Samfundsfag

nærdemokrati

28. september 2009 af jensha6 (Slettet)

Er der en der kan jeg hjælpe mig med hvad et nærdemokrati i store træk går ud på?

skal skrive en synopsis over det, så kan godt bruge lidt hjælp (:


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. september 2009 af klotte (Slettet)

Ja det er borgernes mulighed for at påvirke beslutninger i lokalsamfundet. eks har en skolebestyrelse repræsentanter fra eleverne, lærerne og forældrene og de kan give svar på spørgsmål for at rådgive skoleudvalget  under kommunalbestyrelsen. Ofte kalder man det at et forslag er til høring i skolebestyrelserne - så afgiver alle skolers skolebestyrelser et høringssvar som KAN påvirke beslutningerne.

se evt denne

http://www.im.dk/publikationer/taenketank/index.htm


Svar #2
28. september 2009 af jensha6 (Slettet)

mange tak (: så hvis man skal finde både fordele og ulemper ved nærdemokratiet, vil det så sådan ud:

fordele: at der er mere borgerlige inddragelse

hvad vil du så sige ulemperne kunne være ?


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. september 2009 af larsenss (Slettet)

Det største problem er, at den enkelte borger ofte kun forsvarer egne interesser på f.eks. sin egen skole, mens det er politikernes ansvar at tage hensyn til helheden.

Hvis nærdemokratiet og borgerinddragelsen blive for stærk, vil det betyde, at små grupper af borgere kan gennemtrumfe deres vilje på bekostning af, hvad flertallet i befolkningen i virkeligheden ønsker.

Håber det giver mening :-)


Svar #4
29. september 2009 af jensha6 (Slettet)

mange tak, det hjalp meget på det (:

det er selvfølgelig ikke alle lokale samfund hvor et nærdemokrati ville fungere optimalt. kan i hjælpe med at give nogle argumenter for hvilket påvirkning det måske ville have andre steder i DK ?


Brugbart svar (0)

Svar #5
29. september 2009 af larsenss (Slettet)

Nedenstående kan måske lyde som noget gammelt sludder, men ikke desto mindre, så er det faktisk den helt centrale diskution, når man taditionelt har talt demokrati i Danmark:

Diskussionen om demokratiet er i Danmark knyttet til to navne: Teologen Hal Koch (1904-1963), som i 1945 - under retsopgøret efter besættelsen - udgav Hvad er demokrati?, og juristen Alf Ross (1899-1979), der under besættelsen og som reaktion på nazismen skrev Hvorfor demokrati?, udgivet i 1946. I de to bøger kommer to forskellige opfattelser af demokratiet til orde.

Hal Koch: "I det store og hele findes der kun to veje til at finde denne løsning [på konflikten mellem forskellige interesser]: Man kan slås sig til rette, hvilket vil sige, at det bliver den stærkeres vilje, som råder; således går det til i junglen; ofte er det imidlertid vanskeligt at se forskel på menneskers og jungledyrs optræden. Man kan tale sig til rette, hvilket vil sige, at man gennem en samtale mellem de stridende parter søger at få sagen alsidigt belyst, og at de samtalende parter virkelig bestræber sig for - det må ikke glemmes - gennem samtalen at nå til en rigtigere og rimeligere forståelse af konfliktens problem.

Dette er demokrati. Det er samtalen (dialogen) og dens gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen. Hvor dette glipper, vil man uvægerligt falde tilbage til magtkampen. Således forstået er demokratiet noget langt mere omfattende end en bestemt samfundsmæssig styreform".

FRA HVAD ER DEMOKRATI?, 1945.

Alf Ross: "Sammenfattende kan det repræsentative demokratis ideologi måske udtrykkes således: Mennesket er ikke overvejende et fornuftsvæsen. Den store mængde er overvejende træg og konservativ, behersket af fordomme og traditioner, mistroisk mod alt nyt. Folket behøver ledere. Tanken om den enkeltes selvstyre og ansvar bør forbindes med tanken om ledelse i tillid. Sideordnet med trangen til selvstændighed ligger hos mennesket trangen til tillidsfuld tiltro, til ledelse af dem, der er klogere og mere indsigtsfulde end en selv. Medens det direkte demokrati alene bygger på selvstændighedstrangen og diktaturet alene på behovet for ledelse, forenes de to tendenser på harmonisk måde i det repræsentative demokrati: Ledelsen står under folkets kontrol og er betinget af, at den fortsat formår at beholde folkets tillid på grundlag af fri kritik og meningstilkendegivelse".

FRA HVORFOR DEMOKRATI?, 1946.

Se evt. yderligere her: http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap30.html


Svar #6
29. september 2009 af jensha6 (Slettet)

Tjo, det lyder lidt som noget gammelt sludder, men det kan stadig bruges (:

det er dog bare demokrati generelt teksten går ud på, og det jeg leder efter, er hvordan nærdemokrati ville påvirke forskellige steder i DK. om der f.eks. er steder i DK hvor det ikke ville være muligt for et nærdemokrati at fungere, og hvilke argumenter der er for at det ikke kan fungere.


Brugbart svar (0)

Svar #7
29. september 2009 af klotte (Slettet)

Der er også en tendens til at det er en bestemt gruppe borgere der indgår i nærdemokratiet - hvorfor det ikke er så repræsentativt.

Det samme kan siges om politikere  ;)


Skriv et svar til: nærdemokrati

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.