udenadslære

uden noget "videnskabeligt" belæg, vil jeg da påstå, at fag som kemi, biologi og matematik kræver en del udenadslære, da meget af det bygge på antagelser og da man ikke vil kunne følge med, hvis man springer et trin over. så må forståelsen i stedet gå fløjten..

det er vel også derfor man kalder sproglige studenter for lidt dummere/dovnere..

Man kommer langt med alle fag som udenadslærer.....men længere ved forståelse

#1

Den køber jeg så ikke.

Ved sprog er der også en masse der skal læres udenad, og det på flere fronter. Hvis vi starter med lyd, så skal man måske lære nogle lyd udenad som man ikke er vant til, og som derfor kan være svære. Så er der morfologien, og den varierer naturligvis fra sprog til sprog, men fx sprog som latin og græsk har en meget ekstensiv formlære, og selvom der da er system i kaoset, så er der stadig røvmange former man skal kunne medmindre man vil gå på krykker (so to speak).

Så er der syntaksen, sprog bygger sætninger op på forskellig måde. Mange kører fx surt i kasus på tysk. Problemet her er tvedelt. Der er selve formdelen hvor man skal lære bøjningerne, der die das, usw., men der hvor det for alvor volder folk problemer (i hvert fald hvis de ikke tager det seriøst), er når tysk syntaks kræver at subjektet i den finite sætning står i nominativ, det direkte objekt i akkusativ, osv. Selv i gymnasiet efter at folk har haft tysk i en tre-fire år kløjs de i noget SÅ simpelt. Og dette var bare et simpelt eksempel. Af andre eksempler er der fx et koncept som consecutio temporum (tidsfølge/relativ tid) hvor tiden i ledsætninger afhænger af tiden i den overordnede sætning. Konceptet virker logisk for os fordi vi har det på dansk og fx også på latin, mens man på oldgræsk ikke har consecutio temporum.

Et helt tredje punkt er leksikonnet, dvs. hvilke ord sproget har. Hvis du vil lære et sprog, er det jo ikke nok kun at kunne 10 ord, 20 ord, 50 ord. Du skal kunne mange flere. Udover selve ordene og deres betydning skal man så også lære om de fx konstrueres specielt. Der er fx ingen umiddelbar logisk forklaring på hvorfor fx stop på engelsk skal konstrueres med en -ing-form og ikke et to + infinitiv.

Så jo, jeg vil gerne dementere på det kraftigste at sprog ikke indeholder meget udenadslære. Det gør de sgu i allerhøjeste grad.

#1 Har du sovet i dine sproglige fag og derfor ikke stødt på udenadslæren i sprog (som nævnt i #3)? Eller nåhr nej, det er jo de sproglige, som er dumme/dovne ;) 

Inden kampen mellem naturvidenskab og humaniora opstår, må en eller anden jo sætte en stopper. - Ville lige medgive, at jeg tvivler på, Milles formål med hendes indlæg er at sætte en debat igang, men en bekræftelse på det, hun førhen har læst. - Om der er nogle fag, der kræver mere udenadslære end andre.

Jeg mener også, at kunne huske, en person engang skrev, at kemi krævede mest udenadslære, dernæst biologi, så fysik og til slut, matematik. Men jeg kan desværre ikke udtale mig på mine egne veje, da jeg ikke har noget belæg for det.