Min Analyse af Pia Juul’ opgang’ mit forfærdelige ansigt”

Analyse af ‘opgang’ mit forfærdelige ansigt”

Novellen skrevet af Pia juul’ udgivet i 2001’

Hovedpersonen er en jeg fortæller og giver dig mulighed for at se det på alle måder” jeg oplever det som en måde at viusalere , forstå, dømme og analysere hendes tilstand, oplevelser, følelser og smerte udefra som hun måske ville bedømme sig selv” jeg fortælleren kan være den negative tanke, oplevelse og ord vi gentager om os selv men selv om vi skal se hende i jeg-fortæller (hendes tilstands tanker udefra er det med til at forstå novellen på 100000 måder” som vi selv vælger men hvis jeg ikke havde brugt lang tid på at vende og dreje hvert et ord havde jeg måske aldrig oprigtigt kunne give mig selv eller andre min egen oprigtige analyse i denne fortælling for den er meget svær, forvirrende og rørende!

hvordan vælger du at se hende?

Jeg-fortæller som er hovedpersonen oplever jeg som hende selv men hendes udefra (oplevelser) som at se sig selv udefra eller forstille sig hvad andre ville tænke” (jeg tror) fordi hun skammer sig så meget over sig selv og hendes følelser og handlinger er det måske for at vække os som læsere til at se hende udefra på vores egen måde’

Fru friis’ hendes mand dør og i min oplevelse er hun er enorm træt indeni og magter ikke at passe ham mere. Hun er god og omsorgsfuld men har kæmpet for længe og føler sig alene og måske ikke for den rigtige støtte fordi hun ser sig selv som en person som burde og kunne klare det” forstil dig at se din livs kærlighed forsvinde for øjenen af dig og du har lovet aldrig at give op og de 47 år i var lykkelige gift er alt du stadig holder ved men sandheden er at Han er i høj grad demens og går fra dør til dør, glemmer sit tøj! Hvor han bor og taler grimt til hende’ han grimme ord om hende konstant men hvis du høre jeg fortæller sige det’ så er det for mig’ hendes samvittighed vi skal se som hun tænker og forstiller sig måske i frygt om folk skulle kende sandheden og hun skammer sig så meget over at give op’ og det værste følelse hun føler, tænker, oplever er da han var på hospitalet og hun føler sig lettet! Hun ringer en da to gange for at sikre sig de kommer og hun blev så lettet’ som alt forsvandt selv hendes angst men en dag siger han grimme ord igen! Tilbage fra hospitalet.. ja ja ja! Jeg ved godt det var forkert” hun hjælper ham igen op med poserne efter at han er vendt hjem fra hospitalet’ hun taber posen… han bliver så gal og kalder hendes skældsord’ DIT SKADDERHOVED! I et split sekund tror jeg alt bliver sort” hun sparker i vrede, afmagt og smerte til hans stok som ryger væk under benene på ham!

vi alle ved hvordan novellen ender… “ og måske hvor det hele startende ’

Jeg havde nok af kærlighed gjord det samme <3

Mia MT