Psykologi
Hjælp til IQ og G-faktor
Hej :)
Er der nogle der ved, om IQ og G-faktoren er det samme?
Svar #1
04. februar 2009 af peter lind
Nej ikke helt. Mennesker har forskellige evner. En IQ test skulle så give en overordnet beskrivelse af ens evner. Sådan en IQ test tester så de forskellige evner. Nogle psykologer bl.a. Helmuth Nyborg mener, at man kan hive en generel faktor g ud af en test, som så skulle give en korrekt beskrivelse af intelligensen. Helmuth Nyborg advarer mod at man blot bruger et vægtet gennemsnit af de forskellige evner. Hvordan man så skal få den ud er mere uklart. Enhver matematisk beregning forudsætter meget præcise forudsætninger, og den synes at mangle. Helmuth Nyborg har for et kort stykke tid siden offentliggjort et meget omdiskuteret resultat om at drenge er mere intelligente end piger. Han brugte her nogle meget komplekse beregninger, som han ikke selv forstod, og som rent faktisk ved en nærmere analyse viste sig at være et vægtet gennemsnit.
Jeg vil lige bemærke at dette er kun en af mange fejl i hans undersøgelse. Undersøgelsen var helt værdiløs.
Svar #2
04. februar 2009 af camillajinaastrup (Slettet)
Okay - det lyder fornuftigt.. Men hvordan måles g-faktoren så? Man hører jo kun om IQ-test
Svar #3
04. februar 2009 af peter lind
Det er netop spørgsmålet. g faktoren er ikke præcis defineret og dermed i mine øjne noget tvivlsom. Den eneste mulighed jeg kan se for at definere den præcis er ved brug af vægte, og det er også en tvivlsom metode. Hvordan skal man vægte matematik, sprog, håndværksmæssige evner og evnen til at kunne finde vej i forhold til hinanden?
Svar #4
04. februar 2009 af camillajinaastrup (Slettet)
Ja.. det er fordi at jeg sidder og fedter med en psykologiaflevering.
Den handler om PLAN B (ved ikke om du har hørt om den) Men det handler om folkeskole-elever der ikke kan læse eller stave ordentligt. Jeg har lavet en problemformulering, hvor et af spørgsmålene er:
- Er eleverne mindre intelligente end deres klassekammerater?
Og så har jeg inddraget Gardners teori om de 7 intelligenser, for at vise, at det kommer an på hvilken målestok man måler ud fra - for de unge mennesker besidder mange af de andre talenter
Så jeg ville gerne have en anden målestok, at holde den op imod - altså G-faktoren.
Men når jeg skal redegøre for teorien, er jeg i tviv om hvad jeg skal skrive.
Svar #5
04. februar 2009 af Erik Morsing (Slettet)
#3 De faktorer, du nævner, ville jeg vægte lige højt, måske endda med en overvægt til det sidste. Det er jo kunsten af finde de rigtige tal. Den gammeldags IQ-test er aldeles utilstrækkelig efter min mening. Der skal en mere generel bedømmelse til at vurdere en peron. Sådan noget som at føle empati for naturen som helhed og vise hensyn, er i mine øjne mere værd end at kunne slynge om sig med formler og fremmedord. Men det kommer, en ny test er på vej. Jeg kendte engang en landmand med kun 7 års skolegang, han var analfabet og havde svært ved at udtale ord rigtigt, men jeg ville ti gange hellere være sammen med ham end med en højt uddannet intellektuel. Han var menneskelig, vidunderlig at være sammen med. Det var min karl. "Dyrene først", sagde han altid, og så kan vi andre spise. Og derved blev det.
Svar #6
04. februar 2009 af camillajinaastrup (Slettet)
Jeg er fuldkommen enig :) Men det jeg mangler, er hjælp til at kunne redegøre for G-faktoren.
Svar #7
05. februar 2009 af klotte (Slettet)
jeg går ud fra at du har søgt på nettet ? wiki osv. ? Her fremgår det at G faktor er en statistisk størrelse for en generel intilligens.
IQ er det man måler med en IQ test- og den er meget kulturspicifik og er som reglen opbygget på henholdsvis sproglige og matematiske evner.
Og så er der Gardner og begrebet læringsstile som hanler om måder vi begriber verden på.
Det sidste nye jeg har hørt er at folk der klarer sig godt på alle de forskellige mål og intilligenser man kan finde på at teste for - generelt også scorer højere på matematisk logisk tankegang.
god arbejdslyst
Svar #8
05. februar 2009 af peter lind
#6 Jeg er ikke psykolog, men matematiker med interesse for statistik. Ud fra den baggrund finder jeg g-faktoren værdiløs. Uden præcis beskrivelse af hvordan den udregnes er den intet værd. Den eneste jeg kender er den Helmuth Nyborg brugte og den er helt til grin. Hvis du ikke kan finde en præcis udregning, som ikke blot er en vægtning synes jeg at du skall droppe den eller blot nævne den.
#7 Hvor har du det fra ?. Jeg har for eks. altid hørt at piger er bedre til sprog end drenge og drenge er bedre til matematik. Det viser blandt andet PISA testene.
Svar #9
05. februar 2009 af klotte (Slettet)
# enig angående g-faktor den udgave nyborg arbejder med er helt håbløs- det er det meste han laver ;)
Jeg kan ikke citer fordi det er nogle forsknigssresultater og er helt nye og endnu ikke tilgængelige. Men som matematiker må du jo bare være glad. Og her er et argument for at styrke matematikken og forklaringen på hvorfor man skal vælge matematik ;)
Ang: pige/ drenge er din udgave den klassiske der dog hænger sammen med hvordan piger og drenge har fået lov til at udfolde sig/ blive stimuleret. Som små udvikler piger sig hurtiger på alle områder indtil puberteten hvor de så overhales af drengene - så hjernemodenhedsmæssigt har piger sikkert en fordel som hormonerne og kønsforventningerene altså stopper på et eller andet tidspunkt.
Pisa testene kender jeg godt - og de er faktisk ikke så håbløse som mange lærere vil gøre dem til. Men læg mærke til alderstrinnene de testes på.
Hvis små piger/ drenge ser mor snikke- snakke og formidle lege med ord- og far være hvorfor/ hvordan typen ,som de klassiske kønroller lægger op til ,er det næppe så underligt.
Men givet at den skulle holde er det jo ikke et argument imod at hvis man klarer sig godt på de fleste områder har man høj score på matematis/logisk tankegang. Induktion og deduktion er trods alt noget der kan anvendes på rigtig meget - også sprog, natur , adfærds og kommunikations analyser.
Svar #10
05. februar 2009 af peter lind
#9 Du har vist misforstået mig. Når jeg skriver det om forskellene mellem piger og dreng opfatter du det som medfødt. Det har jeg ikke nævnt et ord om. De test der laves kan kun vise hvordan det er, ikke årsag. Det er faktisk en meget almindelig fejl at man tror at statistiske test viser årsag. Jeg har selv set tre forklaringer, men vil da ikke udelukke at der er flere. Den ene er medfødt. Den anden er interesse(som så indirekte giver medfødt; men altså ikke den samme form af medfødt). Den tredje er kultur. Jeg tror selv mest på interesse. Det skyldes stort set at piger og drenge leger forskellige lege og læser forskellige bøger. Men dette er kun et argument og ligger langt fra et egentlig bevis.
Svar #11
21. februar 2009 af klotte (Slettet)
# 9 nej jeg misforstår dig ikke - jeg henviser jo til interaktionen imellem forældre og børn ( roller)
Og hvad der er arv hvad der er miljø og hvad der er en kombination er asvært at afgører. Derfor må man arbejde med alle teorier på en gang.
Interesse er indre men har en intentionalitet , dvs rettethed i sig.
Interesse er en personlighedhedsgørelse. Vær opmærksom på at intilligens items og personligheds items IKKE er det samme. Ofte giver man manglende intilligens en forklaring med personlighed OG omvendt .
Læs om Big Five eller neo-pi-r testen - den tror jeg vil interesserer dig.
Svar #12
21. november 2010 af danieltheman (Slettet)
Kan godt se jeg lidt har rollen som djævlens advokat MEN
har besluttet at udøve selv censur sry
Skriv et svar til: Hjælp til IQ og G-faktor
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
