Samfundsfag
Haster !!!
hej alle sammen , jeg har endu et lille spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med :D
om Flexicurity er til gavn for arbejdskraften.??
Svar #1
08. marts 2009 af Jéssica (Slettet)
ja det er blevet bevist, jeg har selv brugt det ( :
Reply lige hvis det var brugbart :)
Svar #2
08. marts 2009 af becca1678 (Slettet)
Ja det er det..
jeg fik 13 i stundentereksamen og det var en af spørgsmålene
Svar #5
08. marts 2009 af Hadya AL. (Slettet)
#0
hej alle sammen , jeg har endu et lille spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med :D
om Flexicurity er til gavn for arbejdskraften.?? ja?
okii foks tror i har misforstået miiG jeg ved ikk hvorn jeg skal begrunde mit svar.
Svar #6
08. marts 2009 af lkjhgf (Slettet)
Det er klart at du skal argumentere for dit svar. Jeg vil ydermere sige at du skal passe på med at komme med alt for skarpe konklusioner, da sådanne i en sammenhæng som denne normalt skyldes at man en forudindtaget holdning, som man lader sig lede af i stedet for at lade konklusionen hvile helt og holdent på analysen - som man bør, hvis man tage en saglig tilgang til spørgsmålet.
Hvad betyder spørgsmålet?
Er flexicurity til gavn for arbejskraften? Flexicurity er et buzzword der beskriver den skandinaviske (og særligt den danske velfærdsmodel), hvor staten på den ene side forsøger at give arbejdsgiveren frihed til at hyre og fyre medarbejdere, i det omfang og stort set på de vilkår arbejdsgiveren ønsker det (han skal selvfølgelig følge overenskomster, kontrakter osv. men der er regler fra det offentlige der sikrer lange perioder med løn efter en fyring og lignende). Arbejdskraften i Danmark beskriver , som jeg ser det, de mennesker der er på arbejdsmarkedet. Men jeg mener at det er et problematisk ord at bruge her, da det fordrer en opfattelse af at befolkningen er en ensartet masse, hvis interesser kan analyseret under ét. Det vil imidlertid altid være tilfældet at nogle former for systemer er visse grupper til gavn, mens det kan være mindre godt for andre grupper. Men lad os bare sige at der med arbejdskraften altså menes lønmodtagerne, og dvs. ikke de der står uden for arbejdsstyrken eller arbejdsgivere og selvstændige.
Fordele
Fleksibilitet: Arbejdsgiverne tør at ansætte nye medarbejdere, da de ved at de uden videre kan komme af med dem igen, dette hjælper økonomien til at blive mere tilpasningsdygtig, da arbejdskraften lettere kan skifte mellem virksomheder og brancher.
Sikkerhed: Lønmodtagere forsøges sikret en hvis levestandard, skulle de miste deres job. Sammen med skattefinansieret uddannelse- og sundhedssystem, gør dette at almindelige mennesker ikke behøver at gå og bekymre sig at de må sulte, gå fra hus og hjem eller trække deres børn ud af skolen, hvis de skulle miste deres arbejde.
Ulemper
Det er et system der kræver et højt offentligt forbrug og massive overførselsindkomster, hvilket betyder at der skal indkræves store mængder skatter. Dette medfører mange problemer, hvoraf de to største formentlig er at prissystemet bliver forvrædet, hvilket medfører at ressourcerne ikke bruges så effektivt som de kan. Derudover betyder skatteindkrævningen et enormt bureaukrati. Det giver igen to problemer, for det første skal staten ansætte en masse mennesker til at indkræve skatter og administrere systemet. Disse menneskers løn skal betales af skatteyderne, hvilket betyder en yderligere stigning i skatterne og disse menneskers arbejdskraft bruges til at opkræve skatter fra andre, i stedet for at producere varer og tjenesteydelser, som folk måtte efterspørge. Endvidere gør bureaukratiet det mere besværligt at starte en virksomhed, da der vil være en masse regler osv., som det kræver at man sætter sig ind i - udover bare hvordan man tilvejebringer et produkt til sine kunder, som disse efterspørger.
Et højt skattetryk sat sammen med høje overførselsindkomster kan ydermere give problemer i form af at det bliver meget profitabelt at udføre sort arbejde, hvilket lægger et yderligere pres på dem der betaler skat.
Flexicurity systemet forsikrer arbejdskraften mod at blive kastet ud i fattigdom, men der er altid nogle der må betale regningen i et sådant system. I det danske system bliver specielt de med de højeste indkomster ramt, hvilket ikke er så sjovt for dem, og dertil kan medføre problemer i form af fx braindrain.
Analysen/diskussionen kan udvides i det uendelige, så det er bare med at komme igang! Og så er det bare at konkludere, hvad du mener at have fundet ud af. God fornøjelse!
Skriv et svar til: Haster !!!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
