realisme og idealisme?

Nej, det kan du ikke sige. Realisme er tanken om, at verden går i ring, mens idealismen mener, at verden er fremadrettet - basalt set. Det skal forstås på den måde, at hvor idealisterne mener, at vi lærer af vores fejl over tid, og at vi hele tiden udvikler os, mener realisterne, at vi hele tiden falder tilbage i de gamle gænger. Ser vi på et eksempel med krig, ville realisterne argumentere for, at verden kører i ring, selv om vi har set de makabre og ulykkelige følger af en krig, hindrer det os ikke i at starte en ny, vi lærer altså ikke af vores fejl. Idealisterne vil være uenige, de vil nok tage fat på EU-samarbejde, der netop startede som en "fredsorganisation"; altså at en samling europæiske lande gik sammen med det formål at arbejde sammen fremfor at slås.

Men ovenstående er meget basalt og i virkeligheden ikke særlig rigtigt, når det kommer til stykket. Det er alt for overfladisk. Her er et par noter, som du måske kan bruge til at få en større forståelse:

Realismen
International politik er et spil, hvor statens nationale interesser er i centrum.
Statens udenrigspolitik vil altid være styret af nationale interesser
Stater accepterer ikke nogen myndighed over sig selv
Stater er egoistiske
Fred eksisterer kun i kræft af magtbalance
Det internationale system vil altid bygge på anarki
Cirkulær historieopfattelse
(fred cykliske faser på 100 år – global krig – verdensmagt – delegitimation – dekoncentration )
Aftaler om fælles adfærd kan eksistere så længe staten opfatter det som en fordel for sig selv.
Uanset om stater indadtil er demokratiske vil de altid være egoistiske med hensyn til udenrigspolitik

Idealismen
Teori, der forsøger at forklare og opstille sammenhæng mellem de fænomener, der optræder i international politik.

Tror på at verden kan udvikle sig i fredelig og demokratisk retning.
Staterne kan/vil gerne lære af historien.
Stigende interdependens fremmer motivationen for samarbejde.
Demokratiets større udbredelse fremmer samarbejdet.
Staterne vil gerne underlægge sig internationalt samarbejde.
Organisationer og firmaer er selvstændige aktører i det internationale system.
Staterne er ikke enhedsaktører
(Staterne kan arbejde i flere retninger samtidigt)
→ Konklusion: anarkiet kan afskaffes