

De røde blodlegemer vil blive ødelagt og som sagt vil der frigives hæmoglobin som nedbrydes til det toksiske bilirubin. Sygdomme som kan nævnes er anæmi (blodmangel) og gulsot (forhøjet indhold af bilirubin, hvilket bevirker en gulfarvning af hud og slimhinder).


4. Lav et skema, der angiver hvilke blodtyper, nedenstående bloddonerer, kan give blod til?

Se bilag for at få svar.

Forklaring:

AB0-system:

Hvis man har blodtype 0 har du hverken antigen A eller B på overfladen af de røde blodlegemer. Kroppen danner her antistoffer mod både A, B og AB så en 0-modtager kan kun modtage fra en 0-doner. Men 0-donor kan donere til alle fordi den ikke har nogen antigener. Derfor kan der ikke dannes nogen antistoffer imod blodtypen. Kaldes universel donor.

Hvis man har blodtype A, har man antigen A og danner antistoffer mod B og AB. Du kan derfor kun modtage blod fra A og 0 donerer hvis man vil undgå en agglutination.

Hvis man har blodtype B har man antigen B og danner derfor antistoffer mod A og AB. Man kan derfor kun modtage blod fra 0 og B donerer.

Hvis man har blodtype AB har man både antigen A og B og har derfor ikke mulighed for at danne antistoffer mod noget. Derfor kan den modtage fra alle blodtyperne: 0,A,B og AB. Dog kan den kun donere til AB idet både blodtype A, B og 0 ser den som fremmede og danner antistoffer mod den. Kaldes universel modtager.




Rhesus-system:

Her findes der også antigen D og Anti-D. Har man antigen D er man rhesus positiv og har man det ikke er man rhesus negativ og har almindeligvis heller ikke Anti-D. Rh- kan betragtes som type 0, altså den danner antistoffer mod Rh+ og kan kun modtage fra Rh-. Rh+ er som type AB og kan modtage fra både Rh+ og Rh-, men altså kun donere til Rh+.

5. i AB0-systemet nedarves A og B som codominante (lige stærke), de kommer begge til udtryk i fænotypen, hvis generne er tilsted. Derimod dominerer både A og B over blodtype 0.

En mand med blodtype A og en kvinde med blodtype AB får børn sammen. Hvilke blodtyper kan man forvente hos børnene? Vi ved ikke om manden er homozygot AA eller heterozygot A0. men hvordan kunne dette eventuelt afgøres?


Man kan lave et krydsningsskema:

Vi tager først som udgangspunkt at manden er A0. Dvs. han har blodtype A, da A jo dominerer over 0.

Mand(A0)
Kvinde(AB) A 0
A AA A0 (A)
B AB B0 (B)




Derefter kan man lave et krydsningsskema mere som tager udgangspunkt i at manden er AA. Dvs. at han stadig er blodtype A.

Mand(A0)
Kvinde(AB) A A
A AA AA
B AB AB





Nu kan man se at deres børn enten kan have blodtype A eller AB.

Fejlkilder og måleusikkerheder

I dette forsøg er der ikke fejlkilder og måleusikkerheder med stor betydning, hvis man følger øvelsesvejledningen nøje. Men mens man vipper kortet kan man komme til at blande blod fra de
forskellige felter sammen, og det vil resultere til en afvigelse og et upræcist resultat. Man kan måske også komme ud for at antistoffet i felterne har mistet deres effekt, hvilket vil være totalt upræcist hvis det var tilfældet.


Konklusion:

Man arver AB0 og Rhesus generne fra sine forældre. Man arver et gen fra hver af sine forældre, og det er disse to gener bestemmer, hvilken genotype man får. Genotypen angiver, hvilke gener man har arvet fra forældrene. Generne bestemmer, hvilke blodtypeantigener en person får. Antigenerne bestemmer så hvilken blodtype (fænotype) man har. Blodtypen bliver et udtryk for, hvilke blodtypeantigener ens gener har dannet. På præcis samme måde som kroppen danner antistoffer mod fremmede antigener, danner kroppen blodtypeantistoffer mod fremmede blodtypeantigener så en agglutination undgås. Efter jeg har lavet denne blodtypebestemmelse, har jeg fundet ud af at man ikke bare kan lave en blodtransfusion uden at tænke sig om. For man skal være ret omhyggelig når man gør dette uden at en agglutination kan forekomme. Jeg fandt ud af at der findes 4 slags forskellige blodtyper (A,B,AB,0) hvor de enten kan være Rh negativ eller Rh positiv og efter lidt regning giver det 8 kombinationer.