Karl marx og hans politiske filosofi

som jeg husker det:

marx mente at kapitalismens udbytning af arbejderklassen ville føre til en revulution (i marx' tilfælde en væbnet, i modsætning til den reformistiske kommunisme som vil ændre samfundet vha politiske kræfter). efter succesfuldt tilendebragt revulotion, vil en socialistisk stat opstå hvor alt ejes og fordeles blandt alle borgere, alle vil få lige løn for lige arbejde osv.

her er jeg så knap så sikker: med tiden skulle det socialistiske samfund have opdraget befolkningen til solidarisk at dele alt med hinanden, behovet for en stat vil dermed fosvinde og den vil langsomt visne væk

håber at det kunne hjælpe lidt på det.

Når okay
jamen, hvorfor skriver alle siderne på nettet så at han er tilhænger af kommunismen?

er han også.

kan godt se at jeg måske ikke har formuleret det helt klart.

han var tilhænger af tanken om en væbnet revulution. modstander af kapitalismen. han ønskede at nå det kommunistiske samfund som jeg mere eller mindre beskrev ovenfor.

han var med til at definere kommunismen (ihvertfald hans verison)

han skrev flere bøger om kommunisme, kapitalisme og økonomi.

hans udgangspunkt var en kritik af liberalismen.

undskyld hvis jeg har forvirret mere end gavnet. jeg håber ihvertfald at dette var bedre.

ellers kan du prøver www.leksikon.org  der burde de ihvertfald have noget om ham 

okay, men det var ham der mente at der skulle en revolution til før vi kunne få et nyt samfund - ligesom den jeg har vedlagt?

men hvad er det lige jeg skal skriver om når jeg skal sige om hans politiske filosofi?!
Jeg har læst alt det om ham inde på siden, men synes den forvirre mere end den gavner :P

Karl Marx mente at drivkraften i historien er klassekampen.

Klassekampen er kampen mellem de forskellige samfundsklasser, som bønder og borgere på den ene side, og adelen på den anden, eller arbejderne på den ene side og kapitalisterne på den anden.

Han mente også, at samfundet var delt mellem en økonomisk basis og en politisk, religiøs og kulturel overbygning. Den økonomiske basis siger om hvordan ejerskabet til produktionsmidlerne er fordelt og hvilke produktionsmidler der er, altså noget om hvordan ting bliver produceret.
Marx mente, at overbygningen blev påvirket af basis. Det giver sig fx udtryk i, at de ideer, der er herskende i samfundet, oftest er de ideer, der støtter den nuværnde samfundsordning.

Dog kan der godt opstå ting i overbygningen, som går imod basis, som fx revolutionære tanker som Marx´.

Marx var også inspireret af Hegels dialektik. Hegel var en tysk filosof, der mente at alt var en del af en stor verdensånd, der blev mere og mere bevidst om sig selv gennem nogle dialektiske love.
Marx mente at Hegel "stod på hovedet" og fjernede verdensånden fra dialektikken og grundlagde dermed den dialektiske materialisme. Dialektik går ud på at alting forandrer sig, ofte ved at det bliver stillet over for sin modsætning. Marx (og Engels, der var Marx´ partner og ham, der egentlig var den, der udformede den dialektiske materialisme) opstillede 3 dialektiske hovedlove:

1. Modsætningernes enhed og kamp, det giver sig fx udtryk i stjernes forbrændingsprocess, hvor de må finde en balance mellem tyndekraft og varme/tryk. I samfundet giver det sig udtryk i fx klassekamp, og det at arbejde og kapital er gensidigt afhængige, men samtidig er hinandens modstandere.

2. Negationens negation, det giver sig fx udtryk i et frø, der bliver plantet hvorefter det "negerer" sig selv og bliver til en plante, hvorefter planten negerer sig selv (negationens negation) og bliver til mange frø. I samfundet giver det sig fx udtryk i, at forskellige samfund negerer hinanden, fx blev det antikke slavesamfund negeret af det feudale, der igen blev negeret af det kapitalistiske.

3. Kvantiteternes omslag til kvalitet, det giver sig fx udtryk i noget vand, der opvarmes til dets kogepunkt, ved hver grad skal der bruges en bestemt mængde energi (mere præcist er det 1 kalorie pr. grad pr. gram vand), men når det når kogepunktet, bliver vandet pludseligt forandret fra en form til anden, og kvantiteterne, der har givet sig udtryk i de enkelte grader, som vandets temperatur er steget med, har slået over til kvalitet, hvor vandet pludseligt har ændret form. I samfundet giver det sig fx udtryk i, at modsætningerne i samfundet lige så stille kan vokse, før de pludseligt bryder ud i revolution.

Jeg har nogle noter fra Ide historie du måske kan bruge, og hvis du har lyst har jeg også optaget selve forelæsningen omkring Marx, det er den forelæsning som noterne stammer fra.

Marx (1818-1883)

1. Grundtræk ved kapitalisme som et socialt system – den kapitalistiske grundstruktur
- Marx peger på grundtræk ved den kapitalistiske grundstruktur (det sociale system)
- en pointe ved at kritisere strukturen er at Marx ikke er interesseret i at fordømme de egentlige kapitalister, men det uretfærdige system hvor i de varetager funktioner

1.1. Klassesamfund (26:20)
- Næsten alle samfund, som Marx kigger på er klassesamfund, på nær i den helt primitive form, hvor man lever i egilitære stammer og den mest fuldendte form; det kommunistiske samfund som også er klasseløst.

• det sociale overskud (overskudsarbejde el. ubetalt arbejde) tilegnes af en klasse i kraft af deres position i det sociale system
- Marx; Der skabes værdi i kraft af arbejde
- Locke; det er arbejdet som skaber værdi; når man blander arbejde med naturressourcer.
- Der opstår en fordelingsproblematik pga. af overskuddet, det er primært en klasse som får overskuddet, mens en anden bærer byrderne
- Fordelingen tilegnes i kraft af deres position i det sociale system

• Slavesamfund
- Eksempel på fordelingen; Slave ejeren får fordelene fra arbejdet
• feudalsamfundet
- Eksempel på fordelingen; Herremanden får fordelene fra arbejdet

1.2. Kapitalisme som klassesamfund (28:40)
• to basale klasser: kapitalister (ejer produktionsmidlerne) og arbejdere (ejer deres egen arbejdskraft).
- Det består af to basale klasser: Arbejderklassen & Kapitalistklassen, hvor kapitalisterne ejer produktionsmidlerne som er nødvendige for at bringe arbejdskraften i spil. Arbejderne ejer deres egen arbejdskraft og sælger deres arbejdskraft på et marked
• forhistorien: kapitalen
- Hvordan er det kapitalistiske samfund opstået?
o Der er ikke længere selvstændige bønder som ejer et stykke jord de kan arbejde på, de har ikke længere en spinderok etc. Som de kan arbejde med. I stedet er det hele centraliseret i fabrikker. Så efter en lang historisk proces står arbejderen uden sine egne produktionsmidler. Produktionsmidlerne ejes af en kapitalist, og arbejderen må sælge sin arbejdskraft for at overleve.
- Er det overhovedet relevant at Marx påpeger at disse processorer medfører store lidelser for mange mennesker, primært arbejderen? (Et omdiskuteret Marxistisk spørgsmål)
o Er det en moralsk position, eller en videnskabelig analyse?

• marked (varemarked; kapitalmarked; arbejdsmarked)
• personlig uafhængighed (kapitalisme) vs. personlig afhængighed (slavesamfund/feudalsamfund)
- Kendetegn ved det kapitalistiske samfund;
o den personlige uafhængighed: Arbejderen er frie til at sælge deres arbejdskraft eller ej,(mange marxister ville hævde arbejderen ville dø, hvis ikke arbejderen solgte sin arbejdskraft, så det frie valg kan diskuteres)
o Arbejderen er fri fra en masse sociale bånd, de bånd har en specielt betydning for hvor gennemskueligt der at der foregår udbytning i samfundet.
o I det kapitalistisk samfund er udbytningen uklar, modsat slavesamfund og feudalsamfundet.

1.3. Arbejdsværdilæren og udbytning (33:01)
- Den primære forskel mellem udbytning i slave-, fedual- og kapitalistsamfundet er gennemskueligheden.

o nødvendigt arbejde: den del af arbejdstiden, der skal til for at reproducere den livegne eller arbejderen (give ham og hans familie føde og klæder etc.)
- Arbejdsværdilæren; værdien af en given vare, det er det sociale nødvendige arbejde som går til produktionen af en vare, jo mere tid man bruger på at producere en vare, jo mere værdi har den vare.
- Arbejdsværdilæren; arbejdskraftens værdi er præcis det stykke arbejde der skal til for at reproducere, og det er den pris kapitalisten må betale for at bruge arbejdskraften.

o unødvendigt eller overskudsarbejde: arbejde til fordel for herremanden eller kapitalisten
- Begrebsforklaring ”overskudsarbejde”; den tid af arbejderens dag hvor han skaber værdi udover den pris kapitalisten betaler ham til reproduktion. Kapitalisten betaler kun for det nødvendige arbejde, merværdien tilegnes 100 pct. af kapitalisten.
o udbytningsraten: unødvendigt arbejde/nødvendigt arbejde
- Begrebsforklaring ”udbytningsraten”; Hvor stor overskudsproduktion er der i forhold til det nødvendige arbejde.

o Udbytning under feudalismen
? antallet af dage den livegne skulle arbejde på herremanden jord (unødvendigt arbejde)
- Under feudalismen er det evident (tydeligt) for alle parter at udbytningen foregår, endda hvordan udbytningsraten er
? antallet af dage den livegne arbejder for sig selv og sin familie (nødvendigt arbejde)
- Han (arbejderen under feudalismen?) sondrer imellem antallet af dage den livegne skulle arbejde på herremandens jord, det er det unødvendige arbejde, for alt arbejdets produktion går til herremanden, så derfor er det tydeligt at man ikke selv har gavn af det stykke arbejde. Andre dage arbejde den livegne for sig selv og sin familie hvor han ikke er forpligtiget til at møde op hos herremanden, og det er det nødvendige arbejde. Hvis din livegne kan tælle, kan han udregne udbytningsraten ved at tælle arbejdsdage for herremanden kontra arbejdsdage for ham selv
- Marx: Et positivt træk ved feudalismen er at udbytningen er gennemskuelig.

? gennemskuelig/tydelig udbytning
”Hoveriarbejde måles lige så vel som vareproducerende arbejde ved den anvendte tid, men enhver livegen ved, at det er et bestemt kvantum af hans personlige arbejdskraft, som han forbruger i sin herres tjeneste. Den tiende, som skal afleveres til præsten, er mere reel end præstens velsignelse. Hvad man end vil mene om de karaktermasker, som menneskene her bærer over for hinanden, så fremtræder de sociale relationer mellem personerne her i hvert fald som deres personlige forhold og er ikke forklædt som sociale relationer mellem ting, mellem arbejdsprodukter (Kapitalen, 1, bog 1, ”Varens fetichkarakter” p. 178)
- Hovedpointe fra citat; det er tydeligt at der findes udbytning sted, og hvor stor graden af udbytningen er

o Udbytning under kapitalismen (39:20)
-

? kapitalisten køber arbejderens arbejdskraft
- Kapitalisten køber arbejderens arbejdskraft på et marked for arbejdskraft, og han gør det for den pris det kræves for arbejderen at reproducere ham selv.
? en del af arbejdet er nødvendigt for at reproducere arbejderen, en anden del er unødvendigt arbejde eller overskudsarbejde
- Den ene del af arbejdet er nødvendigt for at holde sig i live, mens den anden halvdel er unødvendigt / overskudsarbejde,

? andel af overskudsarbejde og det at der overhovedet er tale om overskudsarbejde, som tilegnes af en klasse (kapitalisterne) er skjult/sløret
- Pointen ved at sammenligne udbytningen mellem det feudale- og det kapitalistiske samfund er; at andelen af overskudsarbejde og det at der overhovedet er tale om overskudsarbejde som tilegnes af en klasse, er skjult og sløret fordi; i en hvis forstand kan arbejdets pris virke reel; fordi kapitalisten siger at han betaler for den værdi som varen har for at reproducere arbejderen. Det specielle ved arbejdskraften som vare er imidlertid iflg. Marx, at den (arbejdskraften) producerer mere end sin egen værdi når man anvender den. Arbejdskraften skaber mere værdi end kapitalisten betaler for den, og det er altså den værdi som kapitalisten tilegner sig (profitten/overskudsarbejde)

- Det afgørende er at der sker en udbytning og at udbytningen ikke er tydelig for arbejderen som ikke kan tælle hvor mange timer af sin arbejdsdag der går til kapitalisten modsat i feudalismen hvor udbytningen var helt evident.

- Pointen for Marx er at der altså eksistere en nyttig illusion som får det sociale system (det kapitalistiske samfund) til at hænge sammen. Illusionen er at der foregår en fair udveksling og at der ikke foregår noget som kunne ligne udbytning.

- Opsummering:

o 1. Marx syn på udbytning – der sker udbytning
En klasse tilegner sig et produkt som den ikke selv har skabt
o 2. Udbytningen foregår skjult pga. det sociale system i kapitalismen

1.4. Fremmedgørelse (00:00) part II
o Arbejderens fremmedgørelse fra det de producerer
o Arbejderens fremmedgørelse fra arbejdet selv
o Arbejderens fremmedgørelse fra sit artsvæsen
o Den mellemmenneskelige fremmedgørelse

- Arbejderen fremmedgøres fra det de producere; De producere noget værdi med deres arbejdskraft, men den værdi tilegnes af individer fra en anden klasse og på den måde tager de den værdi som arbejderen producere

- Arbejderen fremmedgøres fra arbejdet selv; Det gør han bla. I kraft arbejdsdeling; Tænk på Adam Smiths eksempel hvor arbejderen kun deltager i en minimal krævende del af arbejdsprocessen i produktion af en synål. Man arbejder ikke for at realisere sig selv, man arbejder for at overleve / reproducere sig selv, det er meget uklart om man kan udvikle sig som menneske.

- Arbejderen fremmedgøres fra sit artsvæsen (menneskets artsvæsen =at producere og arbejde og udvikle sig selv, og udvikle alle træk ved den menneskelige natur, via sit arbejde, ved at deltage i forskellige aktiviteter); Det er et mål eller et ideal at man udnytter sit arbejde på en konstruktiv måde der bidrager til selvrealition. Dette mål kan kun opnås i det kommunistiske samfund. Når kommunismen realiseres så er det først her at arbejdets aktiviteter for alvor får de betingelser som afspejler arbejderens konstruktive sider, og giver arbejderen muligheden for at udvikle alle de menneskelige sider af sin natur. Dette er et ideal som Marx stiller op i den tyske ideologi; vi skal ikke indgå i en snæver funktion; vi både skal og kan udvikle alle aspekter af den menneskelige natur, og mestre forskellige aktiviteter; dette kan opnås under gunstige materielle forhold, hvor man ikke er bundet til en bestemt rolle.

- Den mellemmenneskelige fremmedgørelse; Klasser står overfor hinanden, den ene klasse udnytter den anden, dermed er der ingen fair interaktion men derimod en ulig og fremmedgørende interaktion som giver en konflikt mellem hinanden.

- Den røde tråd; Tre kritik punkter til kapitalismen som socialstruktur;

1. Udbytning
2. Uigennemskuelighed
3. Fremmedgørelsen

- Marx´s positive bidrag; et ideal samfund hvor de tre faktorer; udbytning, uigennemskuelighed of fremmedgørelse ophøre

2. Er kapitalismen (ifølge Marx) uretfærdig? (10:45)
- Forelæseren samt John Rawls udlægning er at kapitalismen er uretfærdig, men! Marx kan fortolkes på en anden måde;

2.1. Retfærdighed som et borgerligt begreb (12:10)
• legitimerende begreb for kapitalismen, fx angående en retfærdig løn
• fordelingsretfærdighed som overfladisk/reformistisk fokus
- En kritik (og fortolkning) af retfærdighed; Marx vil ikke sige at kapitalismen er uretfærdighed fordi; retfærdighed er et borgerligt begreb på linje med frihed som er en ideologisk overbygning (retfærdighed og/eller frihed bliver legitimerende begreber for klassedominans)

- Eksemplet retfærdig løn; Borgerlig påstand at arbejderen får en retfærdig løn; ved at arbejderen får løn for den værdi hans arbejdskraft har; men som Marx tidligere har nævnt så producere arbejdskraften en merværdi udover arbejderens reproduktion som kapitalisten tilegner sig.

- Fordelingsretfærdighed; fokus på ligeløn og fokus på at prøve at opnå en højere løn for arbejderen, det er en overfladisk / reformistisk socialdemokratisk tankegang, frem for en virkelig revolutionær, socialistisk vision, om at man skal have fundamentalt ændret ejerskabsforholdet. Hvis vi kun fokuserer på overfladen (hvordan arbejderen aflønnes) så glemmer vi den grundliggende struktur (og den grundliggende ulighed)i ejerskabsforholdet.

- Fortolkningens svar på spørgsmålet ”Er kapitalismen uretfærdig?”

o Nej Marx har ikke et retfærdighedsbegreb, retfærdighed er et borgerligt begreb.
o I det omfang han peger på udvikling i samfund, så gør han det i tråd med en videnskabelig analyse som ser på udviklings dynamik i de pågældende samfund, så det er ikke en normativ analyse.

2.2. Marx' vurdering af kapitalismen som uretfærdig (17:00)
• den fundamentale kritik af udbytning, fremmedgørelse og uigennemskuelighed/middelbarhed
• systemet og aktørerne
• Marx' anvendelse af begrebet i to betydninger – borgerlig og genuin moralsk

- En anden fortolkning af retfærdighed (som forelæseren primært følger); Marx har et genkendeligt retfærdighedsbegreb, han bruger det ikke direkte, men han har en overordnet vurderingsstandard på den kapitalistiske grundstruktur, og normalt kalder man en vurderingsstandard for retfærdighedsstandard.

- Vurderingsstandarden ligger i den fundamentale kritik af udbytning, fremmedgørelse og uigennemskuelighed. Den kritik som rettes mod grundstrukturen samler Marx’s retfærdighedsbegreb. Marx mission er ikke at beskylde / moralsk angribe den enkelte kapitalist, men derimod prioritere han det sociale system som skaber nogle roller hvor i individet virker.

- Den spænding som kan ligge i denne fortolkninger løser man ved at anvende begrebet på to måder;

o på en måde som borgerlige økonomer og det borgerlige samfund anvender på aflønning af arbejdere (den borgerlige legale standard);
o på den måde har den moralske standard for retfærdighed, den som knytter sig til udbytning og uigennemskuelighed og fremmedgørelse (den genuin moralske standard)

- Den genuine moralske standard bliver brugt som vurderingskriterium for sociale systemer, og det peger på at, grundlæggende er det kapitalistiske samfund uretfærdigt.

3. Marx' positive ideal (20:07)
Hvordan bliver en grundstruktur retfærdig?
Ved fraværet af udbytning, fremmedgørelse og uigennemskuelighed. Altså de modsatte betingelse.
• Ophør af udbytning, fremmedgørelse og uigennemskuelighed/middelbarhed
• Hvordan kan den grundlæggende struktur indrettes så arbejdet organiseres på en fair (ikke-udbyttende), ikke-fremmedgørende og gennemskuelig vis?
- Marx’s svar; begrebet den fri sammenslutning af producenter (en frivillig sammenslutning som udnytter arbejdet på en fair måde = en fri association)
• En fri association af producenter
- Hvad ligger der i begrebet en fri association af producenter; Den økonomiske aktivitet følger en offentlig demokratisk plan, som alle tager ligeligt del i, og som er gennemskuelig for hvordan man anvender arbejdskraft og hvilke produkter der rent faktisk bliver produceret, og hvordan man anvender den samlede arbejdsstyrke. Plan økonomi indgår i Marx’s ideal i det omfang, at det er vigtigt at det er gennemskuelighed hvordan der produceres og hvordan ressourcerne i et helt samfund produceres
- Fordele ved en plan;
o Gennemskuelighed fordi der er en plan for produktionen i samfundet

• Økonomisk aktivitet følger en offentlig demokratisk plan hvori alle tager ligeligt del
- Kritikken af Gotha Programmet; I den ser vi at der to faser af udvikling af fri association af producenter; og de bliver nævnt enten som socialisme eller kommunisme

• Socialisme
o aflønning efter evner
o arbejdsdeling
- Den første fase I; man får aflønning efter evner (altså det man bidrager med) og det afspejler hvor doven eller flittig man er. Man får efter kvalifikationer og i overensstemmelse med ens bidrag til det fælles produkt.
- Den første fase II; Der er stadig arbejdsdeling, arbejdsdelingen er endnu ikke helt ophørt c

• Kommunisme
o yde efter evne, modtage efter behov
o ophør af arbejdsdeling – realisering af den menneskelige natur
- Anden fase; Man skal tilstræbe idealet: yde efter evne, modtage efter behov (skal man fremhæve Marx’s retfærdighedsprincip ville det være dette ideal) Man er forpligtet til at gøre sit bidrag så godt som man kan med det man har af evner.
- Afvejningen af principperne i de to faser; aflønning efter talent er kun overfladisk, fordi talenter er noget vi er udstyret med fra naturens hånd, det er held eller uheld som afgør om man har eller ikke har talent, altså har vi ikke kontrol over vores talent.
- Streng parallel til tankegangen hos Kant; det vi skal vurderes moralsk på er det vi selv har kontrol over, og videre hos Rawls at; Det man naturligt er udstyret med, ens genetiske ramme og ens sociale ramme (den familie man fødes ind i) er et udtryk for; held. Det er ikke noget man er herre over, og derfor har man ikke nogen adkomst til at man kan blive forløst ud fra sit talent, det er ikke et legitimt grundlag for at opdele folk ulige (dvs. efter talent).
- Rawls mest egalitaristiske synspunkt (hvor Rawls tangere Marx’s tankegang); Vores talenter skal betragtes som et fælles gode, vi ikke har individuelt ejerskab over, de talenter vi har, er fælles goder som vi skal udnytte til det fælles bedste. Derfor får vi i kommunismen (anden fase) et ophør af aflønning efter talent.
- Ophør af arbejdsdeling; nogen vil kalde realiseringen af den menneskelige natur for heroisk idealistisk, mens andre vil sige at det er fuldstændig naivt idealistisk hos Marx fordi han har ideen om at; ikke alene skal vi kunne tage del i at glædes ved andres udvikling, nej i den ideelle materielle tilstand vil vi kunne udvikle alle aspekter af den menneskelige natur. Ved dette ophører arbejdsdelingen; fordi man virkeliggøre menneskets artsvæsen som kreativt arbejdende under gunstige materielle betingelser.
- Den bedste måde at huske det positive ideal på; Marx gør et forsøg på at give nogle institutionelle strukturer, samt klare anvisninger om hvordan idealet realiseres som udgangspunkt.
- Kritikken af Gotha programmet er noget af det mest præcise Marx har leveret og det afspejler noget af hans styrke som er, den mest ekstreme interne kritik han retter mod det borgerlige samfund, og derefter udleder et ideal derfra.
 

Nøj, tak for det..
det kan jeg godt bruge :)

MEN, den tegning jeg har vedhæftet i #1, er den rigtig?
altså at han mener at når der er for stor forskel mellem de produktivekræfter og produktionen, så sker en revolution og der bliver skabt et nyt samfund?

MEN igen :P, vil han have et kommunistisk samfund eller marxistisk?
 

Ja, Marx mente at efterhånden, som produktionsmidlerne udviklede sig, blev produktionsforholdene til "lænker", fx forhindrede det strenge hiaraki under feudalsamfundet en videre udvikling af det produktionsapparat, der var opstået i byerne, som behøvede frihed til at udvikle sig.

Marx ville et kommunistisk samfund. Marxisme er Marx´ teori, man kan også kalde et kommunistisk samfund, der er blevet nået igennem den sociale udvikling, som Marx opstillede (arbejderne laver revolution og opretter proletariatets diktatur, hvorefter det slår over i det kommunistiske samfund), for et marxistisk.
Men marxisme er selve teorien, man kan fx tale om marxistisk økonomi, som er Marx´økonomiske teori, som han bl. a. beskrev i Kapitalen.

okay. nu blev det lidt klare :)
Når nu jeg skal redegør for hans hovedelemterne i hans politiske filosofi, hvad skal jeg ligge vægt på der?

indtil videre har jeg skrevet hvordan han vil gøre det - fremtiden med kommunismen, hans syn på mennesket...
hvad var hans holdning til markedet og stat, frihed og lighed, samfundssynet..

jeg har læst noget om samfundssynet et eller andet sted, men kan bare ikke huske hvor :/

Hvis det er muligt for jer/dig, så må du gerne kæde nogle hjemmesider til...

Marx var som kommunist imod markedsøkonomien, som han mente havde nogle "indre modsætninger", fx at kaptialisternes konkurrence og forbedrelse af produktionsapperatet medfører en faldende profitrate, samt at det kapitalistiske samfunds kriser oftest er baseret på overproduktion, altså at der simpelthen er produceret så meget, at det ikke kan afsættes (sælges). I tidligere samfund, som det feudale, var kriser oftest baseret på ting så som naturkatastrofer og krige, men nu kommer kriserne, ikke fordi der er for lidt rigdom i samfundet, men fordi der er for meget.

Marx´ syn på staten var, at staten i bund og grund var en klasseinstitution, der bare skulle forsvare den herskende klasses (nu kapitalistklassens) interesser, og at det borgerlige demokrati bare er et skalkeskjul, der dækker over samfundets virkelige magtbalance.
Han mente derfor, at arbejderklassen skulle knuse den gamle, borgerlige, stat og oprette deres egen, proletariske, stat.

Marx mente, at kun det kommunistiske samfund kunne give en sand frihed til menneskene. Marx satte så at sige ikke "lighed" over "frihed", men han mente at kun et lige samfund kunne give sand frihed.
De kapitalistiske friheder, der vil blive mistet i det socialistiske samfund, så som retten til at starte sit eget firma, vil kun være de rettigheder, der kun kommer et lille mindretal til gode.

Har du læst mine noter Jeanette? Der står der hvad hans 3 hovedkritik punkter (som der udleder hans teori)

Den røde tråd; Tre kritik punkter til kapitalismen som socialstruktur;

1. Udbytning
2. Uigennemskuelighed
3. Fremmedgørelsen

jO. Jeg har læst det og tak :)
jeg har skrevet det nu sådan så nogenlunde og tror det er blevet godt. Jeg har prøvet at lave den røde tråd som du skriver i #11..

Sidste spørgsmål har jeg dog nu, så skal jeg nok stoppe bagefter.
Jeg skal vurdere de marxistiske tankers muligheder og relevans i det senmoderne samfund.
gode ideer til det?

-indtil videre har jeg skrevet at mange parti har en eller anden form for kommunistisk tankegang, fx. SF og Ø
- Som det næste har jeg skrevet at man skal se karl Marx filosofi som et utopi.
 

Marxismen er stadig relevant, da vi stadigvæk lever i et kapitalistisk samfund, man kan endda tale om et "kapitalistisk verdenssamfund", hvor der er nogle, der er så rige, at de har mere end mange fattige landes BNP.
Marxismen kan også analysere forbrugssamfundet med dets "falske behov".

Med hensyn til partierne, så er der nok ikke så mange i SF, der stadig er kommunister, selvom der er nogle fra fx Socialistisk Standpunkt, der også er medlemmer af SF, og de er kommunister.

Med hensyn til Marx´ filosofi som utopi (her mener du nok, at det kommunistiske samfund er utopi), så er det et omdiskuteret spørgsmål, og du bør derfor gøre klart, at det er din egen holdning.
Jeg er fx marxist, og jeg opfatter det ikke som utopi.

okay, det er der måske noget om, jeg skriver bare at min holdning til komunistisk styre er en utopi.. TUSIND TAK for din store hjælp :)
jeg skal aflevere i dag kl. 13:30, så det bliver spændende :)
 

MEN
Må man godt have lov til at spørge hvorfor du er marxistisk?
- tror du på at vi kan leve i et land uden statsstyre, lighed og fællesskab?