HASTER !!!!

1. Det er jo et så omfattende spørgsmål?!?!... start med at kommentér på pengemarkedet. og så gå igang med at skrue på caines-modellen...

2.

a)

Aktiv arbejdsmarkedspolitik bygger på offensive aktiveringsredskaber som uddannelse og jobtræning i modsætning til en politik, der domineres af passive ordninger, dvs. forsørgelse (dagpengeydelse). Helt overordnet har den aktive arbejdsmarkedspolitik to formål: At sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for; og at sikre, at dagpengeberettigede ledige kommer i job og uddannelse.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik har været den dominerende arbejdsmarkedspolitiske strømning i en række OECD-lande siden slutningen af 80'erne. I Danmark er arbejdsmarkedspolitikken særlig kendetegnet ved en høj grad af partsstyring og regionalisering (regionale arbejdsmarkedsråd).

Lovgivningsmæssigt er den aktive arbejdsmarkedspolitik fastlagt i Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik med tilhørende bekendtgørelse, som oprindeligt blev vedtaget i juni 1993. Loven er siden blevet revideret flere gange.

b)

“Flexicurity” er et udtryk, der bruges til at beskrive det særlige danske mix af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet kombineret med social sikkerhed (security) og en aktiv arbejdsmarkedspolitik med rettigheder og pligter for de ledige. Ordet er altså en sammentrækning af de engelske ord for fleksibilitet og sikkerhed.

Denne ”gyldne trekant” af fleksibilitet, sikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik fungerer som en slags uskreven kontrakt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. ”Flexicurity”-modellen virker kun med alle tre parters accept.

Fleksibiliteten består i lempelige regler for at ansætte og afskedige medarbejdere. Arbejdsgiverne i Danmark har således nemt ved at afskedige folk, når økonomien er for nedadgående, og omvendt let ved at ansætte folk, når det går godt.

Sikkerheden består i, at lønmodtagerne er sikret dagpenge eller kontanthjælp, hvis de mister deres job. Desuden består sikkerheden i den aktive arbejdsmarkedspolitik, som sikrer, at alle får et tilbud om enten job eller uddannelse.

Arbejdsgiverne har således en fleksibel arbejdsstyrke at trække på, og arbejdstagerne har et socialt sikkerhedsnet i tilfælde af arbejdsløshed. Denne ordning finansieres for en stor dels vedkommende af staten.