Side 2 - Erna og Ewan

Dejligt at høre at der er andre som har taget den opgave! Jeg har også tolket at Lykke er Ernas far. --Ligesom Erna dominerer Ewan, dominerer Lykke Ewan. -På trods af Ewans ellers maskine uddannelse som mekaniker og at han går med de andre sønner ud at se på biler besidder han alle de kvindelige værdier, som er en side af hamselv, som han undertrykker. Når familien Lykke (Ironisk nok at de hedder LYKKE når alt er så frygteligt meningsløst) så løsner grebet om ham, giver de ham plads til at udfolde hans femine side, men han er ikke stærk nok til at udleve denne. Heller ikke det giver ham mening med livet.  

Jeg har perspektiveret novellen til det postmodernismen, idet der er brugt elementer fra flere forskellige genre i novellen og selve grundstemningen med at der ikke er nogen mening med noget passer utrolig godt ind i postmodernismen. Der er kun den meningen med tingene som man selv skaber...

Er jeg den eneste som har skrubler over at dele min litterære artikel herinde? Hvad nu hvis en lærer falder over den mens han selv sidder og retter den? Det kan vel i værste tilfælde føre til en ændring i ens karakter som ikke ville have været der ellers?

Jeg forestiller mig at nogle herinde  vurderede min litterære artikel til eksempelvis et 10-tal hvorefter læreren besluttede at det skulle nogle elever på en online portal da overhovedet ikke gøre sig kloge på og derefter rate min litterære artikel til fx et 7 tal.???

Måske er jeg bare lidt paranoid.

Hehe tror du er paranoid!!!

For det første er der to censore på hver opgave så man kan ikke bare ænder karakteren fordi man ser den på en online portal! For det andet er det jo et vildt spinkelt grundlag at ændre en karakter på!!!

Angående Lykke er jeg overbevist om at det er Ewans svigerfar! Der står jo i starten at det er Lykkes Biler eller sådan noget og efter Ewan har "været allene" med Erik Lykke kunne de unge blive instaleret på den der servicestation.!

Hvad angår om hvorvidt Ewan er transvistit mener jeg ikke at han "bare må gå i dametøj"!! Jeg tror bare at han gør det for at eksperimentere fordi hans tilværelse er nederen og uden mening!! Han forsøger men stopper så også med det(som det står i teksten) fordi han ikke rigtig bliver tilfredsstillet af det alligevel! 

Jeg tror også at forfatteren HOJ har skrevet novellen som en form for allgori på de menneske han er vokset op sammen med i et kedeligt landbomiljø hvor i mod han har äktivt har ændret sin tilværelse ved at uddanne sig akademisk!!! :)  

Oj, I har godtnok mange fine perspektiveringer til alt mulig litteraturhistorie. Sådan noget har jeg næsten ikke haft fat i - gadvide hvor meget det trækker ned? Det stod jo nævnt direkte i opgaveteksten...

Jeg tror altså ikke, at det kan påvirke en lærers vurdering, hvis han i virkelig finder opgaven herinde - det ændrer jo ikke dens indhold :)

VBVBVBV...: Det du skriver om fortællertempo, panoramisk fremstilling synsvinkel osv. er vildt godt!!!

Ej, jeg er nu ikke nervøs for at censorerne tænker på den måde. Jeg har nu mest valgt at smide min ind fordi jeg håbede at andre ville gøre det samme. :) Synes det er super fedt at læse andre, ikke for at ærgre sig over noget man har manglet, men mere for at se om man har været sådan nogenlunde på rette spor eller få noget feedback, da man selvfølgelig er spændt på resultatet.

(P.s. Just in case; lad være med at smide en karakter på min.. haha)

Nogen der kunne tænke sig at kigge lidt på min?

Jeg tror personligt jeg besvarer opgaven og er ret godt inde over det hele, det trækker selvfølgelig op, men jeg tror jeg anvender dårlig argumentation og et dårligt sprog. Er der nogen som kunne tænke sig at kommentere?

I novellen Erna og Ewan fra novellesamlingen ”Riggo havde ikke noget mod det abstrakte, 1997”, tager forfatteren Hans Otto Jørgensen (f.1954) læseren med ind i den realistiske fiktion, i en kort afsluttet prosaform, en novelle der omhandler Erna og Ewan.
Erna og Ewan, der lever et stille liv er nu blevet gamle mennesker. Erna og Ewan mødes på Maritza hvor de danser sammen. Erna er en smuk pige og Ewan er en pluskæbet mekaniker, udlært hos Opel i Svendborg. De bliver forelsket og inden længe møder Ewan Ernas familie. Ernas familie består af Erik Lykke, hans kone, fire sønner, som kører langtids-ture til Italien og Erna selv. Faderen, Erik Lykke, er indehaver af Erik Lykkes biler. Ewan integreres i familien og bliver ”installeret” med en servicestation på hovedstrøget i byen. Det er meget passende for Erik Lykkes biler skulle jo også have brændstof, reparationer og olieskift og eftersyn engang i mellem.
Så bliver Erna gravid og de får en dreng, som de kalder Tommy. Tommy er som snydt ud af næsen på Lykke-familien. Han vokser op og tager samme job som sine morbrødre – langtidschauffør til Italien. Efterhånden som Tommy bliver ældre får han en kæreste, Iris, som Erna i øvrigt er en anelse jaloux på. Efterhånden ser Erna og Ewan mindre til Tommy.
Ensomheden begynder at snige sig ind hos Ewan. De bygger udhus på terrassen, spiller kort med nogle bekendte og går til badminton om fredagen. Så anskaffer de sig en hund. Men det er ikke nok.
Han begynder at eksperimentere med den seksuelle side af ham sig. Han tager Ernas kjole på, bruger hendes deodoranter og smører både læbestift og pudder i ansigtet. Han får rejsning af denne leg. Men han holder så op med det igen.
I de sidste år, efter servicestationen er lukket, mindes Erna tiden med bleskift og første skoledag. Ewan længes måske også tilbage til sit arbejde, da han stadig tager den i småløb fra tanken til kiosken. Slutteligt tager han den igen i småløb ind til Erna som ligger i sengen og maler negle, med hunden Carlos liggende i fodenden.
Novellens er opbygget som en tilbageblikskomposition. Hele fortællingens handling er vel at mærke allerede afsluttet på fortælletidspunktet. Vi starter i fortiden hvor både Erna og Ewan er unge mennesker og de har mødtes på Maritza. Herefter bevæger tiden sig fremad og de bliver undervejs ældre og ældre.

Hans Otto Jørgensen anvender i novellen den panoramiske fremstillingsform. Vi bemærker at et afsnit sluttes med at Ewan næppe fik set sig om inden han blev præsenteret for familien. Næste afsnit starter med

”Det var i maj, Erna fnisede tøset og forsvandt hurtigt ud i køkkenet til moren og Ewan sad tilbage med sønnerne, fire på række og den store Lykke selv.” – side 14 linje 11

Vi når som læsere næppe selv at få set os om inden vi bliver præsenteret for Lykke-familien. Der bliver således skøjtet hen over tid og rum. Dette kendetegner den panoramiske fremstillingsform. Novellens panoramiske fremstillingsform understøttes af det hurtige tempo (der markeres ved brug af kortere sætninger lige inden et nyt afsnit). Her er der ikke så mange dikkedarer og store flotte beskrivelser.

”De skulle have brændstof, jo, Lykkes biler, olieskifte og eftersyn, og så kom Tommy” – side 14 linje 19

Den fragmentariske sætningsopbygning i novellen betyder, at der opbygges et hurtigt tempo, og at vi som læser ikke får alle detaljer med. Det nærmest nødvendiggør en forklaring, vi vil jo gerne vide hvem Tommy er, og det får vi så også.
I et efterfølgende flashback får man så hele den uddybende forklaring om hvorledes Tommy kom til, at graviditeten havde ført til at Ernas humør blev omskiftelig og Erik Lykkes holdning om hvordan Ewan skulle forholde sig til graviditeten etc. Det hurtige tempo sammen med den panoramiske fremstillingsform giver os et billede af deres liv, som er lettere overfladisk. Dette understøttes af, at Hans Otto Jørgensen overvejende benytter beretningen som hans oftest benyttede fremstillingsform, med et minimum af detaljer.
Beretningen ser vi eksemplificeret

”Erna sad i sengen på hospitalet og lakerede tånegle, da Ewan forsigtigt trådte ind med buketten.” - side 15 linje 46

Hele novellen har karakter af den refererende fremstilling af et forløb. Vi får nemlig gennem hele historien forhistorier, hurtige oversigter over begivenheder og handlinger. Den panoramiske fremstilling og beretningen giver os således opfattelsen af en hurtig gennemgang af et ellers mangeårigt, stille og anonymt liv.
Det der hovedsagligt binder kompositionen sammen på tværs af afsnit og på trods af små spring i tid og rum, er fokusset på hovedpersonerne Erna og Ewan, som da også er titlen på novellen, og at handlingen trods alt udspiller sig relativt lineært(de er unge → de bliver gamle).
Hans Otto Jørgensen vælger, at benytte gentagelser, da vi to gange i novellen hører om Ewans seksuelle udskejelser derhjemme. Gentagelserne er med til at understrege vigtigheden af hans eksperimenter. Desuden ser vi på side 15 linje 51, at Ewan småløber fra smøregraven til bilen, til tanken til kiosken. Det hører vi igen om på side 16 linje 126, hvor han trods sin alder stadig ofte tager den i småløb fra kiosken til standeren, fra kassen med byttepenge, til den tomme hane på slangen. Her er det dog ikke hans egen servicestation, da den vel og mærke allerede var lukket. Hvorfor vi netop opfatter, at han savner sin egen tankstation. Hans Otto Jørgensens sprog er dog ikke udelukkende en kølig og gold gennemgang af to personers liv. I historien forekommer nemlig også enkelte besjælinger som ”faderens hjertelige latter” og hundens ”bedende øjne”. Fortælleren anvender også det folkelige idiom ”som snydt ud af næsen på” og ”han var pavestolt”.
Vi har at gøre med en familie af faglærte og måske endda ufaglærte arbejdere. De har en bilforretning, er uddannet mekanikere og mødrene er hjemmegående. Det giver os udtrykket af en ganske folkelig og dermed en ikke-ekseptionel karakteristik af familien, som jo desuden også er vældig glad for både øl, snaps, spegepølsemadder og sild. Der får vi os et billede af familien som værende fuldstændig og aldeles almindelig. Vi får i teksten ikke nogen uddybende detaljerede karakteristikker af sted og miljø. Karakteriseringen foregår således gennem fortællerens beretning. Vi har at gøre med en alvidende fortæller. Det ved vi fordi der gentagne gange berettes om personers følelser og tanker. Vi ser dog personerne udefra, fra fortællerens synsvinkel. Der er indirekte tale i teksten, men vi finder ikke nogen eksempler på direkte tale.
Vi ved, at Ewan er en pluskæbet (grim), mekaniker udlært hos Opel i Svendborg. Han er ikke initiativtager-typen.

”Han havde ingen absolut mening om nogen ting. Ingen ambitioner.” - side 15 linje 43

Han er passiv. Han aner desuden heller ikke hvordan man scorer piger. Han tror selv det er Erna som har scoret ham. Han er heller ikke til megen hjælp med hensyn til børneopdragelsen. Det er Erna som står for dette. Ewan udvikler desuden en kedsomhed. Han udvikler en lidt indadvendt og mut personlighed. Efterhånden som han spenderer mange timer alene i hjemmet begynder han at eksperimentere med nogle seksuelle sider af sig selv. Han tænder på at gå alene rundt i huset i Ernas dametøj i ført hendes make-up og deodorant. Vi bider desuden mærke i at Ewan godt kan lide almindelige hundenavne.
Erna står derfor i en slags modsætningsforhold til Ewan. Hun er en skønhed, og hun er mere udadvendt end Ewan, hun fniser tøset. Desuden er hun hjemmegående som sin egen mor, mens Ewan arbejder. Vi lægger mærke til, at hun godt kan lide eksotiske hundenavne, hvor han kan lide de almindelige. Hun er initiativtageren, og han er den passive. Det er nemlig Erna som finder på hundens navn. Ellers er hun ganske almindelig. Hun savner måske Tommy meget mere end Ewan, når vi hører om hun tænker tilbage på de gange hun skulle skifte hans ble og den første skoledag mens hun bladrer gennem familiens fotoalbum. Men det er jo også hende der hovedsagligt har opdraget Tommy. Den forandring Ewan gennemgår i historien er en forandring på det seksuelle område. Måske er det ensomheden som spiller ham et puds, måske er det kedsomheden. Det er måske fordi han går fra at have et liv med et arbejde til et liv uden arbejde. Erna gennemgår ikke samme udvikling, hun har altid været hjemme og skullet beskæftige sig selv, derfor bliver det ikke længere ”underligt” at være hjemmegående.
Og uden de helt store og flotte beskrivelser bliver personerne relativt anonyme. Deres relativt almindelige liv – bortset fra Ewan seksuelle udskejelser - er der da heller ikke noget bemærkelsesværdigt ved. Sammenholdt med novellens hurtige tempo, der tillader en hurtig gennemgang af Erna og Ewans liv kan vi danne os et indtryk af novellens tema. Det stille liv, de stille mennesker og – ensomhed kunne være hovedtemaet. Jeg synes, at denne genretype leger med vores trang til at finde en dybere betydning eller sammenhæng med teksten i det der i modsætning til den traditionelle novelle ikke er nogen klar pointe som afslutning på handlingsforløbet.
Én fortolkningsmulighed er, hvis vi sammenholder tanken om et relativt anonymt og stille liv, de mange år den fortalte tid udspiller sig over kan blive holdt sammen med den relativt korte fortælletid, med Ewans problemer med ensomhed og ambitionsløse liv så undrer det egentlig ikke at det er ham og ikke hans kone Erna som begynder med mærkelige seksuelle eksperimenter. Det kan være Hans Otto Jørgensen forsøger at skabe fokus på vigtigheden af at holde sig beskæftiget og selv at kunne holde sig beskæftiget. Og her er det at være initiativrig (ligesom Erna) vigtigt. Vi ser at konen er initiativrig, mens Ewan synker dybere og dybere ned i en ”skyggeagtig fornemmelse af en ambitionsløs tilværelse, hvor livet glider ham forbi”.
Hvad skal man foretage sig uden et arbejde, når man er vant til at have haft arbejde hele livet? I Ewans tilfælde bliver det til nogle lidt ekstraordinære seksuelle lege.
Den manglende fremstillingsform beskrivelse, og omfattende refererende beretning er tydelig og det gør det sværere at skelne mellem væsentlige og uvæsentlige elementer i novellen. De traditionelle romanelementer som plot, placering i tid og rum, miljøbeskrivelser handlingsforløb og den individuelle karaktertegning er holdt nede på et minimum. Sammenholdt med det enkle, kølige handlingsforløb, som udspiller sig i hverdagen og dens trivielle detaljer, kan vi danne et genremæssigt billede. Alle disse karaktertræk forekommer at udtrykke tilstedeværelsen af en vis minimalistisk realisme. Det er også yderligere tidstypisk for perioden 1990-2001, hvor novellen blev skrevet, at realismen er den herskende litterære genre, hvoraf en overvejende andel er den minimalistiske realisme.
 

#28

Jeg synes bestemt at du bruger en god form for argumentation. Du udvælger forskellige passager og begivenheder i teksten, analyserer dem og formår derefter at koble det hele sammen med et super overblik. :) Det synes jeg slet ikke du skal bekymre dig over.  Jeg synes, at du får flettet referatet godt ind uden at det bliver redegørende.

Jeg synes godt du kunne have overvejet den genremæssige perspektivering lidt mere, eller er det et bevidst valg?

Hvad synes du om min?

Man kan selvfølgelig med mere tid gå mere i dybden med sin analyse fortolkning og perspektivering, men jeg hæftede mig ved at opgaven bad om at lægge vægt på komposition og tempo. Desuden skulle man foretage en genremæssig perspektivering. Det har jeg opfattet på den måde at den genremæssige perspektivering er noget vi bot har skullet nævne for at læreren kan se vi har et overblik over den litterære periode, men ikke nogen yderligere dybdegående gennemgang. Synes fortolkning og analyse bør fylde mere end perspektivering....

Jeg har nu læst din litterære artikel og jeg må sige jeg synes det er en fin analyse og rigtig godt at du bl.a. får flettet noget symbolik ind i Erik Lykkes navn, den havde jeg ikke selv set. Jeg synes specielt din fortolkning var god og din genremæssige perspektivering også.

Hvis der var noget jeg skulle forholde mig overvejende kritisk til så skulle det være..... hm... at den er meget lang hehe.  Hvordan i alverden havde du tid til at skrive så meget? ;-)

Jamen, helt sikkert! Sådan prioterer vi jo bare anderledes, synes da hvertfald også at du har super godt styr på analysen og fortolkningen! Hehe, ja den med Erik  Lykke synes jeg så selv var rimeligt søgt, men altså, det passede lige ind, selvom jeg synes det lyder ret plat.. hehe.

Hehe, jamen kl 12. havde jeg skrevet 2 sider og ja, så tog fanden sgu lige ved mig og så kunne jeg ikke rigtigt stoppe igen. Det er også derfor der er nogle rigtig trælse sprogfejl som f.eks. "Han lader fjernsynet opdrage hans søn" (15 års skolegang har åbenbart ikke lært mig det der med hans og sin endnu ;P ). Men sådan er det jo, jeg prioterede kvantitet frem for kvalitet og så må det bære eller briste. hehe.

Tak for kommentaren. :)

hmm, jeg er enig i alt hvad m10ass siger, *blinkblink* ma10ass

Er det kun mig, der har tolket novellen som et udtryk for eksistentiel fænomenologi?? Og hvad med de 4 ekstistentialer? 1) jeg/subjekt, 2) tid, 3) rum, 4) omverden. #28 er lidt inde på tid/rum og den passive tilværelse der præger Ewan, det er godt! Men fagordene ville være gode at bruge.

Novellen så jeg som et udtryk for subjektets (Ewans) mangelfulde tilværelse, der ikke forstår selv at vælge og tage de initiativer, der skal til for at eksistere. Ewan lever fremmedgjort, Erik Lykke overtager faderrollen men med dennes død, forsvinder det holdepunkt, der holder Ewan oppe, hvorfor han herefter begynder at klæde sig ud i dametøj. Hele hans liv er en farce, det er tomt, kedeligt og trivielt (han hygger sig med den svære krydsord uden at nå nogen vegne), han formår ikke selv at skabe og vælge (blandt andet bliver han bare installeret på en servicestation af svigerfar), formår ikke at stå ved sig selv men lader andre tage de vigtige beslutninger.

Hvad mener I i øvrigt, der sker til sidst? Dropper han tilværelsen som transvestit eller er de fælles om de malede negle i sengen? Jeg har et bud, men jeg vil godt lige høre jeres. :)

eksistentiel fænomenologi? Det har jeg aldrig hørt om! Men det lyder da vældig fint.

Andet afsnit du skriver, er jeg uhyggeligt enig med dig i, må jeg sige!

Om slutningen, der hælder jeg til at tro, at han tager en beslutning om at fortælle konen, at han er trans: Det er ikke noget jeg slår fast, men jeg synes bare, at ordlyden i slutningen giver bedst mening, hvis det er sådan.

Han er jo ikke rigtig trans!!! Det er bare noget han leger lidt med men så finder han ud af at det heller ikke rigtig giver mening for ham(han stopper jo med det! står der direkte i teksten). Det der trans projekt er jo også først noget der starter lige efter lykkes død! Faderrollen i Ewans liv "dør" og og så forsøger han at holde fast i tilværelsen ved at eksperimentere seksuelt - men det giver ikke hans liv mere mening!

Jeg er helt enig med det eksistentille syn på novellen som # 33 gir udtryk for!

Tror også det kan ses som en forsvarsmekanisme!(transprojektet)

Jeg synes altså også, at der i den grad er gjort brug af postmodernismen samt minimalismen... og minimalismen ses vel i sær, fordi de fleste af jer har tolket lidt forskelligt ;)

Erik Lykke er Ewans svigerfar. Det har jeg i hvert fald tolket det til. Men jeg har sat perioden til senmoderniteten. Var virkelig meget i tvivl. Nåede at blive snotforvirret og hoppede frem og tilbage. Men jeg har brugt lidt psykologi og har tolket Ewan til at være i sin identitetsdannelse da han møder Erna. Da hun så bliver gravid må han pludselig tage hensyn til et barn og en kone fremfor blot sig selv. Derfor finder han aldrig sig selv og går videre til Erikssons faser isolation og stilstand. Det er heri hans krise består.

Er jeg helt galt på den, når jeg tolker det som om at Ewans transseksualitet starter FØR Lykkes død?

"Fra den dag kunne Ewan ikke holde sig væk fra huset ret længe af gangen. Han fik ligesom noget sært uroligt over sig, så spørgende på Erna, når hun og drengen havde været til undersøgelse i lægehuset, tog den i småløb fra smøregraven via bilen ved tanken til kiosken og derfra videre ind, når hun havde været et smut henne ved de gamle”

Slutningen har jeg tolket som om, at det er Erna der har malede tånegle. Hun får lov til at have kvinderollen, og derved kan Ewan realisere sig som mand? Men er meget i tvivl om dette, synes bare lige det passed med alt det andet lort jeg havde fyrret af.. hehe

Synes det med forsvarsmekanismerne lyder super prof. :)

Wack.. 100 forskellige fortolkninger. Jeg gider ikke engang beskæftige mig med det længere, tror ikke det gør noget gavn hehe. Held og lykke til alle