Samfundsfag

EU-skeptiske

14. september 2009 af sweeti14 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, jeg har fået en artikel med to opgaver til, og jeg har lidt problemer med den allersidste  opgave. Håber der er en der kan hjælpe. Artiklen og opgaverne står her:

Forbehold: SF og R kræver EU -afstemning nu

Vil fjerne hindring for rets- og forsvarssamarbejde

Andre partier siger nej tak

To dage efter europaparlamentsvalget sætter
SF og De Radikale en hurtig folkeafstemning
om rets- og forsvarsforbeholdet på
dagsordenen.

SF's formand, Villy Søvndal, anklager
statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for
at være lammet af angst for vælgerne og
Dansk Folkeparti efter Venstres skuffende
valgresultat.

- Venstre er blevet ramt af en angst for
vælgerne. Det virker som om, at Pia
Kjærsgaard for øjeblikket også dikterer
Venstres EU -politik - og altså ikke bare alle
de andre områder. Venstre består af en flok
skræmte europæere, siger Villy Søvndal.

Statsministeren har hidtil ville afvente, at
Irland til efteråret godkender Lissabon-
traktaten. Men det er der ingen grund til,
mener SF's formand.

- Man skal ikke vente på en ratificering af
Lissabon-traktaten for vores skyld. Vi er klar
på at bringe forsvarsforbeholdet til
afstemning. Der er ikke noget i det her, som
har berøring med Lissabon-traktaten. Det
samme gør sig gældende med
retsforbeholdet. Problemet er, at regeringen
ikke vil af med retsforbeholdet. De vil spalte
forbeholdet og beholde en del af det, nemlig
det som vedrører immigration- og
asylpolitikken. Der kan man vælge at afvente
Lissabon-traktaten, men man behøver ikke at
gøre det. Det er jo kun fordi, regeringen vil
have det der underlige forbehold ind. Og det
er ikke i vores interesse. Vi er klar til helt at
afskaffe det retslige forbehold, siger Villy
Søvndal.

De Radikales gruppeformand, Margrethe
Vestager, opfordrer SF's formand til også at
støtte en afstemning om euroen - hvad han
dog ikke vil.

- Det er meget glædelig med det stærke
engagement i at få hele rets- og
forsvarsforbeholdet til afstemning. Men Villy
bør nu komme ud af busken og tone fuldt
blåtgultflag, så vi også kan få euroen til
afstemning. Det er jo vigtigt at få bragt
Danmark ind i hjertet af EU . Men han har ret
i, at der ikke er nogen grund til at vente på, at
Lissabon-traktaten bliver godkendt i Irland.
Man skal bare se at komme i gang med det
her og nu, siger Margrethe Vestager.

Dansk Folkepartis EU -parlamentariker
Morten Messerschmidt mener til gengæld, at
europavalget netop afslørede, vælgerne ikke
er interesseret i at afskaffe de danske
forbehold.

- Det er besynderligt, at på et tidspunkt, hvor
valget viser, at EU -skepsisen er blevet større
i nærmest alle partier, og vi nærmest har fået
et fænomenalt valg, så render SF rundt og
siger, at nu skal vi have mere EU . Det hører
slet ikke hjemme i vælgernes verden. Og det
kan godt være, at det også står i
regeringsgrundlaget, at man vil af med de her
forbehold, men danskerne har altså udtrykt
en skepsis over for hele EU -projektet, som vi
ikke har set i rigtig mange år. Diskussionen
bør snarere gå på, hvordan vi får begrænset
EU 's magt over Danmark, siger Morten
Messerschmidt.

Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen,
kalder det "vælgerbedrag" fra SF's side.

- Det var ikke de toner, vi hørte fra SF i
valgkampen. Her undgik man at tale om
forbeholdene, siger Per Clausen.

Venstres nyvalgte medlem af
Europaparlamentet Jens Rohde gentager
statsministerens advarsel mod at sende
forbeholdene til afstemning, før den nye
traktat er godkendt i samtlige medlemslande.

Gør ud fra ovenstående artikel rede for hvilke af de tre partier SF, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti,
der EU-skeptiske og hvilke, der er mest EU-begejstrede.

Undersøg ved hjælp af data fra valgundersøgelsen 2005 (www.surveybank.aau.dk) om følgende påstand
kan afvises: ”SFs og Dansk Folkepartis vælgere ligner hinanden i deres skeptiske holdning til EU”


 


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. september 2009 af Djemba (Slettet)

"'Diskussionen
bør snarere gå på, hvordan vi får begrænset
EU 's magt over Danmark, siger Morten
Messerschmidt."
 

I overstående citat, der skinner det jo igennem at Dansk Folkepart er meget EU-skeptiske. Man snakker jo netop om, at begrænse EUs indflydelse. Men mener blandt andet, at EU har ingen ret til at kunne udhule fx et område som udlændinige-politikken, den skal stå og falde med det parlamentariske grundlag hos den danske regering.

"Det er jo vigtigt at få bragt
Danmark ind i hjertet af EU . "

Overstående er typisk radikal retorik, hvad angår deres holdning til EU. De Radikale er den direkte modsætning til Dansk Folkepart - De Radikale er nemlig meget pro-EU (og er det mest EU-venlige parti herhjemme i øvrigt) Det er yderst sjældent, at man hører De Radikale taler imod EU - de mener nemlig, at EU er garant for en masse behjælpelige løsninger på forskellige problemer og de skal løse i et fællesskab med en fælles lovgivning.

"SF's formand, Villy Søvndal, anklager
statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for
at være lammet af angst for vælgerne og
Dansk Folkeparti efter Venstres skuffende
valgresultat"

En godt eksempel på, at SF er blevet moderate EU-skeptikkere. Førhen var det sådan, at SF officielt var EU-modstanderne, men i dag har man en mere pragmatisk indgangsvinkel til det.  I SF har EU-debatten i øvrigt altid været en genstand for stridigheder, hvor man ikke kunne blive enige om linjen. Dette kom især til udtryk under Holger K Nielsen. Hvorimod det under Villy Søvndal ikke har haft den samme skævhed, Villy er i øvrigt en politikker, som ikke interesser sig ligeså meget for EU - som tidligere formænd har gjort det.

KONKLUSION:

DF er meget EU-kritiske og ønsker ikke, at de skal have meget at sige, da de ikke ønsker at af afgive suverænitet.

SF er Moderate EU-skeptikker og har mere en holdning til dagsorden og de forslag der skal diskuteres. Og er i modsætning til DF Og De Radikale ikke lige så nemme, at sætte et prædikat på

De Radikale er meget EU-glade og ønsker generelt at fremme et arbejde, som fremmer integration blandt de forskellige medlemslande.


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. september 2009 af Djemba (Slettet)

"SF's formand, Villy Søvndal, anklager
statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for
at være lammet af angst for vælgerne og
Dansk Folkeparti efter Venstres skuffende
valgresultat."

Endnu et af mange eksempler på, at SF har rykket sig imod den mere positive holdning vedrørende EU. Man kritiserer faktisk Venstre, som normalt er meget pro-EU - for at være for kritisk indstillet overfor EU under valgkampen,

En kritik de fik en del af faktisk. Man mente - som Villy her - at man var bange for vælgernes EU-skepsis. Og man indtog derfor et lidt anderledes udgangspunkt fordi man mente at stemningen i befolkningen gik imod EU.


Skriv et svar til: EU-skeptiske

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.