Keynes vs. friedman

Det er meget skarpt trukket op at sige, at Keynes kun stod for finanspolitik, mens Friedman kun stod for pengepolitik. Finanspolitik var ganske vist Keynes foretrukne redskab, men det betyder jo ikke, at han negligerede pengepolitikkens virkning. Den havde han, så vidt jeg husker også meget fint at sige om.

Hvordan kan det så være at de beskrives som modsætninger?

Hvor Friedman gik ind for Laissez faire (at lade være/at lade stå til) og var af den overbevisning, at markedets allokering (næsten) altid var den bedste, var Keynes meget vedholden med, at finanspolitikken (specielt) var et godt redskab til at intervenere i økonomien. Keynes mente nemlig ikke, at markedsallokeringen nødvendigvis gav det bedste resultat.

Okay. tak skal du have :)

Du skal jo have for øje, at Keynes havde sin storhedstid umiddelbart efter den første rigtige økonomiske krise i 1929. Han var en af de førende britiske økonomer, og de tanker han kom frem med, var dengang ikke helt åbentlyse. Under krisen var ledigheden steget voldsomt, rigtig mange mennesker stod uden arbejde, og Keynes økonomiske politik blev derfor bygget op på at få gang i økonomien, når det så rigtig sort ud.

Krisen som Milton Friedmans teorier udsprang var af en lidt anden art. 70erne var jo økonomisk set præget af høje oliepriser, ja det var faktisk det, der skabte krisen, så det er helt naturligt, at Friedman fokuserede mere på inflation og moneter (monetarisme).

I øvrigt var et af Friedmans største kritikområder af Keynes politikker jo netop det at risikoen ved at benytte finanspolitik som værktøj var at skabe inflation, jf. crowding out effekten.