Arbejderstemmer

Men hvad er arbejderstemmer? Er det stemmer fra "arbejderklassen?

Ja. Det er det. Nu ved jeg ikke, hvilket årstal skemaet er fra,(?) men i dagens samfund er klassebåndende jo blevet meget mere løse og en egentlig arbejderklasse kan være svær at få øje på. Den er i hvert fald blevet væsentlig mindre og iøjnefaldende.

I øvrigt er de arbejdsstemmer som findes i dag, ikke bare Socialdemokratisk medregnede gods, da Dansk Folkeparti har kaperet en del af dem.

 Skemaet stammer fra Partiernes vælgerprofil i 2005. 
Okay, det var også det der forvirrede mig, da jeg mente at den reelle "arbejderklasse" forsvandt får år tilbage. 

Jeg skal forklare hvorfor 44% af Socialdemokraternes vælgere indgår under "arbejderstemmer", mens tallet ved venstre kun er 28%. Men dette er vel indlysende, da venstre jo har en liberal grundholdning? 

- Det har du ret i, dette kan også ses på skemaet, her fremgår det at 58 af DF's stemmer stammer fra arbejderstemmer. 

Jeg skal forklare hvorfor 44% af Socialdemokraternes vælgere indgår under "arbejderstemmer", mens tallet ved venstre kun er 28%. Men dette er vel indlysende, da venstre jo har en liberal grundholdning?

Lige præcis. Det vil ofte være folk med mere uddannelse, folk der er interessede i mindre stat og at pengene har det bedre i borgernes lomme end hos staten.

Noget andet er så at Anders Fogh Rasmussen skabte den største offentlige sektor, og solgte sine(liberale) idealer for magten.

I dag kan fx håndværkere være meget tilbøjelige til at stemme på Venstre. Det så man ikke så meget før i tiden. Og det fortæller også historien om, at folks stemmer ikke længere ligeså nemme at placere, da deres baggrund ikke nødvendigvis stemmer overens med det parti de stemmer på.

Vælgerne var noget mere tilregnelige førhen end tilfældet er i dag.

 Okay, så er jeg på rette vej. Så må jeg jo prøve at forholde mig objektiv :) 
Mange tak for hjælpen, virkelig brugbare svar. Tak. 

Du kan også tage udgangspunkt i, hvordan de poliiske ideologier i dag fungerer i et andet omfang end tidligere. Nogle snakker i øvrigt om, at ideologierne er døde- det er de dog næppe- de spiller bare en anden rolle.

Samtidig med du fokuserer på det historiske perspektiv(jvf. ideologiernes betydning), så vil du automatisk komme ind på begreber som pragmatismen og populisme, som mange mener har overtaget(med forbehold) ideologiernes rolle.

Det forholder sig nemlig sådan, at tidligere hen så var ideologierne ens politiske standpunkt og det var meget nemmere at putte de forskellige partier i en kasse. I dag der ser man ikke ideologierne som en stopklods, tværtimod. Man shopper rundt blandt de forskeliige ideologier og netop derfor afskiller de forskellige partierne sig ikke så meget fra hinanden, som de gjorde tidligere hen.

Begrebet centraliseringen, er også et begreb som du skal møde. Nemlig at dansk politik på mange måder er blevet en form for massepolitik. Det er der flere grunde til, men den primære er vælgerne. Partier prøver at appelerer så bredt som muligt, hvilket gerne skulle sikre dem flere vælgere. Og i øvrigt er det ingen hemmelighed at vælgerne som befinder sig i midten af dansk politik er uhyre vigtige. Det er ofte dem, der afgører et valg, da de er forholdvise nemme at tiltrække, i forhold til fx kernevælgere. Kampen om den poiltiske midte er ufattelig vigtigt.
 

 God idé! 
Betyder det groft sagt at partierne er blevet utroværdige, og dermed mere tilbøjelige til at ændre holdning blot for at skaffe stemmer? 
Eller er et et spørgsmål om simpel overlevelse i det poltiske spil? 

Betyder det groft sagt at partierne er blevet utroværdige, og dermed mere tilbøjelige til at ændre holdning blot for at skaffe stemmer?
Eller er et et spørgsmål om simpel overlevelse i det poltiske spil?

Det vil helt klart være begge dele. Foruden er det også er afhængigt af øjnene der ser. Man man kan jo sagtens holde sine løfter, selvom man har rykket (politisk) for magtens skyld. Hvis der findes mere eller mindre findes en konsensus i befolkningen på et område, så vil man som parti sjældent tør at gå alt for meget imod.

Billedet kan jo også blive for negativt, skal det siges. Politk er bare blevet mere pragmatisk(kompromisøgende) og den kamp blev for alvor født efter murens fald.

Populisme er forsimplede politiske løsninger på (samfundsmæssige) problemer som ofte er langt mere kompliceret end, hvad forslaget tilbyder. Populismen er at fjerne fokus og ansvar – at undgå de nødvendige og ikke mindst upopulære beslutninger. Populismen er følelsernes politik, som rammer en(utilfreds) stemning i befolkningen. Populisme er når symbolpolitkken bliver en erstatning for politik, der handler om substans. Populisme findes og benyttes både på den politiske højre - og venstre fløj.

Du får lige lidt noter af mig:)

Kan sagtens give dig flere noter om populismen. Du siger bare til, hvis det er et behov.