Erhvervsfrekvens

Om en bestemt erhvervsfrekvens er positiv eller negativ, kan man ikke udtale sig om uden at kende konteksten.

Når erhvervsfrekvensen i en given population er høj, betyder det, at mange er i arbejde, og at arbejdsløsheden er lav.

Hvis populationen, hvor erhvervsfrekvensen er høj, fx er den arbejdsdygtige del af den danske befolkning, er det godt for den danske økonomi og dermed godt for almenvellet, fordi mange bidrager til samfundsøkonomien og få er på passiv forsørgelse. Det er alt andet lige POSITIVT!

Hvis populationen, hvor erhvervsfrekvensen er høj, er HELE den danske befolkning, er det godt for den danske økonomi og dermed godt for almenvellet, at mange bidrager til samfundsøkonomien og få er på passiv forsørgelse.
Men hvis det betyder, at mennesker, der er nedslidte eller så psykisk syge, at de ikke kan passe et arbejde, nu presses ud på arbejdsmarkedet til yderligere nedslidning og en masse nederlag er det ikke så godt. Det er ødelæggende for dem, det går ud over, og det kan i sidste ende føre til store udgifter for samfundet, hvis vi siden skal forsøge at udbedtre skaderne. Og så er det ikke godt for (med)menneskeligheden i samfundet, hvis vi driver rovdrift på de mennesker, som af den ene eller den anden grund ikke KAN passe et arbejde.

Hvis populationen, hvor erhvervsfrekvensen er høj, fx er mindreårige børn i U-landene, kan det på kort sigt være positivt for den enkelte fattige families økonomi, og dermed kortsigtet godt for samfundet. Og for arbejdsgiverne og for forbrugerne i de rige lande, der profiterer af børnearbejdet. Men det er IKKE godt, fordi det på langt sigt betyder, at disse fattige børn ikke kommer i skole og får en uddannelse, men fastholdes i fattigdomsfælden. Ders helbred bliver ofte ødelagt, fordi arbejdet er fysisk hård, foregår i et farligt arbejdsmiljø (fx at gå ind i mineskakte, der er så snævre og lave, at voksne ikke kan komme derind, eller ved farlige uafskærmede maskiner) eller i dårlig belysning og ødelæggende arbejdsstillinger. Det kan også være ensidigt arbejde, så de små legemer hurtigt slides skæve eller på anden måde invalideres. I dette eksempel har en høj erhvervsfrekvens overvejende NEGATIVE KONSEKVENSER. For det enkelte barn, for samfundet og for menneskeligheden i verden.

Som du kan se, kommer det helt an på omstændighederne, om en høj (eller lav) erhvervsfrekvens er overvejende positiv eller overvejende negativ.

Mvh
Ms Nielsen

BERIGTIGELSE!

Måske var det en god idé lige at blive enige om, hvad Erhvervsfrekvens BETYDER.

DANMARKS STATISTIK
Danmarks Statistiks specifikke definitioner lyder:

BESKÆFTIGELSESFREKVENS
Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i beskæftigelse.

Beskæftigelsesfrekvens = (beskæftigede * 100) / befolkningen

ERHVERVSFREKVENS
Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. arbejder eller kan arbejde (=arbejdsstyrken).

Erhvervsfrekvens = (arbejdsstyrken (beskæftigede +arbejdsløse) * 100) / befolkningen

Generelt er beskæftigelsesfrekvensen mere følsom overfor konjunktursvingninger, mens erhvervsfrekvensen er mere stabil.

Her citeret fra

Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik - RAS => Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet => Hjælp til begreber i RAS => Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser: http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked/Beskaeftigelse/ras/rasbesk/begreb/erhvervsfrek.aspx?

SPROGET.DK
En søgning på "erhvervsfrekvens" på sproget.dk giver to hits med FORSKELLIGE beskrivelser af begrebet:

1. DEN DANSKE ORDBOG (i uddrag)
erhvervsfrekvens sb. fk.
den del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder som er til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. enten er beskæftiget el. ledig;

Beskrivelsen af Erhvervsfrekvens er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition af Erhvervsfrekvens


2. NYE ORD I DANSK
erhvervsfrekvens sb. (1971)
? Statistisk beregner man kvinders arbejde uden for hjemmet som den såkaldte erhvervsfrekvens. Det er den procentdel af alle kvinder i den erhvervsaktive alder, der har indtægt ved arbejde H.S. Nissen: Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie, bd. 14, 1950-70, 1994, s. 334
Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999

Beskrivelsen af Erhvervsfrekvens svarer til Danmarks Statistiks definition af Beskæftigelsesfrekvens (!)

KONKLUSION

Med reference til Danmarks Statistiks specifikke definitioner må man vel konkludere, at en høj erhvervsfrekvens er et gode, fordi en høj erhvervsfrekvens betyder, at en stor del af befolkningen står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket giver et potentiale for høj produktivitet i samfundet.

#1
Med eksemplerne i #1 benytter jeg erhvervsfrekvens
* i overensstemmelse med eksemplet fra 1994 i "Nye ord i dansk" hentet fra "Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie"
* i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition af beskæftigelsesfrekvens
* i U-overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition af erhvervsfrekvens

#0 En lærer i samfundsfag vil sikkert blive gladest for dig, hvis du bruger Danmarks Statistiks definitioner :)

Og heraf kan man lære,
1. at man altid - ALTID - skal have definitionerne på plads, inden man begynder at diskutere eller udtale sig!
2. at deskriptive ordbøger er gode til at få viden om sproget og dets anvendelse, men IKKE er de bedste kilder til afklaring af begreber.
3. at til begrebsafklaring er det bedre at benytte den ypperste sagkundskab, som ofte - men ikke altid - også er ophav til oplysninger i leksika.

Jeg beklager, at jeg ikke foretog denne begrebsafklaring, inden jeg svarede DVJ første gang.

På den anden side havde det været en stor hjælp - og sparet mig for megen tid - hvis DVJ allerede i sit spørgsmål havde oplyst, hvilken definition af erhvervsfrekvens, de bruger i undervisningen i samfundsfag på hans gymnasium :)

Mvh
Ms Nielsen

P.S. Jeg sender for en sikkerheds skyld en kopi af dette indlæg til DVJ's indbakke.