Erna og Ewan

afslørede sig selv? konen vidste det jo godt:)

var manden transvestit ??? fattede ikke den novelle. .

ja manden iklædte sig dametøj og gik så under navnet Iris.

Ahvad? Håhå, sådan læste jeg det slet ikke. Jeg skrev, at Iris var Tommys kone, og det syntes jeg sagtens jeg kunne få til at passe!

What! Var han Iris? Ej vel? Jeg var da også overbevist om at Iris var Tommys pige. Jeg skrev at han undertrygte sin lyst til at gå i dametøj eller sådan noget..

Say what? sådan læste jeg det overhovedet heller ikk!!

En anden lille ting: hvilken genre har i givet novellen?

Hmm... Det med genren kom jeg lidt let igennem  - jeg skrev lidt løst om realisme...
Også lige en afrunding med carpe diem, så var den der!

Hehe okay! ´Jeg snakkede nihilisme, modernisme og eksistentialisme!

#3

hvor kan man se det? jeg troede, at Erna siger noget til Iris' udseende. hun skulle jo se, at "hun" er sin mand, eller ej? jeg har skrevet at Iris er et normalt nyt person i historien :S

skal vi måske udveksle stile? :)

Ja, Iris er Thommys kone, og ja, manden er transvestit, eller han klæder sig i hvert fald ud i dametøj... Jeg syntes egentlig slet ikke, at opgaven lagde op til en stor analyse af indholdet, så jeg valgte at fokusere på formen. - Hvor mange sider fyldte jeres?   

3 sider! Novelle sige jo også at han stoppede med at gå i dametøj fordi det heller ikke gav nogen mening for ham!

Jeg tolkede det skælsættende som værende da Lykke dør!

Ja Iris er Tommys kone!

Jeg skrev også mere om formen end om indholdet som #11. Skrev mest om minimalisme og nihilisme..

Jeg genrebestemte den til at være kortprosa og sammenlignede i perspektiveringen med, hvad der er forskel på novelle og en kortprosa tekst..

#12 Jeg tror, du har ret i, at bruddet kommer, da Lykke dør, men fik vist ikke skrevet noget om det..

Min fyldte 3½-4 sider..

Jeg skrev at de levede deres liv uden egentlig at leve det, men at han indser det til slut og beslutter sig at gøre noget ved det - meget med "livet er hvad du gør det til" - Er den helt ved siden af? :s

Jeg troede en genremæssig perspektivering var at sige at det var en novelle, men en meget atypisk en af slagsen? :S

Synes vi skal læse hinandens stile, jeg kopirer lige min her. Kunne godt bruge noget respons på den også :) :

Hans Otto Jørgensens novelle ”Erna og Ewan” er fra novellesamlingen Riggo havde ikke noget med det abstrakte (1997), og handler om et par, der nærmest er modsætninger til hinanden, men alligevel er forelskede. De får et barn, Tommy. Kort efter Tommys konfirmation dør Lykke, Ewans nærmeste ven. Tommy flytter hjemmefra, hvorefter Erna og Ewan får sig en hund, Carlos. Deres liv bliver herefter kedeligt og rutinepræget – især Ewans. En dag kommer Iris ind i billedet, men hende kan Erna ikke lide, så kontakten varer kun et lille stykke tid, og så var de tilbage til det gamle. Novellen slutter med, at Ewan er ude og gå en tur med Carlos, hvor han pludselig træffer en stor beslutning.
Novellen strækker sig over lang tid. Det foregår fra da de danner par, til deres søn Tommy vokser op og flytter hjemmefra, dvs. over ca. 19-20 år. Det foregår i Danmark på Jylland, hvor de bor. Der fortælles at Ewan tidligere har spillet fodbold i 1909, så det må foregå nogle år efter. Vi får ikke et årstal, men det kunne dog tænkes at det foregik i omkring midten af 1900-tallet.
Af de vigtigste personer i teksten er der Ewan, Erna, Lykke, og Tommy Der bliver desuden nævnt en del andre personer, som fx moren, men de er ikke særlig vigtige i historien.
Ewan er mekaniker, ryger, er tyk i ansigtet, har tidligere spillet fodbold og er oprindeligt fra Fyn, men er flyttet til Jylland sammen med Erna. Efter hans nærmeste ven, Lykke, døde og han mister sit job føler, han sig tom og ensom. Han bruger de meste af hans tid på at løse krydsord og se fjernsyn. Han snakker ikke rigtig med sin familie, og det virker som om, at han ikke rigtig har noget forhold til dem, især til hans søn Tommy. Han kan ikke styre Tommy: ”Ewan råbte efter ham - og det var nok alt i alt hans bidrag til drengens opdragelse …” . Ewan har altså ikke rigtig været med til at opdrage Tommy. Lykke kan i modsætning til Ewan godt styre Tommy, og det virker som om at Tommy har et bedre forhold til Lykke end til sin egen far. Lykke var til Tommys fødsel før Ewan, og Tommy spiser usund mad – ligesom Lykke. Efter Lykkes død flytter Tommy også hjemmefra, og forholdet mellem Ewan og Erna svækkes. Lykke var altså den person, som holdt familien sammen, og han virkede endda som en del af denne familie. Erna hører man ikke særlig meget om. Hun er smuk, står i forretning, og ryger også. Det virker som om at Erna er manden i forholdet, for hun bestemmer det meste, og det ses lige fra starten af novellen: ” Ewan havde egentlig altid syntes, det var lidt fjollet at sidde på skødet af hinanden, men Erna lagde armene om halsen på ham og satte sig til rette” . Selvom Ewan ikke kan lide det, er det hende der bestemmer, og gør de det alligevel. Det er også Erna, som bestemmer hundens navn. En anden ting, der giver den opfattelse af at hun er manden i forholdet er følgende: ”hendes stemme sprang en oktav i vejret” . Hun har altså en høj og dyb stemme, og der er jo typisk mænd, som har det. Der bliver også nævnt at ”Han havde absolut ingen mening om nogen ting. Ingen ambitioner. Det var de enige om” . Så det er Erna, der bestemmer alt og han har ikke noget at sige.
Ewan ”hælder hovedet på skrå” tre gange gennem novellen. Den ene gang er der hvor han skal lytte til babyen i Ernas mave: ”… hældede hovedet på skrå og lyttede, som om han lyttede til noget inde i sig selv” . Anden gang er, hvor han står ved Lykkes grav. Den tredje gang er, hvor han står og skal til at beslutte noget. Ved alle tre situationer tænker han over noget, der betyder noget for ham, og lytter ind til sig selv for at føle hvad han selv vil eller hvordan han har det, og ikke hvad Erna vil eller hvordan hun har det.
At Ewan pludselig mister sin bedste ven, sit job giver ham selvfølgelig en slags psykisk krise. Denne krise gør at han føler sig tom og ensom, selvom Erna stadig er der. Han er forvirret, og ved nærmest ikke om hun stadig er der, fordi han ikke ved, hvor han har hende henne, og er derfor bange for at miste hende. Temaet i novellen er altså opgøret med tomhed og kriseoplevelsen.
Konflikten ligger i at Ewan ikke ved, hvad han skal stille op mit sit liv. Det glider bare fra ham, og han føler sig tom. Selvom han har Erna så fylder hun ikke særlig meget i hans liv længere.I starten af teksten, hvor de begge bliver beskrevet, virker de også modsat af hinanden. De har intet tilfælles, udover at de begge ryger, men det stopper Ewan jo med. Deres forhold stopper og der er ikke nogen kærlighed mere. Det virker som om at han savner Erna, selvom de bor i samme hus. Tit går han ind og leger med hendes make-up: ” Ewan duppede de trinde kinder i spejlet, prøvede bakstiften under armhulerne, forsøgte sig med læbestiften også” . Han savner også noget kærlighed, for de holder kun i hånd, ikke andet. Han ved ikke hvad han skal stille op, men det beslutter han til sidst.
Grundstemningen i novellen starter med at være idyllisk og hyggelig, fordi Erna og Ewan virker til at være forelskede og have det godt. Efter Lykkes død ændrer stemningen sig drastisk. Familien kommunikerer ikke særlig meget mere, og Tommy flytter. Livet glider nærmest forbi for Ewan og er tomt. Til sidst bliver deres liv bare rutinepræget.
Teksten bliver fortalt i datid. Den bliver fortalt fra en ydre synsvinkel og det er en scenisk fremstilling, ligesom i en film. Det virker dog også som om at der er en alvidende fortæller til stede, da læseren får indsigt i Ewans tanker, følelser osv., som fx: ”… Ewan tænkte, det måske havde noget med jalousi at gøre … ”
Fortælleteknikken er altså lidt en blanding af en ydre fortæller og en alvidende fortæller, som ved alt om Ewan. Denne fortæller kunne også blot være en ”stemme”, som gennem sin tale røber en masse. Dette er karakteristisk for den tid som teksten er skrevet i.
Teksten er af moderne litteratur og er let at forstå. Det er en i højre grad fortællende end beskrivende stil. Der forekommer en del lange sætninger. Der bliver hverken anvendt ironi eller humor, og det gør at læseren får den opfattelse af at det hele er alvorligt.
Novellen er kronologisk opbygget. Kronologisk skildres kun deres liv, og det gør at fortælletempoen er meget hurtig og det bliver mindre beskrivende. På tre sider hører man om mange år af deres liv. Man hører dog ikke om detaljerne i deres liv, det skildres kun og man må selv slutte sig til resten vha. egne erfaringer. Dette var også karakteristisk for kortprosatekster/minimalisme, som der blev skrevet mange af i 1990’erne.
Denne tekst kan perspektiveres til ”Ståpik” fra 2000, af selv samme forfatter. Denne novelle handler ligeledes om tab og hvordan hovedpersonen bliver isoleret fra samfundet og menneskerne omkring sig. Dette er også tilfældet for Ewan her.

Nå, vi er da nogen, der har valgt denne opgave :)

@ naunii: Jeg synes din stil er lidt refererende i starten. Også har jeg slet ikke samme tolkning af Lykke som person! Du mener at han er god ved Ewan? Jeg kan slet ikke lide ham, han virker fantastisk dominerende - hænger hele tiden ved familien, og gør sig til far for Tommy i.
Han er den begrænsende faktor, som får Ewan til at være så selvudslettende og ligegyldig som han er - og da Lykke så endelig dør, så har Ewan chancen for at bryde fri (vise han er trans, som jeg i øvrigt tror er et slags indre oprør mod det livet indtil videre har budt ham) - men gør han det? Jeg læser det halvvejs som om han gør, til allersidst i novellen, hvor hans liv alligevel næsten er forbi.

Havde også lagt mærke til det med at han lægger hovedet på skrå - men jeg tolkede det som et eller andet kvindeligt ved Ewan, hmm... Jeg tror dit virker bedre ;)

Jeg har fået det til at Lykke (Erik Lykke) var Ernas far ? Er den helt ved siden af ? :s

Tak for responsen Karissa. Ja, jeg tror heller ikke dette er den bedste stil jeg har lavet. Jeg fortrød at jeg havde valgt den under eksamen. Men der var klokken omkring 12, så jeg kunne ikke nå at starte på en ny.

vbvbvb: Jeg tror du har ret, det med at det var Ernas far, det er der nemlig flere der er tolket det til. Det er nok bare mig der er helt galt på den hehe.

Er der ikke nogen, der vil dele deres stile med os andre? Synes det er spændende at se, hvordan andre har tolket den :)

Okay, blev godt nok nervøs ;)

Ja self, tror ikke den er ret god, måske til 4 men du/I må da gerne læse den :)

Jeg har lige læst tråden, og jeg har tolket den HELT anderledes. :) Men er fedt at få lidt andre inputs, da jeg ved at nogle også har valgt at tolke den psykologisk og ikke litterært som jeg. Vil dog bare lige sige at jeg ikke tror at teksten finder sted i 1909! Det er bare navnet på fodboldklubbet. :)

Kortprosateksten ”Erna og Ewan”, som er skrevet af Hans Otto Jørgensen i 1997, behandler den meningsløshed samfundet har skabt. Novellen er kortprosa, og derfor bliver der ikke gjort plads til længere beskrivelser af miljøet eller de indbyrdes forhold mellem personerne. Derimod får man en koncentreret form for prosa, der skærer lige ind til benet.

Kortprosateksten er skrevet med enkle, lange og informationsrige sætninger, dog bruges meget korte og lette sætninger også. På trods af dette bevirker fortælletempoet, at teksten bliver svær at læse. Tempoet i kortprosaen er nemlig utroligt højt, og dette bevirker at læseren får mange informationer på kort tid. Derfor skal teksten læses med omhu og koncentration; både for at forstå handlingsforløbet, men bestemt også for at forstå Ewan og årsagen til hans liv.

Fortællingen er en panoramisk fremstilling, da der er et højt fortælletempo, der ikke formår at give mange detaljer, men derimod gør, at læseren får det store overblik over situationen og de involverede. Derfor er det også muligt, at opsummere en enkelt mands liv, altså gøre en lang historie kort ved at fokusere på enkelte begivenheder, dog uden at miste det brede fokus, der kendetegner den panoramiske fremstilling. De begivenheder der bliver fremstillet i denne fortælling, er både vigtige begivenheder såsom fødslen af Tommy og Erik Lykkes død, men også af dagligdags ting som f.eks. da Ewan sidder med sine krydsord eller når de samles rundt om fjernsynet. På trods af at fortællingen er panoramisk, formår skrivestilen at gøre Ewans liv meget nuanceret med mange forskellige oplysninger.
Fortællingens tredjepersonsfortæller guider ikke læseren ind i historien, da fortællingen starter in medias res. De to hovedpersoner bliver præsenteret i de to første sætninger. Læseren er tvunget til at hurtigt kunne danne sig et overblik over de involverede, hvilken situation de befinder sig i og hvilket miljø beretningen udspiller sig i.
Teksten er skrevet kronologisk og strækker sig over en tidsperiode på ca. femogtredive år. Dette kan man antage, da teksten starter med at Erna og Ewan mødes og slutter på et tidspunkt, hvor deres søn har fået kæreste og fast arbejde, og det kan derfor formodes, at sønnen er ca. femogtredive år gammel og Ewan ca. er tres år gammel. (Dette underbygges også ved at Ewan tænker tilbage på sin ungdom med anderumpe, der er tidstypisk for halvtredserne. Derfor må det formodes, at han har haft sin ungdom i dette årti. Tidsperioden kan antages at slutte i 1997, hvor kortprosateksten er skrevet.)
Efter at Erna og Ewan er præsenteret for læseren, begynder fortælletempoet at gå rigtigt stærkt. Ewan skal derefter præsenteres for familien, som bliver nævnt som ”Erik Lykkes biler.” Denne korte sætning er taktisk placeret med sit eget afsnit. Dette er et virkemiddel for ydre komposition, hvor forfatteren gør læseren opmærksom på denne sætning og dens betydning. Det skaber desuden spænding og fængsler læserens opmærksomhed, da man først ved at læse videre, forstår at Erik Lykkes biler er et symbol på den svigerfamilie, Ewan bliver præsenteret for.
”Moren kaldte og efter snapsen og silden, efter Erik Lykke havde haft Ewan i enrum og de fik ild på cigaren – Erna kom ind lidt efter med kaffen – blev de unge installeret med servicestation på hovedstrøget i selve byen” Denne sætning er et eksempel på de førnævnte lange, informationsrige sætninger, hvor tingene bliver beskrevet i højt tempo. Denne sætning beskriver Ewans møde med svigerfaren, og hvordan det udvikler sig til, at han kan arbejde ved svigerfarens tankstation. Sætningen er komprimeret således, at mindre vigtige informationer såsom at Erna kommer ind med kaffe, bliver flettet ind med de mere betydningsfulde informationer for novellens videre forløb.
Da Erna bliver gravid med Tommy, og Ewan føler på hendes gravide mave, tænker han tilbage på tiden før Erna og på hvordan han er udviklet sig til nu. Dette er det eneste flash back i en ellers kronologisk beretning.
”Når Erna efter maden ordnede sig med en pude i ryggen i sofaen i sofaen og Tommy var ude med de andre – de så ham bogstaveligt talt ikke – tændte han for fjernsynet og lod verden passere revy, lukke øjnene og glemte lige så hurtigt igen.” Denne sætning viser igen, hvorledes først en triviel hverdagssituation bliver skildret, men hvor man ved hjælp af Ewans handlinger, ser hvordan han lukker øjnene for hans ansvar overfor sin søn og sit eget liv.
Derfor kommer afsløringen af Ewans passion for damemakeup også som lidt af et chok for læseren, da det er skrevet i samme stil som resten af kortprosateksten og derfor virker det naturligt for læseren, hvilket det jo sikkert også er for Ewan. Fortælletempoet gør, at denne information er lige ved at gå ubemærket hen. Denne form for komposition og valg af fortælletempo gør, at læseren er tilbøjelig til at acceptere Ewans behov for at sminke sig selv som en dagligdags episode.
Det høje fortælletempo fortsætter, da Ewan bliver pensioneret og prøver at fylde meningsløsheden ud med hund og badminton. Han fortsætter med at sminke sig, men stopper med det senere. Tommy og Tommys kæreste besøger dem tiere og tiere, og Ewans forløsning indtræffer først, da han i et beslutsomt øjeblik vælger at tage tvisten fra tanken med hjem.

For at forstå grunden til denne forløsning, bliver man nødt til at kigge på Ewans hidtidige liv. Han møder en kvinde, som han uden tvivl har følelser for. Men inden han for set sig om, bliver han ført ind i hendes familie og møder stærke mandlige skikkelser, især i form af Erik Lykke.
Men Ewan indrømmer, at uden Erna ville han nok ikke have noget formål med sit liv. Dette hænger nok højst sandsynligt sammen med, at normen bød sig, at man skulle stifte familie og skabe sig en tilværelse med kone, barn og fast arbejde. Ewan resonerer derfor, at han ikke havde andre muligheder end at følge med strømmen. Dog mister han meget af sig selv ved denne beslutning, og det er nok i sidste ende derfor han har en identitetskrise, hvor han især har svært ved at finde ud af sin egen kønsidentitet.
”Han havde absolut ingen mening om nogen ting. Ingen ambitioner. Det var de enige om. For fra nu af, var der kun det forestående, der virkelig betød noget” Her ses tydeligt hvordan Ewan har mistet sig selv. Hvor han før var del af en gruppe, f.eks. ved hjælp af at sin påklædning og på grund af fodboldholdet, føler han sig nu helt alene. Uden meninger og ambitioner, hvorunder drømme og forventninger også er inkluderet, har mennesket utroligt svært ved at opnå en eller anden form for selvrealisering. Han er gået helt i stå, og er utrolig passiv i forhold til sine omgivelser og i særdeleshed når det kommer til opdragelsen af sin søn.
Han har svært ved at forholde sig til faderrollen da Tommy bliver født. ”Fra den dag kunne Ewan ikke holde sig væk fra huset ret længe af gangen. Han fik ligesom noget sært uroligt over sig, så spørgende på Erna, når hun og drengen havde været til undersøgelse i lægehuset, tog den i småløb fra smøregraven via bilen ved tanken til kiosken og derfra videre ind, når hun havde været et smut henne ved de gamle” Efter at man som læser, bliver bekendt med at Ewan godt kan lide at klæde sig som kvinde, forstår man dette udsagn bedre. Fordi han har svært ved at kapere med faderrollen, hvor han virkelig skal fremstå som mand, vælger han ved hver given lejlighed at skynde sig hjem og udleve hans trang til at tage dametøj på. Det er dog først ved Erik Lykkes død, at denne trang bliver afsløret for læseren. Man kan her sige, at Ewan mister sin mandlige rollemodel og har derefter rigtigt svært ved at agere som en ”rigtig” mand. (Dog erkender han senere, at denne mandighed ikke er for ham. Derfor navnesymbolikken i navnet: Erik Lykke = Er ik(ke) Lykke)
Han stopper derefter med at ryge, og begynder at klæde sig i joggingtøj når han kommer hjem. Dette kunne være et slags symbol på, at han går i dvale. Han prøver at genfinde sig selv som kvinde, men heller ikke dette lykkedes. Han prøver derfor i stedet, at ignorere hans forvirring omkring sin kønsidentitet. Dog efter en gåtur omkring den gamle tank, bliver han grebet af en beslutsomhed. Han tørrer hånden i tvisten, et klud der bliver brugt til at tørre hænderne efter at have arbejdet med bilerne. Denne beslutsomhed kan være et udtryk for en pludselig erkendelse af, at han duer som mand. Han skynder sig derfor hjem til ”de malede tånegle”, hvor Erna derved er kvinden og Ewan identitetskrise er ved at blive opløst. Ved hjælp af tvisten møder han en mandighed han kan forholde sig til, og han kan endelig føle sig hjemme.

Grunden til Ewans krise kan findes i det miljø og den tid han befinder sig i. Ewan oplever en kulturkløft, hvor kønsrollerne pludselig ændrer sig. Problematikken omkring hans transseksualitet er ikke opstået ud fra følelsen af at være kommet i den forkerte krop, men derimod en reaktion på det samfund der har udviklet sig siden hans ungdom, hvor han med anderumpe håret og sorte laksko udstrålede maskulinitet. I 1970’erne var de feminine og maskuline kønsroller defineret af en traditionel kultur, men op mod det nye århundrede blev rammerne for, hvad der var passende for de forskellige køn udvisket.
Da Tommy lever i den nye verden med en overflod af medier og mad, forholder Ewan sig passivt. Han lader fjernsynet opdrage hans søn, og forholder sig udestående til det samfund han lever i. Han har svært ved at finde en mening med tilværelsen og hans egen eksistens, og derfor oplever han en identitetskrise.

Ewan er ikke alene med denne følelse af meningsløshed. Navnesymbolikken i at Erna og Ewan begge starter med E, og vennerne Hjerdis og Hannibal begge starter med H, viser at folk passer sammen som mand og kvinde, og derfor skal følge normerne. Selvom novellen er skrevet i 1997, låner Hans Otto Jørgensen elementer fra 1960’ernes modernisme. Her i særdeleshed ”den programmerede tilværelse”, hvor forbrug og medier dikterer menneskets tilværelse. Tilværelsen bliver styret af udefrakommende instanser. Navnesymbolikken giver associationer til Leif Panduros ”Uro i Forstæderne” , hvor alle menneskerne er navngivet med enkelte bogstaver. Det viser et samfund, hvor alle følger strømmen, uanset om nogen bliver klemt i det, som er situationen for Ewan.
Kortprosa teksten er realistisk, men selvfølgelig en konstrueret virkelighed. Dette giver forfatteren en mulighed for at skrive en samfundskritisk novelle, der formår at sætte et spørgsmål, nemlig hvad er meningen med det hele?
Fortællingen bærer dog overvejende flere minimalistiske træk end modernistiske, da minimalismen ofte behandler meningsløsheden. Kompositionen i kortprosateksten er ikke typisk minimalistisk, da den ikke er scenisk og ikke kun er et fragment af et liv. I ”Erna og Ewan” får læseren præsenteret et helt livsforløb, dog er der enkelte ligheder i opbygningen f.eks. de få adjektiver.
Desuden er formen kortfattet, episodisk og det mangler en sammenhæng. For på trods af enkelthed bærer genren præg af absurditet og en uforståenhed, som f.eks. ses i Ewans transseksualitet. Et andet stiltræk der også går igen i kortprosateksten er, at personerne ingen forhistorie har og der fortælles afdæmpet om trivielle hverdagsagtige begivenheder, der dog i sidste ende afslører nogle fundamentale træk ved personerne og deres tilværelse. Som før nævnt, er teksten en kortprosatekst, og derfor udfolder den sig ikke med en begyndelse, midte eller slutning. Dette ses f.eks. i det høje fortælletempo. For på trods af kronologien, gør hverdagsskildringerne det svært at bestemme en egentlig begyndelse, ud over teksten start selvfølgelig.
En anden person der også ynder at skrive minimalistisk kortprosa er den danske forfatter Helle Helle. Hun har bl.a. skrevet ”Syltning” i 2000, hvor hun beskæftiger sig med en ensom jeg-fortæller, der også har svært ved at indfinde sig i dagens samfund, ligesom Ewan har det. Denne jeg-fortæller prøver bevidst at fortrænge meningsløshederne i sit liv. Dette kendetegner Helle Helles forfatterskab, hvor også hovedpersonerne i ”Fasaner” og ”2 kilometer” fa novellesamlingen ”Rester”, bevidst eller ubevidst, fortrænger det ensomme liv de lever. I syltning får jeg-fortælleren dog ingen forløsning som Ewan gjorde, og er derfor ”dømt” til et ensomt liv i meningsløshed og trivialitet.

Både Helle Helle og Hans Otte Jørgensen skriver samfundskritiske kortprosatekster, hvor de beskriver hvor meningsløs tilværelsen er. Nogle af personerne får en forløsning ved hjælp af selvrealisering, hvorimod andre ikke kan komme op af det sorte hul som samfundet har skabt.
Teksten ”Erna og Ewan” er et produkt af et samfund i forandring, hvor tilværelsen oftest bliver tom, hvis man ikke formår at finde sig selv i forvirringen og forandringen.