Engelsk
Michael collins-påskeoprør
06. juni 2008 af
Lundholt (Slettet)
>Hej folk .. er der nogle der har eller ved noget om Michael Colins ? det haster en del, skal op til eksamen mandag.. og mangler en del, især om Påskeoprøret ?
- nogle der kan hjælpe ?
da jeg ikke er så skide god til engelsk, har det været mig meget svært at finde noget på engelsk jeg kune forstå, kender i nogle sider på dansk, som man kan få noget ud af og bruge ?

Svar #1
08. juni 2008 af lepetitdanois (Slettet)
Collins, Michael, 1890-1922, irsk politiker. Collins sluttede sig tidligt til de irske nationalister og tog del i Påskeoprøret 1916. Han var finansminister i det irske parlament Dáil Éireann 1919-22, og som ledende irsk strateg i guerillakrigen mod briterne 1919-21 lykkedes det ham at infiltrere deres efterretningstjeneste i Dublin og likvidere 14 af dens agenter i én aktion med britiske repressalier mod fanger og civile til følge. Collins var dog også en pragmatisk politiker, der accepterede den anglo-irske traktat 1921 om Irlands deling. Den splittede nationalisterne, og traktatmodstanderne nægtede at adlyde den provisoriske regering. I borgerkrigen blev Collins som militær leder af regeringsstyrkerne 22.8. lokket i baghold og skudt af folk fra IRAs modstandsfløj.
Påskeoprøret, opstand i Dublin, Irland 2. påskedag 24.4.1916. Oprøret byggede på en beslutning, der var taget i 1915 i Irish Republican Brotherhoods militære råd, og fik desuden støtte fra den revolutionære socialist James Connollys såkaldte irske borgerhær. Oprørernes oprindelige plan var at indlede en landsdækkende opstand mod det britiske styre, men mangel på våben og intern uenighed inden for IRB tvang dem til at gennemføre en handling af mere symbolsk karakter i håbet om at genoplive Irlands svækkede militant-nationalistiske tradition.
Selve oprøret blev ledet af skolemanden og digteren Patrick Pearse og indledtes fra det besatte hovedpostkontor med proklamationen af en irsk republik. Efter heftige kampe, der ødelagde store dele af bymidten, overgav de ca. 1000 aktivister fra Irish Volunteers og lidt over 200 medlemmer af borgerhæren sig den 29/4 efter at have konstateret manglende folkelig opbakning. Trods den militære fiasko fik oprøret dog afgørende betydning for Irlands selvstændighed, idet den britiske regerings prompte henrettelse af oprørets ledere skabte stor harme i den irske befolkning og dermed grobund for IRAs guerillakrig 1919-21.
Håber det kan bruges og at det ikke er for sent. :)

Skriv et svar til: Michael collins-påskeoprør
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.