VELFÆRDSSTATEN

Bl.a: At det offentlige træder økonomisk hjælpende til, når mennesker er i nød. Hvis man bliver syg, mister sit job, bliver uarbejdsdygtig på grund af en ulykke eller lignende.

Håber det hjalp lidt.

Med velfærdsstat menes systemet af statslige og juridiske ordninger, som garanterer det enkelte samfundsmedlems sikkerhed for liv, sundhed og velfærd. Selv om tanken om statslig ansvar for den enkeltes ve og vel historisk set ikke er ny, hører velfærdsstaten i moderne forstand især til tiden efter 2. verdenskrig, med de Nordeuropæiske stater som foregangslande.

Velfærdsstatens ordninger er i særlig grad knyttet til den samfundsomformende politik, som er blevet ført af de socialdemokratiske partier i Skandinavien i denne periode. Hovedelementerne i denne politik er følgende: Ved at mobilisere aktive folkebevægelser i kombination med avanceret forskning, teknik og industri har man i løbet af nogle få årtier udryddet massefattigdommen, i vid udstrækning udlignet de traditionelle forskelle i levevilkår, overvundet den traditionelle utryghed ved sygdom, alderdom og arbejdsløshed gennem et omfattende forsorgssystem, styrket fagbevægelsens retslige stilling i arbejdslivet og åbnet det videregående uddannelsessystem for store folkegrupper.

Velfærdsstatens grundtanke er ikke velgørenhed men retfærdighed: Det moderne industrisamfund frembringer nok produkter til at sikre enhver de grundlæggende goder som indtægt, bolig, tøj og mad, hvis der finder en retmæssig fordeling af goderne sted.

Velfærdsstaten er et produkt af den socialdemokratiske blandingsøkonomi. Den forudsætter statslige indgreb i den kapitalistiske økonomi, men ikke som direkte indgreb i ejendomsforholdet - kun indirekte gennem en progressiv beskatning af indtægter. I denne blandingsøkonomi kolliderer to principper: Det markedskapitalistiske princip om profitstyret produktionsliv og det velfærdsstatslige princip om offentlig garanteret tryghed for enhver.