Samfundsfag

Erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens - hjælp!

14. maj 2009 af gumsen (Slettet)

Jeg har lidt svært ved at forstå hvad disse to begreber dækker over... Jeg har en graf der viser erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden for indvandrere, efterkommere og danskere.

Ved erhvervsfrekvensen står der:
Indvandrere: 56%
Efterkommere: 64%
Danskere: 80%

Betyder det så, at resten op til 100% er på efterløn mv. - men kan de også være på overførselsindkomst under dette punkt?

Og hvad dækker arbejdsløs så over?
Indvandrere: 13%
Efterkommere 6%
Danskere: 3%


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. maj 2009 af lkjhgf (Slettet)

I arbejdsmarkedsteori deles befolkningen i den arbejdsdygtige alder op i to grupper. Dem der er i arbejdsstyrken og dem der er uden for.

Dem der er i arbejdsstyrken kan igen inddeles i to grupper; arbejdsløse (=ledige)  og beskæftigede.

Arbejdsløshedsprocenten = arbejdsløse/arbejdsstyrke.

Erhvervsfrekvens = arbejdsstyrke/samlet befolkning i arbejdsdygtig alder

De ledige er altså inklusive i erhvervsfrekvensen. Arbejdsløshed er et konstrueret begreb; man er arbejdsløs hvis man ikke er besfæftiget, men samtidig er arbejdssøgende. Det kan give nogle komplikationer, og man bør behandle begrebet med stor omhu. Jeg er studerende og kan dermed pr definition ikke være arbejdsløs. Hvis jeg ikke har et arbejde tæller jeg som stående uden for arbejdsstyrken  og hvis jeg har et arbejde tæller jeg som besfægtiget.

Indsamlingen af arbejdsløshedstal er en videnskab i sig selv, og der findes flere måder at måde arbejdsløshed på. Det arbejdsløshedstal man normalt refererer til beskriver antallet af ledige på et givent tidspunkt, men man kan også opgøre arbejdsløsheden i et år som antal ledige fuldtidspersoner i det år. Grunden til at man gør det, er at de fleste af dem der bliver arbejdsløse ret hurtigt finder et nyt arbejde og de skal naturligvis ikke tælle det samme som en person der går arbejdsløs i hele året. Så man samtaler altså antallet af personer der har været berørt af arbejdsløshed og summerer de dage de har været arbejdsløse op, dividerer med antallet af arbejdsdage på et år, og vupti har man et meget kunstigt men brugbart tal for arbejdsløshed.

Dem der står uden for arbejdsstyrken er fx SU-modtagere, efterlønnere, bistandsklienter, invalidepensionister osv. Ring og tal med Danmarks Statistik, hvis du vil have mere detaljerede oplysninger.


Skriv et svar til: Erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens - hjælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.