klemmen på velfærdsstaten - Samfundsfag

Svar #1
25. oktober 2004 af frodo (Slettet)

er der slet ikke nogen, der har nogle holdninger til velfærdsstatens problemer, og hvad der burde gøres for at rette op på disse problemer?

Brugbart svar (0)

Svar #2
25. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

Jo - masser af idéer, men det er håbløst. 2 mio. danskere er på overførselsindkomst, hvilket er med til at besværliggøre (umuliggøre) reformer (man skulle jo være idiot, hvis man var på overførselsindkomst og stemte på nogle som man troede ville føre liberal politik).

Regeringen har lagt sig ind på en socialdemokratisk linje og siger det befolkningen vil høre; de tænker ikke længere end til næste valg (elendige management politikere).

Se evt. http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=334404/

Svar #3
25. oktober 2004 af frodo (Slettet)

jeg mener så at et relevant spørgsmål er, hvad den linje de lægger sig for vejen, så indebærer?

I disse dage står socialdemokraternes holdninger jo for revision, og i disse overvejelser ses der faktisk nogle (til en vis grad) højreorienterede træk.
Man kan læse, at de går imod den mere forsikringsbaserede velfærd, hvor man i stedet for at "tvinge" folk til en forsikring via skatten, lader dem vælge selv. De vil dog beholde de grundlæggende ydelser såsåm uddannelse, sundhedsvæsen, o.l., men der er klare træk, der taler for at de vil reducere velfærdsstatens størrelse.

Hvad så med det? Det harmonerer jo ikke helt med dit?

Jeg synes i stedet at opleve, at der bliver færre og færre, der får ligeså meget ud af velfærdsstaten, som de spytter ind i den. Så derfor vil jeg da mene at der er flere, der vil få noget ud af reformer, hvorfor de lettere kan gennemføres!

Hvor har du desuden det fra at 2 mio danksere lever på overførselsindkomster? Sunes det lyder utrolig højt!

Brugbart svar (0)

Svar #4
25. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

"Man kan læse, at de (socialdemokraterne, red.) går imod den mere forsikringsbaserede velfærd, hvor man i stedet for at "tvinge" folk til en forsikring via skatten, lader dem vælge selv."

Det ser jeg absolut ikke tendenser til. Overhovedet!

"Jeg synes i stedet at opleve, at der bliver færre og færre, der får ligeså meget ud af velfærdsstaten, som de spytter ind i den. Så derfor vil jeg da mene at der er flere, der vil få noget ud af reformer, hvorfor de lettere kan gennemføres!"

Sådan vil det jo altid være når de 80% rigeste betaler til de 80% fattigste. Administration og bureaukrati!

Desuden er serviceniveauet latterligt lavt i Danmark (sammenlignet med fx USA) som følge af statens monopoler og deraf følgende ineffektivitet og ligegyldighed. Men det er jo svært at ændre på, når 90% af befolkningen er af den opfattelse at det er socialdemokraternes fortjeneste at vi overhovedet har tøj på kroppen i dag!

"Hvor har du desuden det fra at 2 mio danksere lever på overførselsindkomster? Sunes det lyder utrolig højt!"

Jeg læste det i en kronik i Politiken den anden dag mener jeg; det er selvfølgelig medregnet alle former for midlertidige overførselsindkomster, men alligevel...

Brugbart svar (0)

Svar #5
25. oktober 2004 af Peden (Slettet)

Riguelme, jeg vil ikke tage stilling til denne her tråd, udover en ting:

Lad være med at tro på kronikker i politiken. Kronikøren skal jo provokere og tal blier omgået med stor lethed.

Brugbart svar (0)

Svar #6
25. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

Desuden så er der jo altså i skrivende stund godt 2 mio. (eller deromkring) som får mere ud af velfærdssamfundet end de bidrager med.

Selvom venstrefløjen påstår, at vi har oplevet en "kraftig højredrejning" de senere år, så forventes det jo stadigvæk at man skammer sig over at være til højre for midten (liberal). Bare tænk på hetzen mod Jacob Bræstrup!

Frank Aaen er erklæret kommunist, men det er der ingen der tager sig af - og han sidder i Folketinget! Og det til trods for, at kommunismen har flere menneskeliv på samvittigheden end nogen højre-orienteret ideologi. Ja,
Danmark er i sandhed et mærkeligt land.

Brugbart svar (0)

Svar #7
25. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

#5: Ja, det har du ret i. Jeg har set tallet flere steder og bruger selvfølgelig også selv til at understrege min pointe. Dog synes jeg ikke det lyder helt ved siden af!

Brugbart svar (0)

Svar #8
25. oktober 2004 af -1^(1/2) (Slettet)

Dennis Muzenheimer?

Svar #9
26. oktober 2004 af frodo (Slettet)

riquelme:
Ved ikke om du har læst socialdemokraternes nye principporgram, der skriver de ordret:

"Vi skal indrette samfundet og velfærden, så mennesker kan vælge de
løsninger, der passer dem bedst. Vi skal sande, at vores forskellige udgangspunkter betyder, at alle ikke skal have det samme af fællesskabet for at opnå de samme muligheder."

Her er da træk,der taler for at de vil have en model, hvor man selv kan vælge hvad man vil have!

Brugbart svar (0)

Svar #10
26. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

Nej, jeg må blankt erkende at jeg ikke har læst Socialdemokratiets principprogram :)

Jeg tror nu ikke, at de tænker i baner af "forsikringsbaseret velfærd". Hvis de overhovedet mener noget med det, så er det nok mere, at det offentlige skal være mere fleksibelt og at jeg som borger i Østjylland f.eks. skal kunen vælge mellem den elendige service udbudt af Randers Centralsygehus eller den lidt bedre (men stadig dårlige) service udbudt af Aarhus Kommunehospital.

Svar #11
26. oktober 2004 af frodo (Slettet)

tja, men igennem hele principprogrammet er der tendenser der siger at vi alle er forskellige, og det må vi indrette velfærdssystemet efter.

Hvor har du fra at 2 mio mennesker lever på overførselsindkomster?

For deriblandt er der jo en god del på SU, som godt kan acceptere modifikationer i velfærdssystemet, således at de som færdigt uddannede kan få flere penge i deres egne lommer.

Brugbart svar (0)

Svar #12
26. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

Som sagt har jeg ikke læst en linje af deres principprogram og det er da muligt, at man kan tolke det på den måde du siger.

Jeg forstår bare ikke helt hvordan man vil indrette velfærdssystemet efter "at vi alle er forskellige". Det er tom retorik i mine ører - den eneste måde hvorpå man kan tage hensyn til menneskers forskellige præferencer er ved at fjerne/reducere omfanget af tvangsbaseret omfordeling som et velfærdssystem er.

Hvis du virkelig ønsker reformer mht. til velfærdssamfundet bør du nok undlade at stemme på Socialdemokratiet.

Svar #13
26. oktober 2004 af frodo (Slettet)

der er jeg nok lidt uenig, for helt ærlig, hvem i dagens politik, ønsker en radikal reform af velfærdsmodellen.
Men lad nu det ligge!

Hvis du er direktør for et eller andet, ønsker du så at 60% af din årsløn går til et velfærdssystem, som du på ingen måde får så meget ud af, som du spytter ind i det?

Idag er der vel flere og flere, der tænker på den måde. Også nogle af de på overførselsindkomster.
Som nævnt, så er der mange der lever på det kan definerer som overførselsindkomst midlertidigt, og derfor har en langsigtet interesse i at få pengene i deres egne lommer.

Brugbart svar (0)

Svar #14
26. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

Jeg er enig i, at den nuværende regering ikke har i sinde at lave om på noget som helst.

Vi lever i det som nogle betegner Det Socialdemokratiske Tusindårsrige. Danskerne er opvokset med socialdemokratiske præferencer og forkærlighed for socialdemokratiske tankegange; folk kender ikke alternativerne.

Gymnasiet - som typisk er der man grundlægger sit politiske ståsted - flyder jo heller ikke ligefrem over med liberalistiske og borgerlige idéer. Tværtimod så gør lærene hvad de kan for at mistænkeliggøre liberale/borgerlige idéer og samtidig forherlige venstreorienterede temaer gennem endeløse kopier af kronikker fra Information og øøh.. Information!
(jeg synes at Information stinker)

Nå, men mht. det du spurgte om, så har det vel været klart for enhver, at de fleste mennesker giver mere end de tager når det kommer til velfærdssystemet; det er der vel ikke noget nyt i? Er der nogen sinde en direktør som har afgivet 60% af sin indkomst til staten med glæde? Sikkert ikke... Stadigvæk ser jeg ingen holdningsændringer her!

Svar #15
26. oktober 2004 af frodo (Slettet)

jeg ser den udvikling i sammensætningen, at der bliver flere og flere veluddannede (og dermed også flere velstående) end der var tidligere.

Jeg er enig i gymnasielærer-SF'eren..
Men en anden ting jeg synes er lidt pudsigt, er at der ikke er nogen tilbage idag, som er imod velfærdsstaten!
Der må sgu da have været en del i 50'erne 60'erne der gik imod den tanke, hvor er de blevet af. Stille og roligt indlemmet i tanken? eller hvad?
Besynderligt at holdningen kan ændre sig så meget.

Brugbart svar (0)

Svar #16
26. oktober 2004 af riquelme (Slettet)

Jeg læste lige den anden dag, at der i Danmark er foruroligende få som tager en videregående uddannelse. Men uddannelse er heller ikke altid kuren mod socialdemokratisk enhedstænkning.

Jeg tror det er forkert at sige, at der ikke findes modstandere af velfærdsstaten! Hovedparten af medlemmerne af Venstre og de konservative tror jeg (uden overhovedet at vide det) er imod velfærdsstaten med det omfang den har i dag (selvfølgelig med undtagelse af management politikere som Lars Løkke Rasmussen og Henriette Kjær, som desværre ofte er de mest fremtrædende). De tør bare ikke sige det.

Svar #17
26. oktober 2004 af frodo (Slettet)

jeg tror de går ind for en reduktion af velfærdsstaten, men slet slet ikke på det plan som vi fx ser i USA.

Og jeg mener bare, at der sgu da må have været nogle dengang, der gik mere radikalt til værks end vores nutidige såkaldte liberale!

Brugbart svar (0)

Svar #18
26. oktober 2004 af erdos (Slettet)

Hvis marginalskatterne sænkes, vil der skabes et incitament til videreuddannelse. Man taler om "the university wage premium", der afgør, hvor meget lønspredning og skatteprogression influerer på antallet af en gymnasieårgang, der går videre til universitetet. En svensk undersøgelse har vist, at hvis indkomsten EFTER skat for en person med en lang videregående udd. øges med en procent, så stiger tilgangen med 2,2-3,6 pct.

Svar #19
26. oktober 2004 af frodo (Slettet)

har du et eller andet materiale om den undersøgelse?
Synes det lyder MEGET interessant.

Brugbart svar (0)

Svar #20
26. oktober 2004 af erdos (Slettet)

Nej... Når jeg læser sådanne tal i forbindelse med undervisningen undersøger jeg validiteten, og derefter noterer jeg dem i min lille hjerne.

Som f.eks. (dette er dog noteret på papir):

1. I 2002 var den maksimale dagpengesats 89,69 kr. pr. time. Mindstelønnen under industriens Overenskomst var 86,40 kr. pr. time.

2. Hvis et ægtepar på kontanthjælp har to børn, så skal lønnen være på MINIMUM 348.000 danske kroner for, at det overhovedet kan betale sig at arbejde!

Tak socialdemokrater siger jeg bare! Højere overførselsindkomster, der fuldstændig ruinerer grundlaget for vækst er vejen frem! Eller ikke...