eksamen

Hej. Jeg skal selv op i en mundtlig årsprøve i historie, der fungerer på samme måde som eksamen, så jeg kan lige fortælle, hvordan min kommer til at foregå.

Om et par dage skal jeg op på min skole og trække et "spørgsmål". Dette er nogen tekster, jeg ikke har læst, som min lærer har valgt ud, der dog har relation til, hvad vi har arbejdet med. (primært Den Kolde Krig.) Derefter har jeg 24 timers forberedelse til at læse teksterne igennem, finde problemstillinger og evt. finde mere sekundær litteratur (andre bøger), jeg kan anvende til min præsentation.

Problemstillinger:
Her skal du tænke taksomi - taksonomiske niveauer. Der er 5 niveauer, og du kan helt sikkert google dem, hvis du ikke har hørt om det før.

Redegørende - resumé, du forklarer hvad du har læst i egne ord
Analyserende - deler op, sammenligner to forskellige tekster/kilder
Diskuterende - diskutér din problemstilling, se den fra flere synsvinkel (negativ, positiv...) uden at inddrage din egen mening.
Vurderende - , vurdér synspunkterne, du begrunder, hvad du har fundet ud af ved hjælp af citater fra teksten
Perspektiverende - sæt teksten i en større sammenhæng, du kan perspektivere til nutiden (hvilke konsekvenser har Den Kolde Krig haft for nutiden...)

Kort sagt stiller du en masse spørgsmål til teksterne (på de forskellige taksonomiske niveauer), der evt. er problematiske. Noget du ikke kan finde direkte svar på i teksten.

Stil spørgsmålene således (i rækkefølge):

Redegørende: hvad..., hvilke....
Analyserende: hvorfor..., hvordan adskiller..
Diskuterende: hvordan forholder... (tænk synspunkter)
Vurderende: i hvor høj grad..., i hvilke grad...
Perspektiverende: hvilke konsekvenser fik...

Rækkefølgen er afgørende, da redegørelsen er den grundlæggende del, der gør at du kan bygge videre (analysere, diskutere, vurdere, perspektivere...) Jo højere niveau du kommer op på, jo højere karakter får du. Dvs. en god perspektivering giver et flot 12-tal. Med det sagt er de andre niveauer afgørende. Du kan ikke pludselig perspektivere en speciel begivenhed til en anden, uden at have redegjort for begge begivenheder, analyseret osv...

------------------------------------------------------

Anyways. Dette kørte vist lidt ud over et sidespor, men forhåbentlig er der andre, der kan bruge det, hvis du vidste det i forvejen,

Eksamen kommer altså til at foregå således, at du har stillet en masse spørgsmål, og dermed lavet en suveræn problemstilling. (Specifik, men alligevel lidt åben, så du ikke "låser dig fast" i noget, du ikke kan svare på til eksaminationen). Du bliver vel eksamineret 15-20 minutter, hvor du bilder dem ind, at du altså har modtaget undervisningen i løbet af året, og at du er sindssygt god til historie... Vupti! En god karakter til dig, og så er det overstået. Held og lykke med det.

Hilsen Ida. :)

mange tak.......

vil det sige at jeg gerne må bruge anden materiale i min redegørelse f.eks. tekster vi tidligere har læst på året? og skal jeg bruge mine kilder som jeg har fået udleveret i min redegørelse eller må jeg gerne kun bruge dem til diskussion ?

er lidt fucked, har ikke mange timer tilbage arrgh s:

Hilsen Jean

Der er to måder en mundtlig historie eksamen kan foregå på. Den jeg har talt om er selvfølgelig den ene, men jeg er ikke klar over hvordan den anden foregår.

Du må gerne referere til noget andet I har læst, men pointen er jo at du skal op i nogen tekster, du ikke har læst før. De kilder du få udleveret skal du lave en eller flere problemstillinger over.  Det vil derfor kun være naturligt at du anvender (alle) de taksonomsike niveauer på dem. Du kan ikke lave en kvalifceret diskussion af en kilde, hvis du ikke har redegørelsen og analysen med. I hvert fald ikke en, der giver en høj karater - også selvom den er god. :)

Jeg synes godt nok det lyder forvirrende - sådan som jeg ser historien eksamen er lidt ala' AT?

Skal man ikke fortælle kort hvilke metoder man har benyttet - kildekritik f.eks, ? Og hvad med sådan nogetr som hypoteser og teorier ?

Hvis jeg nu havde om murens fald og min problemformulering lød på "Hvorfor opstod muren?"

Så ville jeg muligvis starte med at redegøre for den kolde krig (Materiale som jeg har læst før)
Og så analysere kilderne ved rbug af kildekritik og den hermenutiske spiral for at komme i dybden med dem, og så til sidst have en diskussion hvor jeg evt. sammenligner kilderne med hinanden og kritisere dem eller sådan? + en vurdering

Er jeg helt bar bund ?

Du er ikke på bar bund. ;) Bortset fra... Du har ikke en problemformulering, der hedder "hvorfor opstod muren?". Dette er et redegørende spørgsmål, der kan være en del af din problemformulering/problemstilling. I den er der nogen forskellige spørgsmål, hvor du beskriver, hvordan du vil indrage de taksonomiske niveauer.

Eks. Berlinmuren (udkast til problemformulering)

Redegørende
Hvad var afgørende for murens opståen (hvorfor opstod den)?

Analyserende
Hvordan afskiller situationen sig i Tyskland før den fysiske opdeling af landet (muren) og før muren?

Vurderende
Hvordan forholdte USA sig til muren i forhold til Sovjetunionen?

Diskuterende
I hvor høj grad påvirkede muren østtyskernes liv? (Uden at svare: i meget høj grad.)

Perspektiverende
Hvilke konsekvenser har muren givet til vores nutid?

-------------------

Men dette er en specifik problemformulering, der kun handler om muren, så det ville være naturligt at starte med at redegøre for den kolde krig også.

Dette er som sagt kun et udkast, men hvis du kan se pointen med niveauerne. :)
Kildekritikken er sådan set et helt andet punkt - det du starter ned, før redegørelsen i problemstillingen. Men kildekritik er ufattelig vigtigt. Hvis du analyserer din kilde, og finder ud af at den ikke er troværdig eller alt for subjektiv, kan du ikke bruge til at fortolke den "sande" nutid. Du kan derimod bruge den til at sammenligne en anden kilde med et andet synspunkt (om det samme emne).

Men jeg har godt nok aldrig hørt om den hermenutiske spiral, så det skal jeg ikke kunne sige noget om. :)

okay mange tak :) Men man skal vel have en overordnet problemformulering - skal man ikke? man skal vel ikke kun have underspørgsmål ? Derfor jeg undrer mig lidt over om der skal være en konklusion :)?

Jeg har været oppe i historie og jeg valgte at lave en række spørgsmål uden nogen egentlig problemformulering, på en sådan måde at de beskæftigede sig med kilderne og det baggrundsviden som jeg allerede kendte til.

Jeg træk emnet Grækenland arkaisk og klassisk tid hvori jeg fik 3 tekster, en tekst omhandlende kvinder og slavers roller for demokratiets ekistens (ikke en førstehåndskilde men nærmere noget der kunne stå i en historiebog) og en kilde af Aristoteles om forskellige styreformer, hvor han stiller dem op over for hinaden og den tredje tekste var et uddrag fra Sokrates' forsvarstale.
Jeg nøjedes blot med at lave 3 problemstillinger og de lød således:

Ville det athenske demokrati have eksisteret hvis ikke der have været slaver?

Hvilke idéer fandtes der med udgangspunkt i kilderne om demokrati i Grækenland? Har dette syn udviklet sig og hvordan? (Med inddragelse af Platon og Hal Koch)
 

Hvorfor opstod der demokrati i Athen?

Herefter havde jeg så fundet noget perspektiverende materiale i form af noget om sofisten Protagoras og en avisartikel om en gruppe mennesker som ønsker et demokrati i stil med det gamle athenske indført.

 
I det mit primære fokus lå i den udleverede tekst var dialogen baseret på spørgsmål om baggrundsviden om Grækenland (altså det der var læst i pensum).
 

Ved ikke hvor vidt I kan bruge mit svar til noget, men mit problem var i hverfald at jeg sad meget og tænkte over hvordan spørgsmålene skulle lyde og jeg var meget i tvivl om hvilke krav de skulle opfylde rent taksonomisk. Så håber mine spørgsmål evt. kan give inspiration til hvordan problemstillingerne kan udarbejdes.

mvh.


 

tak skal du have :) - så man behøver egentligt ikke en overodnet problemformulering + konklusion?

Altså tror ikke en overordnet problemforumlering er nødvendig (hæng mig ikke op på det) og konklusionen har du jo under hver problemstilling. Men jeg tror overordnet, at hvis man har styr på sin baggrundsviden (til dialogen) og har udarbejdet nogle problemstillinger som mest lægger vægt på det udleverede materiale, så kan det ikke gå helt galt.

Jamen jeg har bare svært ved at forstå, at hvis man ikke har en problemformulering så er der jo ikke rigtig noget at undersøge - jeg vill jo mene at underspørgsmålene er til for netop at komme frem til et resultat til problemformuleringen ?
Men er det meget vigtigt at have delkonklusioner til hver underspørgsmål?

Altså sådan jeg forstod det drejer det sig om problemstillinger, som man bruger til at vise hvad kilderne siger eller rettere hvad man kan bruge kilderne til, og herved svarede jeg så ud fra kilderne på problemstillingerne. Ved ikke om det er det du spørger om ?

Jo men tror bare jeg har misforstået historie så.. troede man skulle have en problemformulering og konklusion:)

#13

Du skal ikke lave problemformulering.

1) Du skal lave problemstillinger til dine kilder.

2) Lav diskussions spørgsmål med udgangspunkt i kilderne, men her kan du perspektivere.

3) Inddrag din(e) kilde(r) som du selv har fundet (evt. noget før)

Husk at have styr på baggrundsviden!!!! I vil blive testet.

okay tak:)

Jeg er også noget i tvivl om hvordan og hvorledes min historieeksamen kommer til at foregå, jeg skal trække i morgen og skal op fredag. sådan som jeg har forstået det, skal man koncentrere sig som de problemstillinger, men jeg er bare noget i tvivl om hvorvidt man selv skal svare på de problemstillinger, eller er det det dialogen skal bruges til?

- astrizzle

Tror at du selv skal svare på det og så evt uddybe det i dialogen.

mvh

Jeg har trukket kristen og muslimsk kultur, og jeg har fået en masse tekster om korstogene og Huntingtons teori om civilisationens sammenstød?

Nogle forslag til problemformulering? Aner ikke hvad jeg skal skrive :S

# 18 du kan perspektivere til nutidens irakkrig, usa, demokrati...

Nu bliver der jo nævnt tidligere at man gerne skal komme med fem forskellige problemstillinger - min lærer siger at han helst vil have 1 eller 2, og højst 3. Hvordan kan jeg få alle de taksonomiske niveauer ned til ca. 2 problemstillinger?

På forhånd tak, I har virkelig været til meget hjælp for både mig og mange andre.