EKSAMENS ANGST

Først og fremmest ville jeg nok komme ind på de 6 forskellige energiformer:
Kemisk energi, kerneenergi, termisk energi, mekanisk energi, strålingsenergi og elektrisk energi.

Hernæst ville jeg nævne et isoleret og et lukket system og forklare at den samlede energi i universet er konstant, da den samlede energi i et isoleret system er konstant.

Så ville jeg fortælle lidt om energiomdannelse - om at energi aldrig kan bruges, men derimod godt kan omdannes til en anden energiform. Og om at der ved hvert energiskift altid er energitab i form af varme.

Så ville jeg komme ind på varmekapacitet/varmefylde og specifik varmekapacitet - hvor meget energi skal tilføres et system for at få det til at stige en grad (varmekapacitet) og hvor meget energi der skal tilføres en bestemt mængde stof for at få det til at stige en grad (specifik varmekapacitet).

Ud fra dette kan man lave en (E,T)-graf. Altså med energi som x-aksen og temperatur som y-aksen.
På denne graf vil man kunne se at grafen er stykkevis lineær - altså der er stykker hvor grafen er lineær (hvor y=a*x). Hvis man ser på vand er det f.eks. fra under x-aksen til x-aksen. Her er stoffet på fast form (is) og tilføres energi. Det varmes op, og når det kommer op på 0 grader (smeltepunktet/frysepunktet) begynder det at blive omdannet til flydende form (vand). Fra punktet under x-aksen (f.eks -10 grader) til x-aksen (0 grader) er der tilført energi for at få temperaturen til at stige. Vi kan derfor udregne hvor meget energi der er tilført for at få temperaturen til at stige en grad.

Dette er dog nemmere på en (T,E)-graf, da hældningen bliver E=x*T. Energi=x*Temperatur. x'et vil da være C = varmekapacitet.
C = m*c, hvor m er massen og c er specifik varmekapacitet.

Når vandet er på 0 grader, er der et stykke hvor energien stiger, mens temperaturen ikke gør. På dette stykke af grafen er y=0. Dette skyldes at stoffet skifter form fra fast til flydende. Dette koster nemlig energi.

Dette skift kaldes et faseskift. Det er da også en formel for som jeg ikke liiige kan huske :P Kig i bogen, mener det er Q=E/m.

(E,T)-grafen jeg nævnte er desuden et fasediagram.

Nyttevirkning er hvor meget energi man kan udnytte ud af den energi man tilfører. Når man varmer vand op i en elkedel er det ikke al energien der går til opvarmning. Der går også noget til spilde, f.eks. som varmetab i ledningerne. Nyttevirkningen n kan udregnes ved n=udnyttet energi/tilført energi.

Og nu skal jeg altså lave fransk, da jeg skal til eksamen i morgen! =)
Held og lykke.