Samfundsfag

amerikanske præsidentvalg aflevering

30. september 2008 af H89M (Slettet)

Hej!

Nu aflevering fra samfundsfag er kommmet, og er total blank!

Forestil dig at du er ansat i udenrigsministeriet som politisk rådgiver, og pt. udstationeret på ambassaden i Washington for at følge det amerikanske valg tæt på.
Du er af København blevet bedt om at skrive et notat på max. 3 sider (ministeren skal også have tid til at læse det personligt) om danmarks forhold til det amerikanske præsidentvalg med det specielle fokus at afklare hvilken af de to kandidater Danmark bør håbe på vinder valget, og evt. diskret verbalt støtte undervejs i dennes kampagne.
Søg evt. inspiration på http://www.raeson.dk/tb020608pdf.pdf
og http://www.ugebreveta4.dk/2008/200829/Baggrundoganalyse/Borgerlige_vaelgere_vilde_med_Obama.aspx

Notatet som skrifligt produkt

Hvad er et Notat?


I et notat vil der normalt optræde følgende elementer:
en problemstilling og baggrunden herfor
forskellige løsningsforslag
en gennemført faglig argumentation, hvori konsekvenserne af de forskellige løsningsforslag præsenteres. Denne del vil typisk være den mest fyldige og indeholde dokumentation (tabeller, diagrammer, modeller, tekst). Argumentationen kan bygges op som en (skematisk) sammenstilling af flere løsningsforslag, hvori fordele og ulemper præciseres. I argumentationen vil tidsperspektivet normalt også indgå således der skelnes mellem
konsekvenser på kort sigt
konsekvenser på lang sigt
en konklusion med en anbefaling af hvilket forslag, der bedst kan løse problemet.

Et notat vil normalt være nøgternt og sagligt i fremstillingen og have en identificerbar modtager (fx en minister, en partileder eller et folketingsudvalg ) og en tydelig afsenderrolle (fx politisk rådgiver eller økonom eller ansat i EU). Både afsenderrollen og modtageren vil fremgå af opgaveformuleringen.
Et notat kan som sådan ikke henføres til et bestemt taksonomisk niveau, men vil indeholde elementer af både redegørelse, påvisning og diskussion. Centralt er det, at der opstilles flere forskellige løsninger – konsekvenserne af disse sættes op (fordele og ulemper) i forhold til målet – og der er en bestemt løsning der anbefales.

Modsat diskussionen som lægger op til en mangesidig belysning af en tematik vil notatet være snævrere og mere målrettet i fokus, hvorfor den faglige argumentation vil være mere grundig.

Nogen der kan komme med nogle ideer til hvad man kunne lægge fokus på, og hvad en problmstilling kunne være? 


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. oktober 2008 af klotte (Slettet)

1) Danmark og de fleste europæere har tradition for at holde med demokraterne fordi....begrundelser.

2) er der noget ved dette valg der kan tale for eller tale imod at vi bryder med de sædvanlige synspunkter.


Skriv et svar til: amerikanske præsidentvalg aflevering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.