Religion

Religion?);

12. september 2009 af randersfc3 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Forklaring på hvad :: Regeletik, Konsekvensetik og Sindelagsetik er?


Brugbart svar (4)

Svar #1
13. september 2009 af Freeclimber (Slettet)

Har du hørt om google? Det er sådan en fantastisk søgemaskine til netop sådan nogle spørgsmål.


Svar #2
13. september 2009 af randersfc3 (Slettet)



Hvorfor tror du jeg sprøg? man kan ikke finde noget på google.


Brugbart svar (4)

Svar #3
13. september 2009 af Pettson

I artiklen Moral i alle retninger, skrevet af Morten Mikkelsen efter et interview med Peter Thielst og publiceret den 24. februar 2004 på Kristeligt Dagblads hjemmeside, står der bl.a.:

"Peter Thielst pointerer, at man i filosofien har fire forskellige indfaldsvinkler til begrebet moral, eller fire forskellige former for etik:
Regeletik
Sindelagsetik
Konsekvensetik
Dialogisk etik
Regeletikken handler om alt det, der er nedskrevet som faste spilleregler. Det kan være religiøse forskrifter som De Ti Bud. Det kan også være lovgivning, som slår fast, at man kan blive straffet for bestemte handlinger. Eller det kan være en skriftlig aftale, som flere parter har lovet at overholde.
Sindelagsetikken handler om, at der skal være overensstemmelse mellem det, man siger og tænker, og det, man gør. Mens Det Nye Testamente afholder sig fra firkantede regler bortset fra den ene, at man skal elske sin næste som sig selv, spiller det rette sindelag en vigtig rolle i den kristne tro, påpeger Peter Thielst med henvisning til Bjergprædikenen, hvor Jesus udtrykker, at blot det at tænke på at udføre en synd er en synd. Også i moderne lovgivning spiller sindelaget en væsentlig rolle. Der er således stor forskel på straffen for drab alt efter, om drabet har været udført med overlæg eller uagtsomt. Det er tanken, der tæller.
Konsekvensetikken går ud på, at man vejer sine valgmuligheder op mod hinanden og træffer det valg, som virker mest fornuftigt. Filosofferne definerer her fornuften som det, der gavner flest i fællesskabet. Men i praksis bliver det ofte en kynisk afvejning af, hvad der bedst kan betale sig for den enkelte.
I den modsatte grøft er den dialogiske etiks mål om, at mennesker kan samtale sig til enighed om moralen, meget idealistisk, men vanskelig at gennemføre i praksis."
[mine understregninger. Pettson]

Læs selv hele artiklen her.

---ooo---

Hvis du skal bruge en mere udfoldet gennemgang af emnet, tror jeg, du skulle prøve at læse denne bog:

Thielst, Peter
Det gode : etik & moral
Emne: etik ; moral
BOG: 3. reviderede og udvidede udgave. Det lille forlag, 2006
111 sider
Opstilling i folkebiblioteker: 15
På omslaget: Indføring i moralfilosofiens grundpositioner
Med litteraturhenvisninger
ISBN: 87-91220-37-8

Forlaget skriver bl.a. om bogens indhold:
"... en praktisk gennemgang af moralfilosofiens hovedpositioner: 1 Regeletik (normlydighed angiver det gode), 2. Sindelagsetik (samvittigheden og motivet er det afgørende), 3. Konsekvensetik (resultatet opmåler det gode) og 4. Dialogisk etik (den åbne, respektfulde enighed afgør sagen). Det handler om 4 basale etiske standarder, som gennem tiden har iklædt sig forskellig filosofisk begrundelse, og det er den, som er i fokus undervejs ...".

Læs selv hele forlagets præsentation af bogen her.


Brugbart svar (4)

Svar #4
14. september 2009 af Freeclimber (Slettet)

randersfc3 -> Du kan ikke generalisere på den måde. Det er lykkes mig at finde det, endda med én søgning. Måske du skulle øve dig lidt på at søge ;) Du vil ikke fortryde at lære noget nyt.


Svar #5
16. september 2009 af randersfc3 (Slettet)

jeg har prøvet at søge ;)


Brugbart svar (2)

Svar #6
16. september 2009 af Pettson

Avisartiklen og bogen, der anbefales i #3, er fundet ved hjælp af Google.
Søgeargument: "regeletik konsekvensetik sindelagsetik"
Google-svar: "Søgeresultaterne 1 - 10 ud af ca. 61 for regeletik konsekvensetik sindelagsetik. (0,38 sekunder)"

Amiod,
hvordan søgte du, og hvilke hjemmesider vil du anbefale til randersfc3?

randersfc3,
hvordan søgte du, og hvor mange af søgeresultaterne har du klikket dig ind på for at vurdere, om indholdet var brugbart til at besvare dine spørgmål?


Svar #7
16. september 2009 af randersfc3 (Slettet)

jeg søgte på regeletik o.s.v

- men tak for hjælpen, jeg kan godt bruge det du sendte før.


Brugbart svar (2)

Svar #8
03. november 2009 af nanasimol2008 (Slettet)

Slettet

Skriv et svar til: Religion?);

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.