Engelsk
Genitiv
Goddag goddag :)
Jeg har fået stillet en opgave, som jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal svare på. Den lyder sådan:
Forklar betydningsforskellen mellem følgende sætninger
a. Susan’s hat
b. A hat of Susan’s
Mit svar lyder:
a. Indikerer at det er en bestemt hat som Susan ejer.
b. Indikerer at det er en hvilken som helst hat som Susan ejer.
Svar #1
14. november 2009 af Einsteinette (Slettet)
Du har fuldstændig ret :) forskellen er netop, om det er bestemt eller ubestemt.
Svar #2
14. november 2009 af Stygotius (Slettet)
NEJ, NEJ; NEJ.
Den forklaring går ikke.
Det er også en ofte gentaget (forkert) påstand i skolegrammatikker at der er noget partitivt i denne konstruktion. Det er ikke rigtigt !!
"A hat of Susan's" betyder IKKE en af Susans hatte !!!!!!! Der er blot tale om et adjektivisk (beskrivende) underled til "a hat".
Sætningen "I don't like that wife of his" betyder vel ikke "Jeg kan ikke lide en af hans mange koner" og
sætningen "Have you noticed that nose of his ? " ville vel også være komisk med en partitiv betydning.
"Don't you find that father of his abominable ? " indikerer vel ikke at han har flere fædre ??
Engelsklærere og skolegrammatikker gentager denne absurde påstand til bevidstløshed, men det bliver den nu ikke mere rigtig af.
Man kan nok sige med en vis ret at konstruktionen indeholder en vis bestemthed. På den anden side er bekendthed indeholdt i alle genitivkonstruktioner. "Peters bil " betyder jo netop en bestemt bil, -nemlig Peters bil og ikke alle mulige andre biler.
Svar #3
15. november 2009 af Mac3 (Slettet)
I alle dine eksempler, #2, bruger du en bestemt form (that wife, that nose, that father).
Et udtryk som "the two of us" har ikke partitiv betydning. Det har derimod "two of us". Det har stor betydning for en genitiv af denne slags, om der er tale om bestem eller ubestemt form.
"A friend of my father's = one of my father's friend" og "That friend of my father = my father's friend (underforstået, at modtageren ved hvilken ven det drejer sig om, eller at det efterfølges af en beskrivelse - "who lives in Liverpool")
Eftersom "a hat of Susan's" er ubestemt, er det korrekt, at der er tale om én af Susans hatte.
Skriv et svar til: Genitiv
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
