Samfundsfagseksamen

du kan da smide den op her så kan det være nogle falder over den :)

Her er min samfundsfagseksamen , håber nogle har lyst til at læse den og kommenter den

Fællesdel:
1a.
Tyrkere og pakistanere begyndte at søge mod de danske grænser i anden halvdel af 60’erne, fordi det tyske arbejdsmarked var ved at blive mættet, hvilket var fint med de danske arbejdsgivere netop fordi Danmark havde en periode med stærkt vækst og mangel på arbejdskraft. I 1974 var der henholdsvis 8138 og 3733 tyrkere og pakistanere i DanmarkEbbe Kühle Danmarkshistorien efter 1973, s. 102, og i dag udgør udlændinge(indvandrere og efterkommere) fra de to lande to af de største andele af den samlede andel af udlændinge i Danmark, som er på 8,8 % af den samlede befolkning i DanmarkUdlændingedatabasen 2006. På trods af at de fleste af dem kom til Danmark som gæstearbejdere og har været i Danmark i mange år har de stadig et anderledes syn på hvem der har ’’førsteretten’’ til at arbejde i forhold til etniske danskeres syn på samme område. Tabel 1 viser resultaterne fra en undersøgelse foretaget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fra 2007, om hvor enige eller uenige man er i følgende udsagn:’’ Hvis der ikke er jobs til alle, har mænd mere ret til at arbejde end kvinder?’’. Der er en forholdsvis stor forskel mellem tyrkernes og pakistanernes syn på kvindens position i det tilfælde. 50 % af de tyrkiske indvandrere svarede, at de var enige i udsagnet mens andelen blandt pakistanske indvandrere er på 19 %. Iøjefaldende er det bestemt, når flere pakistanske indvandrere(75 %) er uenige i udsagnet end tyrkiske efterkommere(72 %). De pakistanske efterkommere har dog et mere moderne syn på det område. 80 % af dem er uenige i udsagnet, mens kun 13 % af dem er enige. Konklusionen må jo være, at udlændinge fra Tyrkiet stadig er snæversynet i forhold til kønsrollerne, hvor de pakistanske udlændinge er kommet længere i deres moderne tænkning, dog har de stadig ikke samme holdning til det som etniske danskere. De pakistanske udlændinge har været bedre til at bryde de kulturelle mønstre, og tænke nyt, for når man stadig har den holdning, at kvindens position er i hjemmet, selvom man lever i Danmark, så må det skyldes, at man har før-moderne tanker. Hvad angår katogorien ’’ved ikke’’ så er andelen, der ikke har taget stilling til det spørgsmål også stor især blandt efterkommerne fra de to lande. Det kan skyldes følelsen af at være splittet og ikke kunne danne sin egen holdning. På den ene side er der forældrenes kultur, hvor det er normalt, at kvinden går hjemme, mens der på den anden side er den danske kultur, hvor kvinderne har lige så meget ret til at gå på arbejde som mændene.


1b.
I en globaliseret verden ville det være meget uklogt af de enkelte stater at være indad-synet, da der i dag er stor forskel på lande der er globalt eller nationalt orienteret. Det først nævnte er det, der fører den enkelte stat langt, hvad angår økonomien, politikken og kulturen. Et land har fordel af at være globalt orienteret, da man vil blive rigere på mange områder ved det. Og det har de fleste af nutidens politikere indset. Det er i de fleste nationers interesserer at agerer på globalt plan, da man både kan påvirke og blive positivt påvirket. Verdenssikkerheden har ligeledes langt mere gavn af at landene indbyrdes sammenarbejder for at skabe fred og sikkerhed og undgå konflikter og krige. Det burde være i alle politikeres interesser at være med til at stabiliserer verdenssituationen, da det i sidste ende vil gavne landet selv. De fleste stater har jo også indset vigtigheden af at kunne sammenarbejde indbyrdes, derfor har vi EU, NATO, det nordiske råd osv. I disse organisationer udfolder de forskellige politikere sig, og det er der deres interesser kommer til udtryk.
1c.
Globalisering og den teknologiske udvikling medfører, at de danske virksomheder får brug for mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Der bliver brug for flere højtuddannede og færre kortuddannede, og de ufaglærtes jobmuligheder på arbejdsmarkedet bliver dårligere.
•Danmarks konkurrenceevne vil blive svækket, hvis vi uddannelsesmæssigt halter bagud i forhold til udvikling i uddannelsesniveauet i andre lande vi plejer at sammenligne os med. I dag konkurreres der på viden og idérigdom, og omstillingsevne. Det sidst nævnte er danskerne overvejende gode til på grund af vores arbejdsmarkedsmodel(flexicurity), men hvad angår viden, viser det sig at vi er ved at halte bagud. Derfor skal der investeres mere i at få uddannet danskerne.
•Hvis lønforskellen mellem de langt- og kortuddannede ikke er højere vil der opstå et manglende incitament til at tage en lang uddannelse? færre langt uddannede? vores position på verdensplan vil blive svækket.
• Hvis lønnen i Danmark ikke svarer til den uddannelse man har taget vil vi se flere eksempler på danskere, der flytter til lande, hvor de kan få en højere løn, svarende til deres uddannelsesniveau.


Delopgave A. 2
At være dansk er noget unikt vil Dansk Folkeparti højest sandsynligt mene, men man får et andet billede udefra Johannes Andersens undersøgelse. Hvornår er man dansk og hvornår er man ikke? I tabel 1 bliver de deltagende i undersøgelsen spurgt om, hvad de føler er vigtige ting for at være dansk. 67 % vurderer at det er vigtigt, at man er født i Danmark. Som en forudsætning for at man er rigtige dansk skal man kunne tale det danske sprog mener 97 % af de adspurgte. Det er ikke nok med at være født i Danmark og beherske det danske sprog, det er lige så vigtigt, at føle sig dansk, det mener 90 % af de adspurgte i hvert fald. At tilhøre den kristne tro på trods af religionsfriheden i Danmark betyder åbenbart også en del for de 33 % der mener at det er en vigtig ting for at man kan være rigtig dansk.
Tabel 2 giver et uddybet billede af hvordan de adspurgte ser Danmark. Kun 40 % vurderer at verden ville være et bedre sted, hvis folk fra andre lande var mere som danskerne. Resultatet kan muligvis forklares med, at 54 % af de deltagende i undersøgelsen rent faktisk skammer sig over nogle ting i Danmark. Men på trods af det er der stadig 87 % af de adspurgte, der rent faktisk er stolte af at være dansk. Tabel 3 fortsætter, der hvor tabel 2 slipper. Kun 46 % af de adspurgte er stolt over den retfærdige og lige behandling af alle grupper i det danske samfund. Hvad angår det danske demokrati så er der heller ikke den fulde opbakning til det. 78 % af de adspurgte er stolte over den måde demokratiet fungerer på i Danmark. Hvad andre lande ser op til er danskerne ikke hundrede procent tilfredse med. Vores sociale sikkerhedsnet er der 75 % der er stolte af.
Det er ligeledes overvejende de ældste i undersøgelsen, der giver udtryk for en stor national tilknytning, hvor de yngre er mere afslappet i forhold til de forskellige ting der bliver lagt op til. Fx mener 50 % af de adspurgte i gruppen 1975-85 at det er vigtigt at man er født i Danmark for at være dansk, hvor tallet er op på 85 % blandt gruppen før 1930. De ældste er selvfølgelig også dem der har set Danmark gå fra et industrielt samfund til service samfund, de har oplevet hvordan det var og de oplever hvordan det er, og de fleste vil overvejende sige til deres børn og børnebørn: ’’I skal bare være glade for det samfund i lever i’, derfor er den gruppe i undersøgelsen den gruppe der overvejende er mest stolt over Danmark. De yngre generationer derimod, er dem der er født i en tid, hvor der ikke længere er meget der er pæredansk. Meget er efterhånden meget amerikansk præget, og de yngre generationer bliver i høj grad påvirket af det. De yngre generationer har et større globalt udsyn og opsøger udfordringer hele tiden, hvilket gør at de har et lidt mere kritisk syn på den danske nation.
3.
Identitetsløs, rodløs mm. Det hører vi tit at nutidens individer er. Men det jo ikke overraskende, når man tænker over den udvikling vi har set i de senere år. Identitet er flersidig. Individet har et stort antal identiteter, dog er det ikke alle der folder sig ud i løbet af et liv. Identiteten bliver præget af, at individualiteten er den fremherskende værdi. Den frigjorte individualitet er et centralt mål for det senmoderne individ. Identiteterne i den senmoderne samfund er præget af, om man kan leve op til kravene om refleksion og evnen til hurtig bevægelse samtidig. Dette skaber usikkerhed. Den usikkerhed kan både være frigørende og fremmedgørende. Den frigørende usikkerhed betyder, at individet kan være hvem som helst, hvor den fremmedgørende usikkerhed betyder, at individet ikke ved hvem han/hun er. Derfor er der nogle mennesker der knytter deres identitet til fortiden, andre identificerer sig med fremtiden, nogle søger trygheden, mens nogle søger friheden. Den fremmedgørende usikkerhed findes blandt mange muslimske unge med anden etnisk baggrund, hvilket er uhyre trist. De unge med anden etnisk baggrund som er født og opvokset her burde føle sig trygge i Danmark, men det har vist sig, at det tit ikke forholder sig sådan. Mange unge vokser op i et hjem, der følger en anden kultur end den danske og ligeledes bliver de opdraget efter den kultur, men når de kommer ud i børnehaven, skolen og ud i samfundet ser de en helt anden kultur end den de er opdraget efter. Usikkerheden vokser og de føler sig egentlig hverken hjemme i det danske samfund eller derhjemme. Når de er i deres forældres hjemland, får de at vide at de er ’’fremmede’’, og den samme besked får de også her i Danmark. Den manglende følelse af nationale tilhørsforhold medfører, at de føler sig identitetsløse, utilpasset og splittet, hvilket ofte medfører, at de opsøger fundamentalistiske muslimer, hvor de hos dem lærer, at Danmark og den vestlige verden er bandlyst på grund af deres normløse livsstil, og deres forhold til sex og druk, som er helt i strid med Islam. De unge får at vide, at de skal give slip på alt det vestlige-prægede de muligvis har identificeret sig, med. Der er tit blevet spurgt om, hvorfor mennesker født og opvokset i Danmark kan udvikle så ekstreme tanker, som at ville udføre en terroraktion, og ovenstående er svar på det. De gør oprør mod den følelse af, at de ikke har hørt til nogen steder, oprør mod splittelsen. Jeg vil mene, at ovenstående er et enormt problem for Danmark og resten af den vestlige verden. Og det er det problem man burde have i fokus, da andelen af muslimske efterkommere både i Danmark og resten af Vesten vil stige betydelig meget i løbet af de næste par år, og problematisk vil det være, hvis vi ser flere eksempler på rodløse muslimske unge der går fundamentalismens vej.

lidt kort 3'er.. kan ikke kommenterer på toeren da jeg ikke skrev den.. fin fællesdel, du kunne måske med fordel have nævnt sekundær socialisering i 1a.. gode hypoteser.. du kunne have nævnt øget interdependens i 1b, samt at nye trusselbilleder kræver øget samarbejde..
vil give dig 7/10 for fællesdelen..

okay 7/10 er også super, jeg følte det gik rigtig dårligt, men tak fordi du ville læse den igennem, ja jeg kunne have skrevet lidt mere i 1a men jeg var bange for at den fyldte meget mere end de to andre fællesopgaver, hvad synes du om at der kun var en fælles opgave at besvare(i forholdtil den gamle gymnasiumreform, hvor man havde fire forskellige opgaver)??

i 1A kunne du også skrive om social og kulturel integration og segregration og desuden kommet ind på problemer med integration pga kultur

ja fuldstændig enig, der kunne have været meget mere med. men alligevel iøjefaldende undersøgelse, for det viser sig at så store indvandrerergruppe som den tyrkiske stadig er gammeldags i deres tankegang

Jeg synes helt klart der mangler noget om demokratitese, interdependens osv. i 1b.. ellers fint..