pædagogik

Det var dog et frygteligt spørgsmål! Er det virkelig meningen, du skal svare på det?

For mig lyder det snarer som et afsluttende retoriske spørgsmål, hvor det er meningen, at læseren skal konkludere: "Jamen det kan da ikke lade sig gøre for den samme lærer i den samme klasse at forene så modsætningsfyldte pædagogikker. Dårligt nok i det samme liv"

Er det teksten, du ikke forstår, eller har du fået til opgave at svare på sprøgsmålet?

Selv teksten er LIDT svær at forstå, fordi den er en opsumering på flere kapitler eller måske en hel bog?

Hvor har du citatet fra?

Hvorledes lyder den opgave, din underviser har givet dig?

Jeg sidder netop nu og laver akkurat det samme. Denne tekst, som du synes er uforståelig, er givetvis fordi, at det netop er en opsummering af flere afsnit - og fordi at pointen er, at der hersker modsætningsfyldte pædagogikker inden for den danske folkeskole, fordi at vi på den ene side lever i et videnssamfund, hvor nationens økonomiske afkast og velstand er baseret på viden. Især i Danmark, hvor vi ikke har så mange andre brugbare råstoffer end viden. På den anden side ses en dannelsesfilosofi i det danske samfund =hos regeringen-undervisningsministeriet, der er baseret på humanistisk og kritisk-frigørende metodikker, da disse er meget individ-orienterede og hermed skal hjælpe det enkelte individ med at udvikle personlige kompetencer, som både er godt for den personlige dannelse, men som også tjener erhvervslivets kompetencefilosofi, som går ud på at se mennesker som brugbare ressourcer (erhvervslivets human-ressource filosofi). Poul Brejnrods tekst er svær at forstå, fordi den roder det hele sammen - ligesom regeringen gør det. Der er et paradoks! Det gør det meget svært for læreren at praksisere det rette dannelses-undervisningsmateriale, da hun ikke ved, hvorfor hun skal gøre det. -Fx med hensyn til kravet om kanonundervisning. Regeringen disker op med national oprustning, fordi de frygter den stigende individualisering og fordi, at de er bange for at miste grebet om uddannelsesvæsenet i et så foranderligt samfund som det senmoderne. Desuden vil de via kanonundervisningen styrke fagligheden, som jo synliggøres i internationale undersøgelser, fx. PISA. De nationale institutioner sættes endvidere under pres i et globaliseret samfund, da vi hele tiden må være i stand til at konkurrere med hele verden. DK må være konkurrencedygtige. Kanonundervisningen er elementer hentet fra den humanistiske dannelsesfilosofi. Kritisk-frigørende dannelsesfilosofi skal sørge for at eleverne sætter en selvrefleksion i gang om samfundets lovmæssigheder og de undertrykkende kræfter i samfundet (staten og dens bureaukrati). Kritisk-frigørende dannelsesfilosofi går ligeledes ind for kommunikativ kompetence og handlekompetence, som skal danne eleverne til demokratiske samfundsborgere, hvor den kommunikative fornuft gennem den herredømmefri samtale opretholdes, så vi alle er ligeværdige =demokrati.