Studievejledning

Jura i England

07. oktober 2008 af Merit-HB (Slettet)

 Jeg går og har læst mine øjne ud i studie- og jobbeskrivelser i den seneste tid og synes virkeligt godt om england og det jura studie man kan læse derover, og ville høre om der er nogen der ved hvad kravene er for danske studerende der vil ansøge til det engelske tilsvarende til "Jura studiet" går ud fra det er det de kalder a Law Degree, altså hvor jeg kan finde karakterkravene for adgang.

Specifikt ville jeg gerne studere i London hvor jeg ved der er mange universiteter så det burde vel at være muligt at finde et universitet for mig der.

Jeg sløsede desværre i starten af mit gymnasieår som fik trukket flotte karakterer i 3.g eksamen ned så mit gennemsnit er på 8,0 men med mange flotte karakterer i A-fag blandt andet 11 i engelsk mundtlig, 10 skriftlig, men desværre også et flot 6 i kemi fordi jeg ikke gad og åbne bogen dengang,

Så hvis der er nogen der kan hjælpe mig med at finde adgangskravene på engelske law degrees i hovedstaden London ville jeg være meget taknemmelig.

Venlige Hilsener


Brugbart svar (2)

Svar #1
13. oktober 2008 af Roman Garcia

I forbindelse med jura i England, skal du vide, at de har et andet retssystem i England. De har et retssystem som hedder common law, og det adskiller sig fra det danske. Det er måske rart at vide, hvis man vil arbejde i Danmark efter endt uddannelse. Jura er ikke ligesom medicin eller andre nærmest universelle uddannelser. De adskiller sig meget fra land til land.

Men hvis du vil arbejde i England eller udelukkende arbejde med engelske retsforhold i Danmark, så er det naturligvis den bedste løsning at læse i England. Her vil jeg råde dig til at kigge rundt på de enkelte universiteters hjemmeside for at danne dig et overblik.

En sidste løsning kan være at læse jura i Danmark og tage en LL.M efterfølgende. Det tager 5 år for den danske uddannelse og 2 år for LL.M. Herved får du en kandidatgrad fra Jura i Danmark samt en master of law, der giver dig kompetence til at praktisere jura i England.


Svar #2
14. oktober 2008 af Merit-HB (Slettet)

Hejsa Roman Garcia som altid meget hjælpsom!

Jo jeg er godt klar over at det engelske retssystem og deres Jurastudie adskiller sig fra det danske, det internationale miljø der er i england og specifikt London er noget der tiltaler mig i høj grad og derfor min interesse, men på den anden side vil jeg også gerne være i stand til at arbejde i Danmark da min familie er her, så det er svære valg.

Dit forslag med at læse Jura her i danmark og så efterfølgende tage en LL.M i England lyder faktisk super, men mit først spørgsmål må være følgende så:

Vil det være et minus at min grundlæggende jura uddannelse er taget i danmark, eller vil LL.M overbygningen sætte mig på ligefod på det engelske jobmarkede med dem som har taget deres "Law degree" i England.

Der er så mange svære valg når man er færdig med gymnasiet og at finde noget man brænder for som en levevej kan være svært til tider.

Har også tænkt mig at tage til England på ferie snart, da jeg også har familie i England (Liverpool), så tænkte jeg at jeg efter ankomst i London ville tage med noget familie ud og kigge på universiteter i London evt. og se om jeg kan lide miljøet og om det er noget for mig.

Evt. også endda stikke snuden forbi nogle af de arbejdspladser Solicitors/Barristers arbejder på bare for at se hvordan det er, om besøgende så bare kan komme valsende ind er et helt andet spørgsmål vel hehe.

Venlig hilsener herfra


Brugbart svar (2)

Svar #3
14. oktober 2008 af Roman Garcia

Du vil ofte blive stillet godt i både Danmark og England med en LL.M. Herved har du et meget væsentligt internationalt aspekt i din uddannelse, og det søger mange større virksomheder og advokatkontorer. Hvis du udelukkende vil arbejde med engelske retsforhold, så vil du nok være bedst stillet ved at tage din uddannelse i England. Dog skal du huske på, at mange advokatkontorer og virksomheder i England (og i særdeleshed i London) er meget internationale, og her vil du formentlig være bedst stillet med en dansk jura-uddannelse og en LL.M. Herved har du nemlig kendskab til både det centraeuropæiske retssystem og common law-systemet.

Det du kan gøre, hvis du vil bruge noget tid i England er at tage et semester eller to på et engelsk universitet på overbygningen. Du kan også tage et semester i praktik hos et engelsk firma, hvilket sikkert også vil være tiltalende. Herved kombinerer du en dansk uddannelse med din interesse for England.

Hvis du er meget fascineret af England, og ser dig selv arbejde i England i lang tid, så bør du nok tage en uddannelse på et engelsk universitet. Hvis du efterfølgende finder ud af, at du gerne vil arbejde i Danmark, så tror jeg ikke det bliver det store problem at finde arbejde. Store advokatkontorer og virksomheder i Danmark har ofte mange interesser i udlandet, så det vil nok være en mulighed at finde arbejde der.


Brugbart svar (1)

Svar #4
26. december 2010 af Aaliyah85 (Slettet)

Hej Roman,

Kan man nøjes med at fuldføre sin bachelor i jura i Danmark, og derefter læse LL.M. i England? Altså skippe den danske kandidat helt og erstatte den med en LL.M.

Hvis ja, så går jeg også udefra at den samme metode gælder for en LL.M fra USA?

A.


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. december 2010 af Roman Garcia

Det kan du godt. Du kan godt påbegynde et LL.M forløb efter din ba.Jeg mener, at det er de samme regler i både USA og England. Jeg kender flere, som har taget en LL.M i USA efter deres BA. Herefter har de så overført mange af fagene til den danske kandidat. Man skal jo huske på, at man ofte kun læser 3 år jura i USA, så det vil formentlig ikke udgøre nogle problemer.


Brugbart svar (1)

Svar #6
27. december 2010 af Aaliyah85 (Slettet)

Ok, men nu nævner du så at de overfører deres fag til den danske kandidat. Kan man ikke bare nøjes med en LL.M. uden at tage en dansk kandidat?

Eller vil en LL.M. kun svare til et år på kandidaten, hvilket vil gøre at jeg så bliver nødsaget til at læse det sidste år på en kandidat i Danmark for overhovedet at kunne blive ansat på et advokatkontor? Kan man læse sin kandidat på den måde...1 år i udlandet (LL.M.) og så 1 år i Danmark?

A.


Brugbart svar (1)

Svar #7
28. december 2010 af Roman Garcia

Nej, du får kun meritoverført en del af det. En dansk kandidat er 2 år, mens en LL.M. ofte kun er 1 år. Derudover skal man have nogle obligatoriske fag såsom skatteret og civilproces.

Så ja, det er nødvendigt, at du læser en del af kandidaten i Danmark og får meritoverført de fag, du har haft i udlandet.


Brugbart svar (1)

Svar #8
28. december 2010 af Aaliyah85 (Slettet)

Tak.


Brugbart svar (1)

Svar #9
09. marts 2013 af line2josephine (Slettet)

Hej :-)
Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, hvor I dine drømme du nu befinder dig. Indlægget er jo 5 år gammelt, hvilket er meget - men jeg håber alligevel, at du ser mit spørgsmål.

Jeg har de samme ambitioner som dig, og er også i tvivl - dog går jeg kun i 9 klasse, så det er ikke fordi jeg har et valg at skulle træffe... Jeg vil selv gerne først holde en sabbatår, hvor jeg rejser jorden rundt og derefter begynde at læse jura.

 

Venlige hilsner Line


Skriv et svar til: Jura i England

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.