økonomiske tiltag

Ekspansiv finanspolitik vil sikkert være klogere end kontraktiv finanspolitik i en situation som den, Danmark og store dele af verden står i. Det fører ekspansiv finanspolitik normalt til underskud på statsfinanserne...

Hvilke forslag har du selv? Jeg kunne selvfølgelig godt argumentere for forskellige tiltag, men så ville jeg gøre dig en bjørnetjeneste.

jamen jeg er nemlig usikker selv, for selvom en slags politik gavner et sted, har det jo en ulempe et andet sted, så har svært ved at sige en bestemt type politik. Men kan du evt. forklare hvorfor det er en god idé´at føre ekspansiv finanspolitik fremfor kontraktiv? er det ikke sådan at ved ekspansiv politik prøver man ar lade efterspørgslen stige? Hvis ja, kan det da ikke betyde evt. underskud på betalingsbalance, fordi import så muligvis bliver større end eksport. Kan godt være jeg bytter om på kontraktiv og ekspansiv finanspoltik?

Kontraktiv finanspolitik vil sige at man indskrænker de offentlige udgifter, ekspansiv betyder at man forøger dem.

Forskellige økonomiske skoler foreslår forskellige løsninger på en lavkonjunktur. Meget kort kan man sige det på denne måde:

Keynesianere: Sæt gang i økonomien ved at stimulere den aggregerede (samlede) efterspørgsel gennem offentlige investeringer (ekspansiv finanspolitik).

Monetarister: Sænk centralbankens rente for derved at gøre det lettere at låne penge til forbrug og investeringer. At sænke centralbanksrenten er det samme som at udvide pengemængden, hvilket på efterhånden fører til prisstigninger (inflation).

Den østriske skole: Forsøg at få folk til at spare mere op. Det kan fx gøres ved at lave skattelettelser.

De tre skoler har udover at have vidt forskellige løsningsforslag også vidt forskellige opfattelser af hvordan kriser kommer og hvorfor. Det er en ekstremt lang og indviklet diskussion, som jeg kun kan anbefale dig at kigge nærmere på. Hvis du ønsker at ligge en anderledes vinkel på din opgave (hvis det er det du skal bruge informationen til), kan jeg anbefale at læse om den østriske skole, der som angivet ovenfor mener at der skal det diamentralt modsatte til at løse problemerne end resten af flokken. Kort fortalt går det ud på at det der har ført til krisen er at der er en diskrepans på markedet for lånbare midler. I en situation med ligevægt på dette marked, skal det for en lukket økonomi gælde at investering skal være lig opsparing i en givet periode, det er renten der clearer dette marked og sørger for ligevægten.

På kort sigt kan det se ud som om det er fornuftigt at have en lav rente, men på lidt længere sigt fører det til inflation, over- og fejlinvesteringer, aktiebobler og boligbobler. Østrigerne ser modsat de andre dette kunstigt skabte opsving som årsagen til den efterfølgende recession. Recessionen er i deres optik en rettelsesfase, hvor markedet finder og retter de fejl der er opstået som følge af de lave renter og udvidelsen af pengemængden.

Det man kan gøre er meget modsatrettet.

Lavere arbejdsløshed kan sikres ved offentligt forbrug eller investeringer, såsom veje osv., eller skattelettelser til øget forbrug.

Overskud på statsfinanserne kræver dog at man ikke bruger for mange penge, altså ikke gør som ovenfor nævnt (groft sagt).

Lave lønstigninger sikres dels gennem lav inflation og ved at ledigheden ikke er for lav.

#4 Vil du, når du ved, at finanskrisen kradser, gå ud og bruge de penge, som du hver måned netto har mere til rådighed, på ting som bil, istandsættelse af hus, ny fladskærm osv.? Det betvivler jeg. Skattelettelser er på kort sigt et dårligt middel, da de fleste penge bliver sparet pga. usikkerhed...

Det er et af de store spørgsmål.

Du kan sige at du er sikker på at det har en effekt at sætte nogen i gang med at lave en vej.

Det kommer meget an på hvilken situation du står i. Hvis du er i et sikkert job, f.eks. er offentlig ansat, så er din indkomst ret sikker og stabil og der er ikke nødvendigvis nogen grund til at spare op. Det må være op til den enkelte at vurdere den situation i stedet for mediernes massehysteri. Mange mennesker er bedre stillet i dag pga. skattelettelser fra 1/1 2009 og lavere energi- og madpriser.

Derudover kan man indvende at skattelettelser kan have en større effekt på længere sigt, mens det at bygge en vej har en tidsbegrænset effekt.