Eksamensforberedelse

Personling udstråling - mundtlig eksamen

24. maj 2007 af Signe_stud.komm. (Slettet)

Find flere eksamensrelevante sider her

Guides
Guide til mundtlig eksamen
Brug din læsegruppe til mundtlig forberedelse
Sælg dig selv til mundtlig eksamen - Personlig udstråling

Test dig selv
Test dig selv i pensum

”Har du en god røv, så er det med at vise den frem til eksamen.” Sådan proklamerede lektor ved Københavns Universitet, Klaus Kjøller i foråret 2007. Det skabte hurtigt stor debat og forargelse, men bag om ordene gemmer sig en vis sandhed – nemlig, at du kommunikerer med hele kroppen.

Det er måske ikke lige tilstedeværelsen af en god røv eller ej, der har betydning, når du går til eksamen, men nærmere din bevidsthed om, at når du træder ind i eksamenslokalet, så er det dig og hele din krop, alle dine kvaliteter og evner – ja, dig i hele din storhed – der nu skal til eksamen.

Til eksamen og i andre præsentationssituationer har vi tendens til udelukkende at fokusere på det faglige stof; det der skal siges, det vi ved – FAKTA. Det svarer sådan set til, at vi kun sender hjernen til eksamen – uden krop og ansigt. Ved at fokusere og træne vores kropssprog, mimik, gestik, tonefald og omgangsform, så har vi mulighed for at forøge det, man kalder vores personlige gennemslagskraft. Og hvem ved – måske en højere karakter ligger gemt her, hvis din gennemslagskraft forstærker din faglige præstation ved det grønne bord.

Alt det du ikke siger
I alle møder mellem mennesker vurderer vi hinanden lynhurtigt og ud fra mange forskellige parametre: udseende, stemme, holdning, det vi siger, bevægelser og øjnene. Der findes undersøgelser, som viser, at når vi kommunikerer med hinanden, så tæller ordene, vi siger, kun 7 % i forståelsen. De resterende 93 % er kropssproget og tonefaldet, som får os til at forstå hinanden. Når du forbereder dig til eksamen, hvor ligger så størstedelen af dit forberedelsesarbejde? Mit bud er, at det næsten udelukkende ligger fagligt, så du ved, hvad du skal sige til eksamen. Det er selvfølgelig også, hvad eksamen går ud på, men hvad nu hvis dit kropssprog og tonefald ikke understøtter det, du siger – ja så og sige forråder dig?

God gennemslagskraft får du blandt andet gennem:

at holde en god øjenkontakt med dem, du taler til/med at minimere den ”støj” som kan forstyrre dit budskab; det kan være for opsigtsvækkende tøj eller udseende, upassende kropssprog, hænder i lommerne, klik med kuglepen, flakkende øjne eller upassende sprogbrug som bandeord, altså elementer som stjæler opmærksomheden fra det vigtige – din præstation at bruge din stemmeføring til at ”fortælle historien” i dit eksamensoplæg; lægge tryk på pointer og understøtte opremsning at bruge arme og anden gestik til at lægge vægt bag dine ord overordnet set at udstråle en selvsikkerhed og selvtillid, som giver et boost til din præstation


At forberede og blive bevidst
Hvis vi bevidst arbejder med de 93 %, opnår vi en utrolig gennemslagskraft med de ord, vi siger. Det at gå til eksamen handler også om at sælge sig selv, og her er kroppen og stemmen uundværlige medspillere til at virke overbevisende og slå igennem. Mange har en frygt for at være en fiasko til eksamen, og det bliver ofte en selvopfyldende profeti. Dit kropssprog afslører nemlig dine tanker, hvis ikke du bevidst kontrollerer det til din fordel. Det kan være, du kigger væk eller ned i bordet, taler lavt og mumlende, ikke selv tager føringen i situationen – altså viser at du er en mus på vej ned i hullet.
En del af eksamensforberedelsen bør derfor være at øve dig på alle de andre elementer end blot det faglige stof; Hvordan kommer du ind i lokalet, trækker sedlen, hilser på eksaminator og censor? Hvordan kan du med din stemme og din gestik bedst mulig understøtte det budskab, du gerne vil have frem til eksamen? Hvordan reagerer du på uventede spørgsmål? Hvordan forlader du lokalet? Der er mange elementer at tage fat på.

Brug dine kvaliteter
Tænk på, at du er en hel person der går til eksamen, så brug dig selv og dine kvaliteter: Din evne til at tegne og forklare ved hjælp af billeder. Lad dig ikke være bundet til stolen, hvis du har det bedre med at bevæge dig. Er du musisk, så brug det i dit oplæg. En kvalitet ved det at være en god formidler er, ikke at ændre karakter, når man træder ind i en formidlingssituation, som eksamen jo er. Du skal være dig selv og bringe netop dine kvaliteter, særheder og styrker med ind i din præsentation af opgaven – så længe det øger din selvsikre fremtoning. Og husk - den gode gennemslagskraft tager udgangspunkt i dig og din personlighed. Det skal altså føles naturligt for dig og ikke være nogen påtagede øvelser.

Til at komme i gang med arbejdet med en bedre gennemslagskraft er der to trin:

Analysér på dig selv for at finde ud af, hvor du skal sætte ind. Det gør du ved at gennemtænke, hvordan er dit vanlige kropssprog, hvor har du armene, når du taler, hvordan er din stemmeføring, taler du hurtigt, mumlende, højt, lavt, og hvilke elementer ved dit personlighed og væremåde kan risikere at skabe støj. Så går arbejdet i gang med at minimere de knap så gode aspekter, forstærke dine kvaliteter og måske indlære nogle nye redskaber. Her kan det kan være en god hjælp at tænke på en person, der inspirerer dig, får dig til at blive engageret/motiveret eller lytte intenst. Hvad er vedkommendes kvaliteter – og kunne du eventuelt bruge nogen af dem? Eller du kan tænke tilbage på en episode, hvor du i sammenhæng med eksempelvis sport, skolen, familien eller vennerne oplevede at have stor gennemslagskraft og finde de kvaliteter frem og bruge dem til eksamen.

Eksamens-ZEN
At have gennemslagskraft handler om at være i balance med sig selv og bruge sig selv. Du skal afbalancere sine udtryk i forhold til eksamenssituationen, så det arbejder for dig og hjælper dig på vej mod den gode præstation frem for at spænde ben for dig. Der findes utallige eksempler på, hvor meget gennemslagskraft betyder. Se bare på forskellen mellem Poul Nyrup Rasmussen som taler og Anders Fogh, hvor Fogh har stor bevidsthed om sin fremtræden og toneleje, og dermed fremstår meget mere som en leder, end Poul nogensinde formåede. Brødrene Lund Madsen forstår også at udnytte kunsten af at styrke deres gennemslagskraft ved at optræde sammen og bruge Anders’ skøre sind og meget markante kropssprog til at øge kraften i ordene fra Peters viden om vores hjerne. Det er bevidstheden om kropssprogets og stemmens betydning, der åbner dørene for at øge gennemslagskraften.

En gang Matadormix
Der skal ikke herske tvivl om, at til eksamen er det den faglige præstation, der er i højsædet. Så når du de kommende uger skal op til eksamen, skal du evalueres på baggrund af ét spørgsmål ud af et helt pensum. Det svarer nogenlunde til, hvis spejlægget skulle være repræsentant for indholdet i en pose Matadormix – det er en ikke helt rimeligt. Derfor er det op til dig at bruge eksamen til at vise, at du kan andet og mere end bare det ene spørgsmål. Og her kan din gennemslagskraft hjælpe dig. Du skal udstråle, at det her kan du bare, være fremme i skoen, tage teten og vise, at du har en masse at fortælle. Med din gennemslagskraft kan du få en middel præstation fremlagt helt i top ved at udstråle selvsikkerhed, frem for at virke underkuet og dermed forstærke præsentationen negativt. Et overbevisende, kontrolleret og afbalanceret kropssprog kan hjælpe dig langt på vej i at slå igennem til eksamen.


Brugbart svar (5)

Svar #1
20. maj 2009 af spire (Slettet)

Hej jeg skal nemlig op i både musik og fysik i år og jeg glad de råde som er og jeg vil sige tusind tak for det.

Brugbart svar (4)

Svar #2
27. maj 2009 af Catpower (Slettet)

Der er ikke spejlæg i en matadormiks!!

Brugbart svar (3)

Svar #3
27. maj 2009 af Procesmanden (Slettet)

Gu er der spejlæg i matadormix.............de runde hvide med gult på :-)

Brugbart svar (3)

Svar #4
27. maj 2009 af Vibbi (Slettet)

Ikke i matadormix... Det er Stjernemix :P

Brugbart svar (3)

Svar #5
27. maj 2009 af Chandler (Slettet)

Det er rigtigt

Brugbart svar (4)

Svar #6
27. maj 2009 af lp10 (Slettet)

Det er også ligemeget.. vi ved jo, hvad de mener;) Men tak for de gode råd! Dem vil jeg tage med til bl.a. engelsk eksamen.

Brugbart svar (3)

Svar #7
28. maj 2009 af MissVixen (Slettet)

Ja, tusind tak for dem! Jeg vil også hive disse råd med til Engelsk eksamen... nu er det eneste problem vist hvis jeg fejl-tolker teksten! Heheh;)

Brugbart svar (4)

Svar #8
03. juni 2009 af CreecK (Slettet)

Jeg må også lige sige tusind tak for hjælpen - 12 i engelsk (;

Brugbart svar (3)

Svar #9
18. juni 2009 af BjarkeSK (Slettet)

Hmm...0 0 . ___ \_/

Brugbart svar (3)

Svar #10
17. april 2010 af Elev1 (Slettet)

1000 tak, jeg er så nervøs, og jeg tror de råd kommer til at hjælpe. :)


Brugbart svar (3)

Svar #11
04. juni 2010 af Skovsmølf (Slettet)

 Tusind tak. Nu skal jeg bare lige tage mig sammen og forberede mig til eksamen, synes det nærmest er sværere at tage sig sammen og læse op (især hvis det er et pensum for 3 år) end at gå til eksamen.


Brugbart svar (2)

Svar #12
04. maj 2012 af Thinkpositive (Slettet)

Super gode råd helt klart en stor hjælpende hånd :)


Skriv et svar til: Personling udstråling - mundtlig eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.