velfærdsstaten?

Det er nærmest et filosofisk spørgsmål. Velfærd er mange ting. Det drejer sig om, at alle har det bedst muligt, og her har vi alle en forpligtigelse til at være noget for hinanden. Så velfærd afhænger af, at vi alle tager et personligt ansvar, og her kan man jo passende begynde med ens nærmeste omgivelser. Jeg siger ikke dermed, at familien behøver at være i centrum, men omsorgen for de mennesker, der bor omkring en (også ældre, syge, handikappede, arbejdsløse osv.) bør vi alle føle et ansvar overfor. Uden det personlige engagement tror jeg ikke på velfærd i bredeste betydning. Velfærd begynder med andre ord hos en selv. Hvis vi vil verfærden, må vi starte hos os selv.

#0 Tænker du på demografiske problemer?

Nej slet ikke

#3 Jeg tænkte ikke på dig, Erik. :) Men jeg formoder, at netop de demografiske problemer ville være centrale i en samfundsfagsaflevering i gymnasiet, så måske var det det, spørgeren var ude efter.

#1 Eriks første svar er tydeligvis præget af en liberal tankegang (hver mand sin egen lykkes smed) - vær opmærksom på det - for velfærd er så sandelig ikke bare noget filosofisk 'varmluft' , men nogle helt konkrete fælles samfundsmæssige tiltag, som gør tilværelsen lettere/smidigere og mere udholdelig for alle i samfundet, og som bygger på den demokratiske fællesskabstanke. Nogle mennesker som  har behov for vores velfærdssamfunds tilbud har netop meget svært ved SELV at tage fat på problemer, at få ting til at lykkes, at gå i gang m. uddannelse, at klare sig igennem sygdom, at opleve tryghed i livet osv. osv

#5

Jeg var slet ikke klar over, at jeg er liberal, jeg bildte mig selv ind, at jeg er humanist.. Jeg synes faktisk, at du har misforstået mig lidt, jeg forsøger virkelig at gøre alle tilpas.