Historie

3. års opgaven

09. september 2004 af Johs99 (Slettet)
Hej allesammen...

Så nærmer 3.årsopgaven sig langsomt med tunge skridt. Jeg må indrømme at jeg er i tvivl om hvad jeg skal skrive om.

Jeg har dog hørt noget om at man kan skrive i historie, men om et emne der ligger indenfor samfundsfag?

Da jeg har samfundsfag på A-niveau og historie på obligatorisk, så har min lærer fortalt mig at chanchen for at få en bedre karakter om det samme emne, med det samme produkt, i historie er større end i Samf.

Jeg ville i den henseende høre om der er nogen, som ved noget om det?

Er der desuden nogen som har nogle potentielle emner, som de gerne vil dele med mig?

På forhånd tak

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. september 2004 af Ktulu (Slettet)

"min lærer fortalt mig at chanchen for at få en bedre karakter om det samme emne, med det samme produkt, i historie er større end i Samf. "

Det tror jeg, han kan have ret i.

Jeg gjorde det samme. Jeg havde også samfund på A, og faget var og er mit bedste. Og da niveauet er højere i samf, er der gode chancer for, at en 'samf'-opgave i historie vil vurderes højere.

Min 3.g. opgave var:
(Historie): "Europa 1919 - 1939". Opgaven forklarer den nazistiske magtovertagelse på baggrund af magtbalance-teori kendt fra international politik i samfundsfag. Fokus er på det europæiske magtsystem i omtalte periode og især på Englands placering og rolle. Derfor præsentation og vurdering af appeasement-politikken.

Dog skal en historie-opgave stadig skrives anderledes end en i samfund, det skal man huske at være opmærksom på.
Skriv hvis du vil have vejledning med dit valg...


Svar #2
09. september 2004 af Johs99 (Slettet)

Det vil jeg meget gerne; men ved bare ikke hvad jeg skal skrive om? Nogen forslag?

Svar #3
09. september 2004 af Johs99 (Slettet)

Det vil jeg meget gerne; men ved bare ikke hvad jeg skal skrive om? Nogen forslag?

Brugbart svar (0)

Svar #4
09. september 2004 af Ktulu (Slettet)

Du skal jo finde noget, som overlapper begge fag. Man skal skrive en blanding af historie og samfund - man kan ikke skrive en samfundsopgave og aflevere den i historie.

Der er jo mange muligheder.
Indefor samfund er der jo fire hovedegrene; politik, økonomi, sociologi og international politik. Du skal naturligvis finde et emne, der er i den samfunds-gren, som du er bedst til.
Økonomi kunne være børskrakket på New Yorks fondsbørs i 29, hvor du giver en økonomisk analyse af årsagerne.
Som du kan se, var min opgave indefor emnet international politik. Der er mange muligheder.

Så du skal først gøre dig klart, hvilket samfundsemne, du vil skrive indefor. Interesse er alfa-omega, når du skal vælge emne...

Brugbart svar (0)

Svar #5
12. september 2004 af stin (Slettet)

hej..

Jeg har sat med nøjagtigt samme problem. Jeg har også samf på A-niveau og historie på obligatorisk, og fik samme besked af min lære om, at det er nemmere at tage en masse samf ind i en historie opgave og så få en højere karakter end hvis man skrev i samf, hvor der forventes mere..

Jeg har valgt (foreløbigt) at skrive om danmark i efterkrigstiden (1945-1973 ca.), hvor jeg både vil inddrage økonomi, politik og velfærd i befolkningen.. i dette kan jeg jo bruge mange begreber og værktøjer fra samf..

Mit valg er dog ikke endeligt, så følger med her i forum for andre interressante emner..

Brugbart svar (0)

Svar #6
13. september 2004 af ThomasJokum (Slettet)

Hey Ktulu...
Må man være fræk og spørge om, hvilken økonomisk teori du vil bruge om krakket på Wall Street?
Du kommer med nogle gode forslag har du flere?
På forhånd tak.. Thomas...
p.s må man forresten skrive om noget, som er gennemgået på klassen, eller skal det ligge udenfor pensum?

Brugbart svar (0)

Svar #7
15. september 2004 af Ktulu (Slettet)

#6:
Almindelige makro-økonomisk teori (udbud/efterspørgsel m.m.).

Det amerikanske landbrug havde efter 1. verdenskrig gode betingelser, fordi det krigshærgede Europa importerede store mængder fødevarer. Da Europa så begyndte at blive selvforsynende gav det problemer. Denne lavere efterspørgsel virkede prishæmmede, og de amrikanske landmænds tiltag mod deres faldende indtægt var at producere endnu mere - hvilket naturligvis bare forværrede situationen.
Hvis jeg skulle lave en sådan opgave, ville jeg netop have makro-økonomi og makro-politik som den røde tråd.
Mange økonomer mener, at man kunne have afblødt krisen ved netop at føre makro-finanspolitik.
Men på daværende tidspunkt mente man, at liberalisens 'usynlige hånd' skulle have lov til at bestemme.
Efter krisen kom der dog nye boller på suppen, idet en genial økonom ved navn Keynes vandt gehør i de økonomiske og finanspolitiske kredse.

Andre forslag:
Hvis man nu mest er til alm. indenlandsk politik, kunne jordskredsvalget i 1973 være en god idé. Den centrale var, at den gamle politiske opdeling med 4-partisystemet blev erstattet af det nye fler-partisystem. De gammelideologiske partier blev mere konsensus-præget.
Dette valg markerer et skifte i politik til det system, som vi kender i dag.

Brugbart svar (0)

Svar #8
15. september 2004 af Damon (Slettet)

Min studievejlerder var inde i klassen idag og sagde bl.a. at man _ikke_ kan skrive en SSO, hvor man kombinerer sit mellemniveaufag og et højniveaufag. Er dette ikke forkert?

Synes at have hørt om adskillige der har skrevet i filosofi og historie, filosofi og matematik og lignende? Min egen filosofilærer har endda sagt vi kan gøre det.
Det virker sandsynligt at det ikke er alle mellemniveaufag (SSO i idræt? ;) ), men hun sagde det var alle.

Nogen der ved noget bestemt eller har et link? Har ikke selv kunnet finde det på emu.dk

Brugbart svar (0)

Svar #9
15. september 2004 af frodo (Slettet)

jeg tror altså heller ikke på den der med at kombinere to fag i sso.

Hvem skulle så rette den, og efter hvilke kriterier??

Brugbart svar (0)

Svar #10
15. september 2004 af Påske (Slettet)

Jeg har fra flere forskellige lærere fået at vide, at man godt kan kombinere et højniveaufag (eller dansk/historie) med et andet fag. Eksempelvis mellemniveaufag eller religion. De lærere jeg har snakket med om det, har dog alle frarådet det, da det netop er kompliceret i forbindelse med kriterierne, fx i hvor høj en grad skal de forskellige fags aspekt vægtes. Jeg er derfor kun blevet frarådet at kombinere, men er næsten helt sikker på, at muligheden er der.

Brugbart svar (0)

Svar #11
15. september 2004 af tante_toffee (Slettet)

er enig med #9; det giver ikke mening at skulle kombinere to fag (lige meget niveau), da det vil være umuligt at én lærer skulle kunne bedømme opgaven rimeligt, medmindre at vedkommende var lærer i begge fag. kombinationsmuligheden kunne eventurlt være en del af en forsøgsordning, men på landsplan er jeg ret overbevist om, at det ikke gælder.

det, filosofilæreren måske mente, var, at det var en fordel at have et mellemniveaufag som filosofi og så skrive i enten historie eller matematik, da filosofi gør, at man inddrage vinkler deraf og derved gøre sin opgave mere varieret og spændende - og dermed også skille sig ud fra mængden! selvfølgelig skal selve opgaven primært dreje sig om emnet inden for højniveaufaget, men ligesom man i dansk skal inddrage perspektiver, giver det bonus også at gøre det i andre fag, og der er filosofi godt til de ovennævnte fag.

Brugbart svar (0)

Svar #12
15. september 2004 af Slacz Maci (Slettet)

Jeg kan fortælle at det godt kan lade sig gøre at skrive i 2 fag :) Men! også at samtlige lærere jeg havde i gym frarådede det på det kraftigste fordi de kunne se på de resultater folk der kombinerede 2 fag at de var under disse elevers normale standard, om man vil.

Forresten kan jeg også lige gentage det med at man kan få en højere karakter ved at skrive "det samme" i et andet fag; Dansk//Engelsk har samme "problematik" (om man vil) - du får højere karakter i engelsk end i dansk ved en analyse/fortolkning af en text, simpelthen fordi teksten du har læst er på engelsk..

Brugbart svar (0)

Svar #13
15. september 2004 af Ktulu (Slettet)

Prøv at hør:
Man kombinerer jo ikke to fag officielt. Man kan bare uofficielt oplappe i fagene, fx:

Historie/samfund: Skriver om samfundsemner i historie.

Biologi/Idræt: Skrive om idrætsemner i Biologi.

Religion/Dansk eller historie: Skrive om religionsemner i dansk eller historie.

Osv osv...



Brugbart svar (0)

Svar #14
17. september 2004 af Damon (Slettet)

Jeg har fået en ide om at skrive noget om Hegel eller Marx's historie filosoi. Nogle der har nogle ideer til, mere specifikt, hvad opgaven kunne handle om?

Brugbart svar (0)

Svar #15
17. september 2004 af Damon (Slettet)

Foresten har jeg nu fundet bevis for man kan skrive i to fag:

http://www.emu.dk/gym/projektarbejde/eksamen/3g.html

Citat:

"Standardforsøg med projektopgave
Du kan vælge at lave en projektopgave i stedet for den større skriftlige opgave.
Projektopgaven er tværfaglig.
Kravene til projektopgaven er:

Opgaven besvares individuelt
Det ene fag skal være dansk, historie eller et af dine højniveaufag
Det andet (eller de andre) fag skal kunne samarbejde med hovedfaget på en faglig relevant og udbytterig måde
Projektopgaven har samme omfang som en større skriftlig opgave
Problemformuleringen laver du selv, på baggrund af vejledningssamtaler med læreren."

En forskel er også, at det altså er dig selv og ikke din lærer, der laver problemformuleringen.

Brugbart svar (0)

Svar #16
06. oktober 2004 af gardengate (Slettet)

#5

Jeg tager nok også den løsning. Jeg synes at økonomi er spændende og det niveau man har i hist. er slet ikke så højt, som det man har i samf + min samf lærer har sagt, at vi skal til at arbejde med økonomi op til jul :D (vi havde også lidt i 2. g)

/gardengate

Brugbart svar (0)

Svar #17
13. oktober 2004 af Bovbjerg (Slettet)

Hey

I min opgave vil jeg skrive om

ESTONIA

Estonia's forlis for 10 år siden...
Er der nogle der har noget materiale jeg evt må låne til inspiration eller nogle id'eer hvad man kunne fordybe sig med inden for emnet: estonia ??????????

Brugbart svar (0)

Svar #18
13. oktober 2004 af zIOn (Slettet)

#7 Man kan diskutere hvor genial Keynes' teori er, og hvor meget den reelt bliver brugt i dag.

Brugbart svar (0)

Svar #19
14. oktober 2004 af madsbs (Slettet)

#18:
Selvfølgelig kan man det, men der er vist ingen tvivl om, at den stadig danner grundlag for mange økonomisk-politiske beslutninger, samt at den stadig bruges i de makroøkonomiske modeller, som De Økonomiske Vismænd anvender.
Fx: Hvad vil der ske, hvis skatten sænkes/de offentlige udgifter øges (ekspansiv/lempelig finanspolitik) og vice versa?

Brugbart svar (0)

Svar #20
19. oktober 2004 af allan_sim

Som gymnasielærer og studievejleder slår jeg lige et par rent formelle ting fast her - hvorvidt det er en god idé eller ej at skrive flerfaglige opgaver, kommer jo nok an på den enkelte.

1. Projektopgaven som alternativ til den større skriftlige opgave er et standardforsøg, og det vil sige, at man har ret til at skrive den (forudsat at man følger kravene om flerfaglighed og naturlige berøringsflader mellem fagene).
2. (jvf. #15) Der er ingen forskel mellem sso og projektopgave, hvad angår lærernes rolle. Som elev laver du selv problemforumeringen (eller opgaveområdet), mens selve opgavetitlen formuleres af din lærer eller dine lærere.
3. Fristen for tilmelding af standardforsøg til UVM er den 15. oktober. Den er med andre ord overskredet for i år, så hvis du ikke allerede har en sådan aftale, så er det for sent!

Mvh. Allan

Forrige 1 2 Næste

Der er 23 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.