reformering

Politikere og dermed regeringen skal kunne vælges fra af folket ved afstemninger når som helst, hvor flertallet er afgørende dvs. ingen tidsmæssig fastlast periode på 4 år. Det finder jeg mere demokratisk, hvor folket direkte bestemmer, og hvor politikerløgn og meget andet kan undgås. Dette vil jeg kalde for et fuldt "folkestyre".

Og så skal politikere lytte til folk fx gennem repræsentanter for folket, som er valgt på deres pålidelighed, kontakt til folket, evnen til at kommunikere godt m.m.

Hvis du spørger om en velførdsstat, som sådan, savner jeg inderligt meget og højt, et samfund, hvor der er taget højde for at vi er mennesker og ikke maskiner ved, at der hele tiden tages højde for os, hvor mennesker kommer før penge. Dvs. at der bliver afsat mange flere penge af til det offenliges sociale områder fx de unge (skoler, fritidshjem, uddannelser), børn (vuggestuer, børnehave), de ældre (pleje) og bl.a. hospitaler med meget mere. Altså at der ikke sker nedskæringer, men på anden måde at der bliver bevaret eller ligefrem udvidelser i det offentlige væsen, som helt sikkert vil komme alle til gode, fattige som rige, svage som stærke.

Ang. politik skal vi meldes ud af EU. For EU truer folkestyret, så det bliver topstyret - en meget ond cirkel, som kan minde om et diktatur i værste stand.

- Lige hvad jeg kunne komme på.

Hvordan dit spørgsmål bliver besvaret afhænger af den politiske holdning.

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke noget ønske om omfattende reformation af det danske system - specielt fordi jeg ønsker frihed og ansvar til den enkelte.
Jeg ser gerne den offentlige sektor reduceret. Det hænger også sammen med, hvor meget vi vil betale i skat (jo mere fordeling og offentlig sektor, jo flere ansatte og mere skat). Hvis der ikke skal betales så
mange penge i skat, så er der også råd til selv at betale for noget af det, man helst vil have. Det viste sig jo også i Rusland, hvor alt var statsstyret, at folk tænkte først og fremmest på sig selv.

Det kan jeg godt se - skat og offentlig sektor passer uløseligt sammen.

Og på den ene side vil vi alle have en lavere skat, end den tårnhøje som nu en gang har, hvor vi kun får meget lidt over halvdelen af vores løn selv efter skat. På den anden side vil vi gerne have en offentlig sektor, som varetager de forskellige institutioner (som tidligere nævnt).

Er også enig i, og kan se fordelen ved udliciteringen til den private sektor, hvormed den offentlige sektor formindskes. For hermed opnås netop mere frihed og nemlig akkurat råd til, hvad man selv ønsker.

Men her begynder mine advarselslamper at blinke. For denne udvikling påvirker os ved og støtter, at vi mere tænker på os selv end ved andre: "alle må lære at klare sig selv, der er ikke noget at komme efter fra den offentlige sektor!". Når den offentlige sektor ikke kan hjælpe, hvem kan så.
Pga. privatismen bliver vi alle sammen mere eller mindre egoistiske, fordi vi netop må lære at klare os selv, men dette er netop prisen for at opnå friheden!

Al dette skal også ses ud fra en større generel sammenhæng; nemlig ved at vi mennesker er tilbøjelige til at være tilbageholdende med (nye) forandringer, som vi ikke kender til. Men det viser sig gang på gang i hele verdenshistorien (vil jeg tro), at vi alle lærer at leve med det og ofte kommer til at kunne lide det eller bare bliver tilfredse eller osse finder os i det! Men det kommer altsammen også an på, "øjnene der ser" dvs. folks baggrunde med videre...

Men netop nu, som de liberale sidder i regeringen sker der en reform i den offentlige sektor, nemlig hvor alt inddirekte bliver udliceret til den private sektor. Der sker med andre ord en forringelse af den offentlige sektor med henblik på at fremme og forøge den private sektor. Dette gør regerigen ved at stramme alt i den offentlige sektor så meget, at folk finder det af en fór ringe kvalitet, så at de starter deres eget - og dermed en forøgelse i "rivatismen". Det ser vi klokkeklart med sygehusvæsnet: manglen på læger i offentlige sygehus, samtidigt med boomet af private hospitaler!

Aktuelt vil det betyde, at de kære og stakkels pædagoger, som passer fremtidens arbejdskraft (og selv er et produkt af samfundet), at de ikke kan regne med støtte fra regeringen i deres nuværende strejke, da det netop er et led i regeringens politik med privatismen, så at de tager initiativ til "at klare sig selv", hvordan de så end må gøre det. Sandsynligt nok ved at starte deres eget.

Som du selv er inde på, så står socialismen for offentlig hjælp gennem hele livet - hvorimod de liberale ønsker (øget) frihed/ansvar til den enkelte (lavere skat, lille off. sektor, privat ejendomsret osv.).

Har du hørt begrebet "natvægterstat"? Det er det ekstreme, hvor staten kun klarer veje, skoler, militær, hospitaler m.v. og øvrige nødvendige funktioner - men ikke en stor offentlig administration (det modsatte har vi jo set i Rusland og mange andre steder, hvor det ikke fungerede).
Det er ikke det, jeg ønsker, men jeg ser gerne den offentlige sektor reduceret og effektiviseret.
Det viste sig jo dengang i Rusland, hvor alt var statsstyret, at folk først og fremmest tænkte på sig selv (en stor del af fødevareproduktionen kom fra kolonihaver).

Du omtaler offentlige/private hospitaler: Når der mangler læger, og for den sags skyld også sygeplejersker, i det offentlige, så skyldes det uden tvivl, at der er bedre forhold i det private (bedre lønvilkår osv.).
Man kan i den sammenhæng overveje, hvorfor et stigende antal danskere vælger at lade sig behandle og operere på private sygehuse.

Jeg kan godt se, hvad du mener med, at det er "folks valg", der afgør samfundssammensætningen: aktuelt hælder folk mere til den private sektor end den offentlige. Det skal nok ses ud fra, at den offentlige sektor er forringet (som tidligere nævnt), men også fordi folk gerne vil være uafhængige af staten og vælge deres eget - som du har været inde på.

Generelt har jeg den holdning, at man skal prøve alt, kun sådan finder man ud af hvad man kan lide og ikke lide (selvfølgelig med nogle forbehold). Men ang. dette emne er jeg noget kritisk.

Men lad gå; lad os springe ud i det, og se hvad der sker, kun sådan bliver man klogere, ik'. - Jeg er nok noget konservativ stillet, må jeg indrømme, da jeg ikke kan lide forandringer som sådan, men gerne resultaterne heraf.

Forresten: tak for diskussionen. Det er altid rart at få noget anskuet fra flere vinkler; kun sådan kan man blive bedre til at vurdere og dermed blive klogere på alting!

Jeg siger også tak for en god diskussion - det er altid godt at høre andres mening(-er).