Samfundsfag
statskundskab(KU)
Jeg er efter et endt og i øvrigt vellykket HF-forløb begyndt, at overveje de forskellige uddannelsesmuligheder. Og statskundskab er bestemt en størrelse, som jeg finder yderst tiltrækkende. Jeg vil egentlig gerne forhøre mig om, hvilket materiale i har læst igennem det første semester, så jeg kunne dufte lidt til niveauet – inden jeg evt. påbegyndte et studie som statskundskab.
Ydermere ville jeg blive glad for, hvis nogle kunne gengive, hvad en nogenlunde normal dag indebærer for folk på KU. Jeg har fået det indtryk, at timerne er få, forelæsninger er der en del af og at der generelt er lagt meget op til en stor selvdisciplin.
Jeg mindes en artikel fra Informationen(kan ikke lige finde den) hvor der blev givet billedet af, at statskundskab udgjorde en eliteklasse, hvor kun et næsten ubetydeligt antal kunne bryde den sociale arv – ensbetydende med at næsten ingen eller få kom fra fattige eller almindelige kår. Er det et billede man kan genkende?
Mvh. Jan Madsen.
Svar #1
02. september 2009 af Mads1980 (Slettet)
Du kan få et overblik over første semester her (nederst på siden kan du klikke dig videre til nærmere beskrivelser af de enkelte fag)
sis.ku.dk/kurser/vislpafsnit.aspx
Husk at holde øje med åben hus arrangementer, mener de placeres engang i foråret - dato og sted skulle gerne blive slået op på www.polsci.ku.dk På disse arrangementer vil du kunne få svar på alle mulige tænkelige spørgsmål der relaterer sig til studiet og det at være studerende på ku
Angående litteratur er det typisk en kombination af lærebogsmateriale, originale tekter og artikler. På første semester er det mange af de klassiske travere der arbejdes med (lige fra Aristoteles over Foucault til Anthony Giddens).
Generelt kræver universitetsuddannelser en større selvdiciplin, men har man valgt et fag man har interesse for, giver det helt sig selv. Du har på mange uddanelser mindre undervisning end f.eks. i gymnasiet og en del af den består rigtig nok af forlæsninger (dette gælder også på statskundskab)
At statskundskabstuderende skulle udgøre en elite ved jeg nu ikke. Langt de fleste er nu bare almindelige studerende fra almindelige gennemsnitlige hjem der har lige så mange spørgsmål til pensum som på alle mulige andre uddannelser.
Svar #2
02. september 2009 af Djemba (Slettet)
Jeg takker meget for dit svar, det er yderst brugbart. Og jeg har sekvfølgelig kviteret med en "brugbar" stemme:)
Svar #3
06. september 2009 af Mads1980 (Slettet)
Kom lige i tanke om at alle pensumlister til bacheloruddannelsen er lagt ud således at alle relativt nemt kan få et overblik over og indtryk af hvad der præcis skal læses i de forskellige fag.
polsci.ku.dk/Studievejledningen/gamle_pensum_lister/
Man skal huske ikke at lade sig skræmme af hverken indhold, fremmedsprog eller mængde. Har man klaret sig godt på sin ungdomsudannelse, skal man nok også klare sig godt på sin videregående uddannelse (hvis man ellers er motiveret og bruger den nødvendige tid)
Det med at læse lange svære tekster på fremmedsprog (i reglen engelsk) var noget af det jeg var lidt i pas på inden jeg startede (jeg ikke er den store sprogørn!!). Men det at læse fagligt svære tekster på engelsk er blot et spørgsmål om tilvendning, efter relativt kort tid bliver langt de fleste ligeglade med om pensum er på engelsk eller dansk.
Svar #4
06. september 2009 af Djemba (Slettet)
"Det med at læse lange svære tekster på fremmedsprog (i reglen engelsk) var noget af det jeg var lidt i pas på inden jeg startede (jeg ikke er den store sprogørn!!). Men det at læse fagligt svære tekster på engelsk er blot et spørgsmål om tilvendning, efter relativt kort tid bliver langt de fleste ligeglade med om pensum er på engelsk eller dansk."
Overstående er også min egentlige bekymring. Jeg er vel habil til engelsk. Men så heller ikke mere og det kan give lidt anledning til bekymring. Men som du påpeger, så er det nok en et tilvæning-issue(har andre også fortalt mig)
Det forholder sig vel heller ikke, at man skal kunne argumentere for sine holdninger og meninger etc.?
Svar #5
06. september 2009 af Djemba (Slettet)
Mht tidligere resultater, så fik jeg 12 i samfundsfag mundtligt og 10 i min SSO, hvor omdrejningenspunket var netop samfundsfag. Og 12 i kult(Historie, Religion og Samfundsfag)
Men det har alle ansøgerne formentlig også fået.
Skriv et svar til: statskundskab(KU)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
