Psykologi
Bourdieu><Giddens
Jeg er lidt i tvivl om Borudieu og giddens teorier.
Bourdieu siger jo, at vores habitus er foranderlig og kan ændre sig livet igennem.
Her efter skal jeg sammenligne giddens med borudieu om hvor nemt det er at bryde den negative sociale arv.
Her siger Bourdieu så, at vores habitus gør, at vi reproducere den sociale arv, hvorimod giddens siger vi har nemmere ved at bryde den pga. senmoderniteten og individets frigørelse.
dette kan jeg ikke helt få til at hænge sammen, sys bourdieu modsiger sig selv lidt???
Svar #1
18. december 2008 af Rina* (Slettet)
Hvor har du det fra, med at B påpeger at det er foranderlig?
Men han kan vel godt sige at det er foranderligt, men ikke kan brydes? (Ændres)
Svar #2
19. december 2008 af klotte (Slettet)
Bourdieu er dobbelt. Idet nogle habitus er mere stabile og andre er mere flexible. Vores livstil ændres i takt med vores livsstilsgrupper eksempelvis.
Inspiration http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu
Brug den engelske wikipedians litteratur referencer hvis du skal finde præcise tekster.
Svar #3
25. december 2008 af Pettson
Her er et par forslag til dansk litteratur, hvor du kan læse mere om Bourdieu og Giddens:
Klassisk og moderne samfundsteori / redigeret af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. - 2. reviderede udgave / oversættelse: Hans Chr. Fink, 5. oplag. - Kbh. : Hans Reitzel, 2004. - 693 sider : ill.
ISBN: 87-412-2660-7
Opstilling i folkebiblioteker: 30.01
Emne: samfundsteori ; sociologi ; historie
Form: undervisningsmaterialer
Ukontrollerede emneord: sociologisk teori
Med litteraturhenvisninger
Sociologisk udfordring til psykologien / Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen (red.). - Århus : Klim, 1999. - 143 sider
Opstilling i folkebiblioteker: 30.1
Emne: modernitet ; sociologiske teorier ; sociologi ; socialpsykologi ; samfundsudvikling
Med litteraturhenvisninger
En introduktion til tre samtidige sociologiske modernitetstænkere: Pierre Bourdieu, Anthony Giddens og Niklas Luhmann samt en diskussion om psykologiens og sociologiens fælles interesser for identitetsdannelse, personlighedsudvikling, modernitetsudviklingens betydning for menneske og samfund m.v.
Indhold: Sociologisk udfordring til psykologien - introduktion / Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen. Gorm Harste: Når individet gør sig gældende : fra ære til ansvar og tilregnelighed. Klaus Nielsen: Praksis, habitus, livsstil : et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. Jens Rasmussen: Konstruktivisme og fænomenologi : hvad har de til fælles, og hvori adskiller de sig fra hinanden?. Anthony Giddens om politiske betingelser og handlemuligheder i det post-traditionelle samfund / Lars Bo Kaspersen & Nils Mortensen. Arne Poulsen: Modernitet og personlighed
Svar #4
13. januar 2009 af casparado (Slettet)
Her er lige kort fra Klassisk og moderne samfundsteori
"Habitus er et system af varige, men foranderlige dispositioner, gennem hvilke agenter opfatter, bedømmer og handler i verden. Habitus er det samlende princip, som omsætter en social positions relationelle karakteristika til de positioneringer, der kendetegner en specifik livsstil." [s. 353]
Svar #5
13. januar 2009 af klotte (Slettet)
# 4
smukt citat...men kan du også forklare det så almindelige dødelige kan forstå det.... ?
Svar #6
13. januar 2009 af casparado (Slettet)
Jeg skal forsøge
At Habitus er det samlende princip som omsætter en social positions relationelle karakteristika til positioneringer der kendetegner en specifik livsstil, skal forstå i sammenhæng med, at habitus er analysen af forbindelsen mellem agenternes positionering i det sociale rum, og deres positioneringer (dvs. valg). Altså meget firkantet stillet op er der tale om en relation mellem sociale strukturer og mentale strukturer. [s. 353]
At Habitus er et system af varige men forandelige dispositioner, kan måske ses i lyset af at habitus skaber et dialektisk forhold mellem den objektive virkelighed på den ene side, og agenternes forventninger og aspirationer på den anden side. Mennesker besidder jo som bekendt forskellige mængder af kapitalformene, kapitalmængden kan jo ændres i gennem livet, så når kapital mængden ændres, så ændres en sociale position i de sociale felter. Men gennem livet så fastholdes nogle mennesker via den symbolske vold i deres sociale position, fordi den reproducere sig selv gennem hele livet. F.eks. har faglig dygtig i skolen ikke noget at gøre med hvor dygtig man er siger Bourdieu, det handler om at have en Habitus der svarer til lærens, så får man bedre karakterer. Uddannelsesinstitutionerne fungerere som en slags sorteringsmekanismer.
For lige at runde af med det dialektiske forhold, så betyder det at en agent ikke efterstræber det, der ikke stræber ham/hende, fordi der gradvist hen af vejen opstår en mere eller mindre harmoni mellem de objektive muligheder som står til agentens rådighed, og de mål som agenten betragter som øsnkerværdige, realistisk. tænkelige
Ved ikke om det gjorde det hele mere indviklet, men jeg håber at det skabte lidt afklaring
Svar #7
03. januar 2010 af socsci (Slettet)
Ifølge Bourdieu giver vores habitus os "dispositioner, der er til disposition". Således er der nogle strukturer vi er påvirket af via vores erfaringer og situtionelle position, der er indlejret i vores habitus. Men det er kun dispositioner der er til disposition, hvorved vores habitus ikke er determinerende for vores handlinger...
Svar #8
10. december 2011 af studinen2012 (Slettet)
# 7 Habitus er da lige netop medbestemmende for vores handlinger. Er det ikke? Habitus er et system af faste, men foranderlige dispositioner, som bestemmer individets måde at tænke og handle på, på baggrund af dets sociale position. Sådan har jeg forstået det. Er det forkert?
#6 Hvad er de objektive muligheder helt præcist betegnelsen for?
Skriv et svar til: Bourdieu><Giddens
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
