Samfundsfag

SRP- konstruktivisme

14. december 2009 af Loui90 (Slettet)

Hej,

i min SRP skal jeg diskutere USA's fremtidige rolle i international politik, og inddrage globaliseringsaspekter.

Er der nogen der kan forklare mig, hvordan konstruktivismen fungerer i forhold til dette?

og hvilke gode globaliseringsaspekter kan jeg inddrage?


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. december 2009 af FredeW (Slettet)

Grundlæggende handler konstruktivismen om at forholdet mellem stater er socialt konstrueret. En berømt teoretiker prøver at beskrive det med et tankeeksperiment om, hvordan vi som jordboere ville reagere den dag, vi måtte få kontakt med rumvæsener. Hvis de starter med at ødelægge New York, vil vi blive fjendtligt indstillet mod dem, mens situationen er en anden, hvis de forsøger at signalere "vi kommer med fred" til os.

Hvordan kan det overføres til USA?

Du kan inddrage mange aspekter af globalisering. Økonomisk og kulturel globalisering virker oplagt, men det afhænger også af, hvad du fokuserer på.


Svar #2
15. december 2009 af Loui90 (Slettet)

Okay tak:)

er det helt forkert at skrive dette, eller er jeg inde på noget af det rette?

"En helt anden måde at se det fremtidige verdenssystem på, er ud fra en konstruktivistisk synsvinkel. Den siger, at det internationale anarki ikke i sig selv gør staterne fjendtligtsindede overfor hinanden. Det afgørende er, hvordan staterne opfatter hinanden, og hvordan deres indbyrdes forhold udvikler sig over tid. Man kan derfor sige, at holder USA sig på god fod med resten af verden, vil deres position i fremtiden ikke blive truet. Men taget den internationale terrorisme og USA’s engagement i Irak og Afghanistan i betragtning, vil det blive svært at skabe belæg for teorien. "


Brugbart svar (1)

Svar #3
15. december 2009 af FredeW (Slettet)

Det lyder som en fornuftig start. Pas på med den sidste sætning. Konstruktivismen er ikke en teoriretning der siger at alt bliver fryd og gammen, og derfor kan der stadig godt være belæg for den, selvom der findes lande, som ikke er så venligt indstillede over for USA. Det kan tage tid at ændre landes opfattelse af hinanden.

Prøv at tænke på USA's forskel til Tyskland og Japan under/lige efter 2. verdenskrig i forhold til nu.


Svar #4
17. december 2009 af Loui90 (Slettet)

Okay, tak for hjælpen:)


Skriv et svar til: SRP- konstruktivisme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.