idealisme, realisme

Jeg tror, du stiller spørgsmålet forkert?

En censor vil næppe nogensinde spørge, hvad MAN BRUGER en isme til.

HVILKET MAN tænker du skulle BRUGE realisme og idealisme?

Hvor er du stødt på begreberne i SAMFUNDSFAG?

#1 Meget pædagogisk

#0 Hvis et sådant spørgsmål skulle forekomme til din eksamen kan du svare, at disse teorier er grundlæggende i analysen af aktørernes adfærd inden for international politik. Herefter ville det være oplagt at komme med et par eksempler fx ved at fortælle om USA's adfærd som unipol i henhold til den realistiske skole eller modsat EU som et mellemstatsligt samarbejde ud fra den idealistiske skole.

#1 mht. AT-eksamen, kunne det jo være at censor eller eksaminator ville spørge, hvordan jeg har anvendt de to teorier indenfor international politik

#2 tak for hjælpen

Som #1 straks afslører, havde jeg nok små, men gode bagtanke med mine spørgsmål :)

Jeg ved naturligvis hvad realisme og idealisme er inden for filosofi og æstetik.

Men det er nyt for mig at se ordene brugt som Bras gør det, og jeg har meget vanskeligt ved at erkende realisme hhv idealisme som TEORIER. I min opfattelse er det snarere grundlæggende holdninger og indstillinger, der indebærer en praksis. Man kan have teorier, der bygger på en realistisk eller en idealistisk verdensopfattelse, men jeg opfatter ikke umiddelbart de to begreber som teorier i sig selv.
Det får mig til at tro, at Bras muligvis er lidt upræcis i sin formulering? Og når I begynder at tale udenrigspolitik, kunne det få mig til at tro, at talen i virkeligheden er om
* POLITISK REALSIME "Political realism", http://en .wikipedia.org/wiki/Realism_(international_relations)
* IDEALISME I UDENRIGSPOLITISKE ANLIGGENDER "Idealism (international relations)", http://en.wikipedia.org/wiki/Idealism_%28international_relations%29

Men det er vel ikke noget, Bras praktiserer i sine opgaver? Det er vel forskellige tilgange til det at føre udenrigspolitik, og altså noget, som STATER: de helt store agenter i det udenrigspolitiske spil, praktiserer?

Hvis jeg nu kunne få Bras til - med egne ord - at forklare, hvad HUN forstår ved realisme hhv idealisme indenfor samfundsvidenskab, og hvorfor hun opfatter det som TEORIER, som hun benytter i sin opgave (det spørgsmål ville jeg selv stille, hvis jeg var censor og fornemmede en usikkerhed hos den studerende), så ville der være (mindst) tre muligheder:

1. Bras ville, mens hun forklarede, selv indse svaret på sit spm #0
2. Jeg ville få så megen indsigt i Bras' tankegang, at jeg faktisk kunne hjælpe
3. Ingen af os blev en pind klogere
4. Vi ville begge komme til en trinhøjere forståelse af begreberne :)

Ét af mine points er, at noget af det, man lærer man aller-aller-mest af, er at formidle noget til andre. Hvis Bras formidler sin viden til mig, har hun allerede gennemtænkt og formuleret en masse, så når hun trækker spørgsmålet, og censor spørger - så er det ikke første gang, hun skal formulere sig forholdsvis præcist om dette emne :)

Jeg har ført RIGTIG mange studerende til eksamen, og jeg har også været censor. Noget af det, der virkelig trækker ned til en eksamen, det er hvis de studerende ikke har begrebsaparatet i orden og bruger terminologien upræcist, og fx bare kommer med halve formuleringer, hvor censor og eksaminator så selv må gætte, hvad den studerende mente.
Det er et problem, vi møder hos mange førsteårsstuderende, og der er mange, der går ned på det.
Derfor vil jeg så gerne lokke Bras til at præcisere :)

Ms. Nielsen, jeg forstår ikke rigtigt dit sidste indlæg, jeg ved ikke om du lægger op til om jeg skal besvare dine spørgsmål? Du har ret med henblik på at man lærer mest ved at formidle noget til andre, men hvis man ikke har nok baggrundsviden og føler sig for usikker til at kunne sige noget konkret, kan man jo gå ind på studieportalen og stille andre det samme spørgsmål og derpå nå til et svar. Og når man ser på min formulering af spørgsmålet, opdager man nok, at jeg ikke er særlig stærk indenfor de to teorier, det er netop derfor jeg spørger. Altså, nu har jeg anvendt de to retninger som teorier, og censoren til eksamen stilte da heller ikke spørgsmål til det, han spurgte mig tilgengæld, hvad en teori var, jeg kan ikke huske hvad jeg svarede, men jeg fik da 12, så jeg må da have sagt noget rigtigt, og derfor kan man vel godt sige at de er teorier, hvis selv en samf-lærer ikke stiller spørgsmål til det. De er vel teorier fordi begge retninger har forskellige opfattelser af verdenssamfundet og de forskellige staters måde at føre udenrigspolitik på, det at der er to retninger kan vel forsvare at de er teorier, da den ene ikke er mere sand end den anden?

det er i samf. relismen og idealismen er to skoler, der ser på verden på 2 forskellige måder, inden for international politik. Idelalismen er en normativ teori, giver anvisninger på hvordan verden burde være, relismen prøver at beksirve verden som den er..