Betalingsbalancen

Det helt centrale du skal forstå er at betalingsbalancen bogholderiteknisk er en balance, således at dens poster summeret altid går i nul. Du har garanteret hørt adskillige mennesker der ikke har styr på deres nationalregnskab sige at der er underskud eller overskud på betalingsbalancen. Men det kan der pr. definition ikke være. Den vil ALTID gå i nul. De disse mennesker mener er at der er underskud eller overskud på betalingsbalancens løbende poster.

Og nu en lille analogi. Når du køber noget i Netto giver du penge mod at få noget retur, som du mener er disse penge værd. Derfor kunne dine handler med Netto beskrives med et dobbelt bogholderi, hvor du giver dem penge og de giver dig varer til en værdi af de penge du har givet dem. Kan du se min pointe?

Jeg vil lade dig tygge på det her indtil videre, men du skal ikke tøve med at skrive supplerende spørgsmål. Det er svært stof, og der er ingen grund til at føle sig dum hvis ikke man forstår det.

For at uddybe eksemplet med Netto: Du har 10 kroner i pungen (en konto). I Netto køber du en cola. Du har nu 0 kroner i pungen men i stedet for en Cola som har en værdi af 10 kroner.

Da du i princippet kunne sælge colaen videre for 10 kroner, eller levere den tilbage til Netto for 10 kroner er din balance i nul, da den reelle værdi af alle dine konti stadig er 10 kroner.

Det samme gør sig gældende med betalingsbalancen.