til eksame

Det du skal undersøge er klassekoalitionernes betydning for oprettelsen af velfærdsstaten, her er en kort oversigt over de tre modeller, og til slut en definition ud fra Gøsta Esping Andersens velffærdsstats studier

1) Liberal(residual, f.eks. USA)
Sociale Rettigheder = selektive
Social Stratificering = Markedsstyret
Statens rolle = Begrænset, staten opmuntrer markedet

2) Konservativ (f.eks. Tyskland)
Sociale Rettigheder = Bidragsafhængige
Social Stratificering = Klasseskel opretholdes
Statens rolle = Moderat, horisontal omfordeling

3) Skandinavisk (F.eks. DK)
Sociale Rettigheder = Universelle
Social Stratificering = Klasseskel opblødes
Statens rolle = Omfattende vertikal omfordeling

Esping-Andersen definerer i:”The Three Worlds of Welfare Capitalism” (1990) tre typer velfærdsregimer. Forskellen imellem de tre typer afhænger af tre aspekter i velfærdsregimer, nemlig: kvaliteten af sociale rettigheder, karakteren af social stratificering og relationerne mellem stat, familie og marked i service ydelserne.

Jeg vil kun definere det velfærdsregime som bedst betegner det danske samfund, og det er det skandinaviske, hvor sociale rettigheder er universelle, den sociale stratificering opblødes, og staten har en omfattende rolle i omfordelingen som er vertikal (indkomst udlignende). Kendetegnet ved denne type velfærdsregime, er at borgerne ikke er afhængige af markedet, alle borgere besidder samme rettigheder - uanset stand og stilling i samfundet (Esping-Andersen, 1990, s. 25).

Substantielt er den væsentlige forskel imellem velfærdsregimerne, graden af (u)afhængighed fra markedet, det som Esping-Andersen betegner som ’dekommodoficering’. Dekommodoficering betyder ’af-varegørelse’, hvor bredere sociale rettigheder betyder mindre afhængighed af markedet. Basalt set er den skandinaviske velfærdsstat opbygget på ideen om at ”All benefit; all are dependent; and all will presumably feel obliged to pay.” (Esping-Andersen, 1990, s. 28).