Hjælp til at forstå artikel

Nu har jeg læst artiklen. Den handler i bund og grund om, at politik af i dag er en levevej i modsætning til i gamle dage, hvor man var politiker af humanitære og politiske grunde. Det hele bunder i opdragelsen eller mangel på samme. Er man vant til at få, hvad man peger på, er man sårbar. De unge politikere er ikke optændt af den samme glød som på Staunings tid.

Håber du kan bruge det til noget.

Kan du uddybe: "Det hele bunder i opdragelsen eller mangel på samme. Er man vant til at få, hvad man peger på, er man sårbar. De unge politikere er ikke optændt af den samme glød som på Staunings tid."

Så skal jeg læse den igen, der er sikkert mere i den, men hvad får du selv ud af den? Det vil jeg gerne vide først.

En hurtig gennemlæsning giver resultatet, at partierne i stigende grad minder om virksomheder der agere på et marked, og som der benytter sig af højtuddannede til at designe politik til specifikke målgrupper. Mange af de politiske ledere er selv højt uddannede djøf´ere. Vælgerne flakker fra parti til parti, og partierne har ikke plads til ideologier. Det er så forfatterens påstande.

Hoved forklaringerne er 1) Ændring i samfundets klassestruktur, 2) Forholdet mellem vælger og parti har ændret sig, 3) Europæriseringen har medført en teknokratisk diskussion om hvad det bedste for samfundet er, istedet for en ideologisk diskussion, og til slut, 4) De politiske partier i Danmark er alle blevet ændret i retning af markedsgørelse og virksomhedsgørelse, samt at 5) de gamle partier var indbyrdes ret forskellige.

Men det imidlertid ret let at problematisere artiklen.

1) F.eks. hvordan er Frank Jensen og Jens  Rhode eksempler på at politik er en levevej? At de går ud af politik og kommer tilbage igen - hvilket argument er det? De kan alt andet lige tjene mange mange flere penge på det private marked, end de kan i Folketinget (folketings politikere får ret lidt ift. det arbejde de rent faktisk udfører).

2) Hvilken betydning har det egentligt at partierne har færre medlemmer? Er det virkelig ensbetydende med at flere folk "shopper" parti? Nej, det er måske ca. 10 pct. af vælgerne som der skifter parti hvis man ser på nettobevægelserne af stemmevandring (volatilitet) ved sidste og forrige folketingsvalg. Forskning viser at største delen af politiske holdninger bliver danner i starten af tyverne og vedbliver for de fleste, uændret til de dør. Samtidig er den største forklaring bag folks politiske holdninger deres uddannelse. 

3) Hvorfor vil Politikerene have teknokratiske diskussioner? Det giver ingen mening jf. forfatterens markedsargument, fordi at teknokrati er ikke ligefrem noget der sælger godt i TV Avisen. Er det NPM-bølgen der hentydes til?

4) Er partierne stadigvæk ikke forskellige? Eller er de ens? Hvor placere de sig på de sig på de politiske holdnings dimensioner?

Nu skal du ikke læse det her som om at man kan skyde artiklen synder og sammen, man kan bare godt stille spørgsmålstegn ved de eksempler som der bliver stillet.