Psykologi

Case til eksamen i psykologi???

14. juni 2008 af aaaaaaaaaa (Slettet)
Hej Alle

Er der nogen der ved hvordan man skal gribe en case an til psykologi eksamen?
Håber der er nogen der har en god fremgangsmåde, eller gode tips (:

Brugbart svar (3)

Svar #1
14. juni 2008 af Katarina000 (Slettet)

Start med at finde ud af hvilke teoretikere der kan bruges på teksten, sammenlig evt. to teoretikere og hvad deres forskellige bud på problematikkerne i casen ville være.

Identificer problemer(fx. fejludvikling-normaludvikling)


og så ellers en taksonomisk fremstilling:


En redegørelse for teorierne

En nalyse af case på baggrund af analyse

En perspektivering









Brugbart svar (2)

Svar #2
15. juni 2008 af Bettemy (Slettet)

Når du skriver perspektivering, hvad skal der så perspektiveres til ? TIdligere gennemgåede cases , noget man har læst i bogen , eller ? . .

Brugbart svar (5)

Svar #3
18. maj 2009 af matrixmaria (Slettet)

Forslag til fremgangsmåde:
• Læs casen grundigt igennem.

• Læs den igen - og understreg de steder, der minder om noget teori, som du har læst.

• Læs spørgsmålene grundigt igennem igen, så du er sikker på at svare på det, du bliver spurgt om.

• Slå op i dine notater, skemaer, grundbog, kopier og tjek de tekststeder, der beskriver den teori, du mener, er relevant. Tag notater!

• Når du begynder at analysere, er det vigtigt, at du begrunder dine påstande med teori og psykologiske begreber. Det er også vigtigt, at der er en logisk sammenhæng i den fremstilling, du giver af personen i casen, selv om du støtter dig til forskellige teorier.

• Teorierne skulle gerne støtte samme tendens, men fremhæve forskellige aspekter (som følge af det de enkelte teorier fokuserer på). Evt. kan du bruge nogle forskellige teorier til at antyde to forskellige forklaringer (hvis man ser det på den måde så…). Det er vigtigt, at du ikke blot refererer casen. Du skal analysere ved at koble teori på det, du fremdrager fra casen.

• Tænk på, at du ikke skal komme med sandheden om personen i casen, men en teoretisk forklaring på nogle forhold. Samtidig skal der være en vis logik i denne teoretiske forklaring, så du til sidst har en slags helhedsindtryk, du evt. kan opsummere som en konklusion.
Som en del af arbejdsprocessen:
Prøv at finde tegn i casen, som lægger op til vigtige teorielementer. I en case om udviklingspsykologi kan man bl.a. se på: I hvilken fase / trin / periode er personen/personerne, og hvilken betydning har dette? Er der tegn på forsvarsmekanismer? Kan man tegne en personlighedsmodel over personen?

Prøv at få et samlet billede af personen (personerne) i casen ved at se på logiske sammenhænge mellem følelser (emotion), handlinger/reaktioner og tanker (kognition).

Undersøg, hvordan forholdet til andre mennesker bliver, som følge af personens holdning og adfærd.

Se på mulige sammenhænge mellem opvækstvilkår og nutidige reaktionsmønstre. Se også på mulige fremtidige konsekvenser. Hvis der intet står om barndommen, kan du ud fra teorierne udtale dig om mulige forudsætninger for den nuværende tilstand
 


Skriv et svar til: Case til eksamen i psykologi???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.