Side 3 - Erna og Ewan

Jeg er ret sikker på, at hans transseksualitet først begynder, da Lykke dør. Andet ville heller ikke passe. Jeg er lige så sikker på, at den stopper, da Ewan begynder at vælge, beslutte sig og på egen hånd få noget ud af livet:

"Og ham gik Ewan tur med så. Om aftenen, når tanken var lukket. De tog vejen ud forbi de ny garageanlæg, så på bilerne, der var flere end tyve nu. Ewan vidste ikke helt, hvad han skulle føle, men nød alligevel udsigten fra Toften over byen, fjorde og de røde tage, og gik hjem.

Han prøvede Bakstiften også flere gange. Han pudrede kinderne, forsøgte sig med læbestiften. Men så holdt han op. Fik rejsning, når han var alene i huset og stod i soveværelset i en af Ernas flortynde underkjoler og strøg sig over maven med fingerspidserne og holdt så også op med det."

Det er altså slut med udklædningen, fra nu af tager han ansvar for sit eget liv.

"Han hældede hovedet på skrå, stod lidt forundre, tørrede hænderne i tvisten og tog den med en pludselig beslutsomhed i småløb tilbage, ind til hunden og Erna og de malede tånegle i de bløde dyner i sengen".

Han er i stand til at beslutte sig til sidst, han tager sine egne beslutninger. De malede tånegle må være udelukkende Ernas. Ewan ender op med at træde i eksistens.

Sådan har jeg i hvert fald tolket det.

Ja, de malede tånegle er Ernas. Men jeg tolker det også som om hans eksperimenteren med sin feminine side begynder før Lykkes død.

Hvor får I det fra?

#41: sådan forstod jeg også Ewans udvikling! Men det er jo primært fordi vi ser på novellen fra et eksistentialistisk synspunkt!

Har opdaget her bagefter eksamen at man også bare kunne se den sidste scene som en absurd måde hvorpå Ewan udlever sin tid som pensionist! Der står jo at servicestationen er lukket! Og alligevel løber han rundt som om han betjener kunder! Mærkeligt!!! Måske fordi hans arbejde var det eneste der definerede ham, hans eneste "eksistensgrundlag"!

Ved ikke om det lyder folkeskole agtigt men tror altså forfatteren HOJ har skrevet novellen som en allgori på sin samtid! Han brød med det trivielle landbomiljø ved at uddanne sig akademisk! Men kan se tilbage på sit liv og gamle évt gamle klassekammerater og se at de overhovedet ikke har f"lyttet" sig! Bare lever videre i det samme trivielle miljø som de er født til at tilhøre!

Jeg skrev at det var en novelle og hvorfor. Skrev også hvad der gjorde at den adskilte sig fra den typiske novelle.

Puha er godt nok spændt på at se hvad jeg får. Min fylder lidt over 3 sider, synes novellen var ret hurtigt tømt for interessante iagttagelser.

Jeg må sige, at efter at have læst hvad folk har skrevet, er jeg godt nok spændt på at få min opgave tilbage. Jeg har inddraget Freuds psykoanalyse (gennemgået i 1.g dansk). Ydermere kan jeg se, at der er en herinde som skriver at tvisten i lommen er en klud. Denne tvist hører man om da han snakker med Lykke og lige efter Lykkes død. En tvist kan også være et synonym for en konflikt, måske den konflikt han vil fortælle Lykke om, men ikke tør. Da Lykke dør, tager han jo ud på kirkegården iført dametøj netop for, at "fortælle" Lykke om sin hemmelighed.

Men novellen er jo en del af samlingen "Riggo har ikke noget imod det abstrakte" så den kan vel tolkes på mange måder

Hej alle :)

Jeg smider også lige min stil ind, er fuldstændig på bar bund om, hvad jeg selv mener om den, for vi har godt nok tolket den meget forskelligt!

- Det ville være dejligt, hvis i gad komme med noget feedback :)

Novellen Erna og Erwan er fra novellesamlingen Riggo havde ikke noget mod det abstrakte 1997, skrevet af Hans Otto Jørgensen.

Erna og Ewan er novellens to hovedpersoner. Man ved ikke med sikkerhed om de er gift, men de bor sammen og har et barn ved navn Tommy. Allerede fra starten af novellen bliver vi præsenteret for dem begge og deres forskelligheder. Erwan er den person, der bliver fokuseret mest på, da det er hans udvikling, der er i centrum. Han er mekaniker og kommer oprindeligt fra Svendborg på Fyn. Han bliver beskrevet som pluskæbet, han ryger Cecil og han har tidligere spillet fodbold i Odense. Ewan er beskrevet som en meget stille type, der tager livet som det kommer og derved lever i nuet. Erna har arbejdet i en forretning, hun ryger Prince og er en skønhed. Man får ikke så meget af vide om hende, men hun bliver beskrevet som en kvinde, der har styr på tingene og godt kan lide at gå op i sig selv og sit udseende, da hun lakerer tånegle og bruger læbestift.
Erna og Ewans forhold er beskrevet som godt, men måske har deres beslutning om at finde sammen været noget forhastet, da de f.eks, allerede under deres første møde, dansede tæt efter tredje dans. Samtidig er de to meget forskellige typer, hvilket personkarakteristikkerne også understreger. De har bl.a. ikke fælles interesser og under deres første møde ser vi også, hvilken hurtig effekt Erna har haft på ham: ” Ewan havde egentlig altid syntes, det var lidt fjollet at sidde på skødet af hinanden, men Erna lagde armene om halsen på ham og satte sig til rette. Hun lo og det, hun gjorde med tungen altså virkelig, det kunne han ikke stå for.” (s. 14, linie 4) Egentlig bryder Ewan sig ikke normalt om, at man skal sidde på skødet af hinanden, men som der ordret står, satte Erna sig til rette, hvilket også kan forstås på den måde, at efter hun har sat sig på skødet af ham, så har han nærmest overgivet sig/været bundet til hende lige siden. Han er hurtigt blevet præsenteret for Ernas familie og ikke mindst for hendes far, Erik Lykke også kaldet Lykke.
Meget tyder på, at det har været faderen, der har bundet Erna og Ewan sammen i en form for kunstig lykke, da man allerede helt fra start får en fornemmelse af, hvilken respekt Ewan har over for svigerfaderen: ” Lykke kom og gratulerede. (...) Lykke gjorde ham opmærksom i utvetydige vendinger opmærksom på, at kigge efter andre piger, mens hun var med rogn, det kunne han pinedød godt sige ham, det skulle han holde sig fra. Ewan blev tør i halsen (...) tonen var den samme som før, og Ewan holdt sig i skindet.”(s. 14, linie 21) Man kan se her, at Ewan nærer en utrolig stor respekt over for hans svigerfar og ikke mindst fordi han er en magtfuld mand, der har sine pengesager i orden, da han er ejer af Erik Lykkes biler, men også fordi det er Lykke, der har sørget for, at Ewan har et arbejde, da han har købt dem en servicestation. Ewan føler sig derfor en smule tvunget til at leve det liv han nu engang lever, selvom han måske ikke er helt så forelsket i Erna, som han foregiver sig at være: ” At han så altid siden hen mente, det var hende, der havde forført ham, ikke omvendt, det fik være, for i virkeligheden anede han næppe, hvad han ellers skulle have stillet op med sit liv. ” (s. 14, linie 29) Dette er et godt bevis på, at han er en meget svag mand, som måske bare er sammen med Erna, fordi der en vis tryghed i at vide, at han tilhører et sted. Han siger selv, at han ellers ikke ved, hvad han skal stille op med sit liv. Derfor kan det godt tyde på, at deres forhold ikke er baseret på kærlighed som sådan, men måske mere en forelskelse, som siden hen er blevet til en nødvendighed for, at Ewans hverdag ikke falder fra hinanden, hvilket med andre ord betyder, at han har brug for faste rammer i sin tilværelse.
Med tiden får de sønnen, Tommy, som på mange måder ændrer Ewans liv. Det går ikke rigtigt op for Ewan, at han skal være far, før han en dag mærker barnet sparke: ” Erna lagde hænderne på maven, og Ewan mærkede, lod hånden føre – her – hældede hovedet på skrå og lyttede, somom han lyttede til noget inde i sig selv.” (s. 14, linie 38). Ewan har været lidt af en drengerøv, som nu pludselig skal til at tage et ansvar, hvilket han aldrig før har været vant til: ” Han havde ingen absolut mening om nogen ting. Ingen ambitioner. Det var de enige om. For fra nu af var det kun det forestående, der virkelig betød noget” (s. 15, linie 43). Da det går op for ham, at han pludselig skal være far, ved han ikke helt, hvordan han skal reagere. For nu er han knyttet til det her barn og derved også endnu mere knyttet til Erna. Han er, som tidligere nævnt, vant til at leve i nuet og det, at han nu skal til at tænke og gøre sig store overvejelser om fremtiden, skræmmer ham.
Men på mange måder vokser Ewan med opgaven som far. Da Tommy endelig kommer til verden, beskriver han det, som om han får noget sært uroligt over sig og kan ikke længere holde sig fra huset ret længe ad gangen. Det er her, man kan se en udvikling fra at være ung og uerfaren til nu pludselig at udvise omsorg og ansvarlighed overfor Tommy. Pludselig finder Ewan en mening med livet gennem sin søn, men tiden går stærkt og hurtigt finder han ud af, at Tommy slet ikke har brug for ham længere: ” Det gik slag i slag, og Ewan udviklede ligesom din egen form for kedsomhed. Når han havde lukket tanken og sad i den svale aften med kutterlyde fra fjorden, med sine krydsord i Dagbladet eller den svære i Jyllands Posten, følte han det alligevel så underligt tomt. ” (s. 15, linie 79). Han sidder nu tilbage med en følelse af tomhed. Han ved ikke hvad han skal give sig til og er måske en smule misundelig på sin søns liv, da han er ung og flyvsk og gør lige, hvad han har lyst til, præcis sådan som Ewan selv engang har været. Ewans liv kører nemlig på rutine, hvilket bl.a. ses på hans daglige kryds og tværs, hans daglige arbejde på tanken og bare det, at han ved, at Erna hver dag efter aftensmaden ordner sig med en pude i ryggen og Tommy næsten hver dag er ude med vennerne, da de bogstavelig talt ikke ser ham. Voksenlivet begynder altså mildest talt at kede ham og han begynder at savne livet som flyvsk teenager.
Efter noget tid dør svigerfaderen, Lykke, af et hjerteanfald. Her er det meget tydeligt, at der sker en markant ændring i Ewans udvikling. Han begynder nemlig efter svigerfaderens død at opføre sig underligt: ” Ewan duppede de trinde kinder i spejlet, prøvede bakstiften under armhulerne, forsøgte sig med læbestiften også – det var Ernas ting. Han stod på kirkegården i sin frakke, foldede hænderne, hældede ligesom igen hovedet på skrå og blev grebet af en egen mut alvorsfuldhed, som aldrig siden fortog sig.” (s. 15, linie 79). Lykke har fungeret som et overhoved eller en autoritet for Ewan. De har haft et tæt bånd til hinanden, hvilket man bl.a. kan se ved, at han står der på kirkegården og bliver grebet af en alvorsfuldhed, som ikke fortager sig. For selvom han nærer en dyb respekt for Lykke, har han samtidig set op til ham og fundet støtte i ham. Han har altså nærmest fungeret som en slags far, da han har hjulpet ham gennem livet og holdt ham på rette spor. Da han så pludselig dør, er der også noget i Ewan der forsvinder, og han kan ikke længere finde ud af sig selv. Man kan nærmest sige, at han får nogle identitesproblemer og derfor begynder han at opføre sig underligt ved bl.a. at sminke sig selv: ” Han pudrede kinderne, forsøgte sig med læbestiften. Men så holdt han op. Fik rejsning, når han var alene i huset og stod i soveværelset i en af Ernas flortynde underkjoler og strøg sig over maven med fingerspidserne og holdt så også op med det.” (s. 16, linie 103). Det er her tydeligt, at Ewan godt selv ved, at det han gør er besynderligt og unormalt, derfor stopper han også med det igen, men alligevel finder han det spændende at klæde sig ud og derved også at lege med sin identitet, som han netop gør i håb om at finde sig selv.
Udviklingen sker dog ikke kun ved at lege med sin identitet, men han begynder også at omvende sig. Han holder op med at ryge fra den ene dag til anden og skifter til joggingtøj om aftenen. Deres forhold bygger stadig på rutine, eftersom de har en ugentlig kort -og badmintondag og da de får sig en hund, Carlos, bliver det også den samme rute Ewan går med den. Man kan altså sige, at efter Lykkes død, har Ewan ikke haft noget at støtte sig til ud over Erna. Derfor har deres forhold været stærkt præget af rutine og de kender efterhånden hinanden utroligt godt. Novellen har lidt en underlig og åben slutning, eftersom Ewan står på tanken: ” Han hældede hovedet på skrå, stod lidt forundret, tørrede hænderne i tvisten og tog den med pludselig beslutsomhed i småløb tilbage, ind til hunden og Erna og de malede tånegle i de bløde dyner i sengen.” (s. 16, linie 128). Ewan er på en af sine daglige ture til tanken, og pludselig bliver han grebet af en beslutsomhed, som han ikke har haft længe. Grunden til dette kan være, at han nu pludselig indser, at han er nødt til at gøre noget selv, hvis han vil forbedre sit liv. Han er med andre ord nødt til at bryde rutinen, tage hjem til Erna og acceptere og nyde sit liv, for selvom han ikke er en flyvsk teenager længere, kan livet godt forme sig godt, hvis han selv vil.
Novellen er fortalt udfra en 3.persons fortæller set ud fra Ewans synspunkt, men som også kan se ind i hans tanker. Der bliver også brugt fortællerkommentarer bl.a: ” At han så altid siden hen mente, det var hende, der havde forført ham, ikke omvendt det fik være, for i virkeligheden anede han næppe, hvad han ellers skulle have stillet op med sit liv.” (s. 14, linie 29) Novellen springer meget i tid. Vi får tilbageblik fra deres første møde, fra start og slut på graviditeten, et tilbageblik på Ewans ungdom som fodboldspiller, fra Tommy bliver født og til han vokser op og får en kæreste og til sidst til hvor tanken bliver lukket og Erna og Ewan er blevet ældre. Man kan altså på mange måder sige, at novellen strækker sig over en hel lang livsepisode genfortalt i korte træk. Novellen er altså fortalt som et tilbageblik, hvor Erwan ser tilbage på sit liv, hvilket får en stor betydning for novellen, da man lige skal huske på hvad der sker og hvad der allerede er sket, da fortælleren her starter bagfra så at sige. Tempoet i teksten finder jeg meget hurtig, fordi vi ikke hører ret meget om hver episode, før fortælleren springer videre til en ny episode i sit liv, derfor gælder det om at være på mærkerne, ellers bliver novellen hurtigt forvirrende og svær at læse. Men på trods af, at det er en lang livshistorie, der bliver fortalt, fylder den kun 3 sider. Derfor er teksten meget konkret og tingene ligger meget mellem linierne, så derfor er det op til læseren selv at fortolke på teksten, vi får det med andre ord ikke serveret på et sølvfad, men er derimod selv nødt til at lede godt efter trådene, der binder novellen sammen.
Dette leder mig hen til den minimalistiske skrivestil da novellen Erna og Ewan er en moderne tekst fra nyeste tid. Før i tiden blev begrebet anvendt, når man snakkede om kunst, men i 1990'erne, som denne tekst også er skrevet i, 1997 helt præcist, begyndte man at eksperimentere med kort prosa og den enkle stil. Minimalismen efterlader altså en masse ”tomme pladser”, som så er op til læseren at bearbejde og ender oftest med en åben slutning. Minimalistisk skrivestil, går altså derfor meget ud på at skrive meget simpelt (minimal) og kun nævne det, der er vigtigt for at forstå teksten. Det overflødige bliver derfor sorteret fra, hvilket vi også ser i novellen Erna og Ewan, som er et godt eksempel herpå.
 

SarhDK: Din stil er virkelig god! Det er sygt, at du har fået så mange ting ud af teksten, hatten af for det! Jeg er ret sikker på, at der venter en god karakter lige om hjørnet! ;)

Held og lykke til alle!

#43 Det kommer ikke til udtryk i teksten. SÅ jeg vil også tillade mig at spørge: Hvor får I det fra?

Hej, jeg ville også blive rigtig glad, hvis nogle ville se på min analyse og fortolkning af Erna og Evan :)

:-)