EU og USA

Det skulle da være underligt hvis der var særlig mange opgaver i cirkulation om det emne endnu men jeg vil da endnu engang henvise til den glimrende side http://www.raeson.dk/ hvor der er masser af stof om emnet. Om du kan bruge det afhænger nok af dit ambitionsniveau for det er ikke helt let stof...

Her er en artikel der måske har interesse,

Med venlig hilsen,
Pierre

Lagt på www.berlingske.dk 22. maj 2003 kl. 22:30

USA advarer mod ny stærk EU-traktat


Af Ole Bang Nielsen
Magt og midler: Den amerikanske regering er begyndt at få kolde fødder over for EUs forsøg på at lave en ny europæisk forfatning, fordi det kan ende med en langt stærkere fælles udenrigspolitik. USA frygter et stop for sin del og hersk-politik i Europa.

BRUXELLES
Det kunne ikke siges så meget tydeligere.

»Vi vil hellere forhandle med fem lande, der tager os alvorligt end med 25. Derfor bliver vi nødt til at have en ny form for fleksibilitet i forbindelserne,« sagde den amerikanske viceudenrigsminister Richard Haass, da han i denne uge holdt en tale i London om forholdet mellem Amerika og Europa.

»USA har ikke en politik med del og hersk over for Europa, men der er nu en gang forskelle i holdningerne i Europa,« sagde Haass. Han gjorde det klart, at man i Washington ikke har nogen tillid til den igangværende proces i Europa, hvor de snart 25 medlemslande i øjeblikket er i gang med at skrive en ny europæisk forfatning, der blandt også skal munde ud i en stærkere fælles udenrigspolitik med en »EU-udenrigsminister«. USA forventer fremover klart at skulle forhandle udenrigspolitik med de europæiske lande på »individuelt« grundlag, hvilket også er at foretrække, sagde den amerikanske viceudenrigsminister.

Klart signal

Udmeldingen fra Richard Haass er det hidtil mest klare signal om det stigende amerikanske ubehag ved, at EU-landene med den nye traktat vil overlade endnu mere magt til Unionens fælles institutioner - især på det udenrigspolitiske område.

Mens det i årtier har været god latin i Washington at støtte den europæiske integrationsproces - også når den som skabelsen af euroen, så ud til at udfordre USAs politiske og økonomiske dominans - er Bush-administrationen ved at slå bak.

»Amerikanerne har pludselig opdaget, hvad man har gang i under Konventets arbejde. Det er en proces, som de ikke kan påvirke. Men når regeringskonferencen begynder til efteråret, så vil man se klarere udmeldinger fra amerikansk side,« vurderer en europæisk diplomat.

Det er især de udenrigspolitiske artikler i den nye forfatning og muligheden for, at EU-landene vil udvikle et eget forsvarspolitisk samarbejde, der vækker bekymring i USA.

EU-landene har ganske vist haft en fælles udenrigspolitik og et fælles forsvar oppe at vende i flere traktat-forhandlinger i 1990erne, men det skete dengang i en forståelse med USA. Bush Senior og Clinton accepterede således, at europæerne tog de første skridt mod, at EU kunne iværksætte egne militære aktioner, efter at de var blevet beroliget med, at det ville øge europæernes evne til at dele byrderne med USA.

Kolde vinde

Siden er forholdet over Atlanten blevet langt køligere. Mange europæerne er mistroiske over for »Bush-doktrinens« ord om at sætte USA egne sikkerhedspolitiske interesser højest, og kravet om at skabe en europæisk »modvægt« til USAs dominans har bred opbakning i den europæiske offentlighed, viser meningsmålinger. Hovedparten af EU-landenes regeringer ventes under efterårets regeringskonference da også at støtte tanken om endeligt at skabe en ægte fælles europæisk udenrigspolitik med en egen »EU-udenrigsminister«, et analyse-apparat af embedsmænd og mulighed for at træffe beslutninger med flertalsafstemninger. Og det vil igen gøre det langt vanskeligere for USA at føre sin nuværende favorit-politik med at opbygge »alliancer af villige lande«, sådan som man gjorde det under Irak-striden.

»Problemet under Irak-krisen var, at der ikke på noget tidspunkt blev foretaget en fælles europæisk analyse af, hvad man kunne gøre fra EUs side. Hvert land handlede for sig,« siger en erfaren diplomat i Bruxelles. Men hvis udenrigspolitikken bliver styrket i den grad, som EU-konventet lægger op til, bliver USA nødt til fremover at tale med ét samlet Europa.

Flere diplomater i Bruxelles forventer da også et øget amerikansk pres på en række af EU-landenes regeringer for at få neddæmpet den kommende traktat, når det gælder udenrigspolitik. Det svageste led i den europæiske kæde er den britiske regering, hvis repræsentant i konventet, Peter Hain, allerede har advaret mod flertalsafstemninger om udenrigspolitik. Andre muligheder er en række af de nye medlemslande fra Øst, hvor Polen især ventes at blive bearbejdet fra amerikansk side. Men en for tydelig amerikansk indblanding risikerer også at skabe en modbevægelse.

Opfordring til dialog

Frem for at provokere europæerne med udtalelser om det »gamle« og det »nye« Europa og skabe splittelse burde USA gå ind i en konstruktiv dialog med europæerne, lød det for nylig fra en række amerikanske udenrigspolitiske veteraner i et indlæg i den franske avis Le Monde - heriblandt de tidligere udenrigsministre Madeleine Albright og Alexander Haig og den tidligere republikanske præsidentkandidat Bob Dole. De foreslog, at USA udpeger observatører til Konventet og de kommende traktatforhandlinger, og at den amerikanske kongres holder regelmæssige møder med EU-Parlamentet og europæiske politikere for at få større forståelse for EUs ønsker.

Der er mere at hente under forum / samfundsfag/ Eu og USA.
Med venlig hilsen, Pierre

Du kan evt også se lidt på youropa.dk! Der er nogle gode artikler, som kan hjælpe dig!