Musik

Elementær musikteori, tak!

05. april 2008 af pernillebs1 (Slettet)
Jeg har brug for noget viden omkring tre- og firklange samt akkorder. Jeg er meget i tvivl angående hvordan man kan vide, hvor mange tertser man skal gå op, når man skal finde tonerne til en bestemt klang.
Nogen der kan hjælpe?!

Brugbart svar (2)

Svar #1
06. april 2008 af aetas (Slettet)

Man kan læse af din besked, at der er mange begreber du blander sammen. Jeg vil gerne besvare dit spørgsmål, men det er meget omfattende. Måske du kunne specificere det lidt? Ellers skal jeg nok besvare det ovenover..

Svar #2
06. april 2008 af pernillebs1 (Slettet)

Jeg har fundet ud af det sidste jeg skrev :) Så det er faktisk kun viden om akkorder og tre- og firklange. Det er ret svært at skrive specifikt hvad jeg er i tvivl om, da der er så mange ting. ;/

Brugbart svar (2)

Svar #3
06. april 2008 af Musikipedia (Slettet)

Hej Pernille.
Her er et lille skema over hvordan du finder 3- og 4-klange. Håber det kan hjælpe dig. Ellers skriver du bare igen :)

--3 KLANGE:
DUR:
grundtone, stor terts op (4 halve toner op), lille terts op (3 halve toner op) fra forrige tone.
EX: grundtone = C. De to andre toner bliver E og G.

MOL:
grundtone, lille terts op (3 halve toner op), stor terts op (4 halve toner op) fra forrige tone.
EX: grundtone = G. De to andre toner bliver Bb og D.

FORMINDSKET:
grundtone + lille terts + lille terts.
EX: grundtone = D. De to andre toner bliver F og Ab.

FORSTØRRET
grundtone + stor terts + tor terts
EX: grundtone = Bb. De to andre toner bliver D og F#.

--4 KLANGE:
MAJ7 (dur treklang med stor 7'er):
grundtone + stor terts + lille terts + stor terts
EX: grundtone = E. De tre andre toner bliver G#, H og D#.

7 (dur treklang med lille 7'er):
grundtone + stor terts + lille terts + lille terts
EX: grundtone = E. De tre andre toner bliver G#, H og D.

MOL7 (mol treklang med lille 7'er)
grundtone + lille terts + stor terts + lille terts
EX: grundtone = E. De tre andre toner bliver G, H og D.

DIM7
grundtone + lille terts + lille terts + stor terts
EX: grundtone = H. De tre andre toner er: D, F og A

Brugbart svar (2)

Svar #4
06. april 2008 af Musikipedia (Slettet)

Lige lidt tilføjelser
Ved Sus4 akkorder hæver du nummer 2 tone (akkordens terts) en halv tone op mod nummer 3 tone (akkordens kvint). Sus4 akkorder benævnes ofte bare som Sus.
Ved sus2 akkorder sænker du akkordens terts 2 halve toner mod grundtone.

EX i c-dur:
Sus4: C, F og G
Sus 2: C, D og G

Jeg har ikke mol maj7 med, fordi det er en akkord du (næsten) aldrig støder på. Du kan sikkert også selv regne ud hvordan man laver den :)

Ved 9'er akkorder (fx C9, D9b5 osv) er den lille 7'er altid med (med mindre det er angivet at den ikke er med). 9'eren finder du ved at gå 2 halve toner op fra grundtonen.
C9 er altså: C, E, G, Bb og D.

Ved 11 akkorder er lille 7'er og 9'eren også med. Ved 13 akkorder er lille 7'er, 9'eren og 11'eren også med.

11'eren finder du ved at gå en halv tone op fra akkordens terts. E er tertsen i C-dur. 11'eren bliver derfor F.

13 finder du ved at gå 2 halve toner op fra akkordens kvint. 13'eren i C-dur er derfor et A.

Svar #5
06. april 2008 af pernillebs1 (Slettet)

Tusind tak ;D

Brugbart svar (2)

Svar #6
06. april 2008 af Musikipedia (Slettet)

Så lidt :)
Der findes også såkaldte Chord Finders på nettet. De er faktisk rigtigt nyttige (men de er på engelsk).
Bare søg på "chord finder" på google.
Minor = mol
Major = dur

Skriv et svar til: Elementær musikteori, tak!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.