Samfundsfag

Fattigdomsgrænse i DK?

16. december 2009 af raadyr (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej derude.

Jeg er i gang med at skrive SRP, og skiver om fattigdom i DK.

Jeg tænkte på, om vi har en fattigdomsgrænse i DK, eller er der delte meninger om dette?


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. december 2009 af 1727 (Slettet)

 Tjaae.. Er det ikke hvis man tjener mindre end 60% af gennemsnitslønnen. Men ved ikke om det er EU's grænse?


Brugbart svar (1)

Svar #2
17. december 2009 af nuggler (Slettet)

    Der er ikke en officiel blevet indført en fattigdomsgrænse i Danmark. Men fattigdom opgøres i to slags "fattigdoms grupper": absolut- og relativ fattigdom:

    Hvis man lever under den absolutte fattigdoms grænse, så betyder det, at man ikke har ressourcer nok til, at dække de mest basale menneskelige eksistensbehov. De mest basale menneskelige eksistensbehov er ting så som husly, rent drikkevand og mad. Verdensbanken har sat deres grænse for, hvornår man betegnes for at leve under den absolutte fattigdomsgrænse, til at være på $1 om dagen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man skal have en indkomst for at kunne leve over den grænse, da Verdensbanken, som typisk er dem, der undersøger hvor mange der lever under fattigdomsgrænsen i et bestemt land, omregner den mad som borgerne selv fremstiller til dollars, og derved bliver den også medregnet i statistikkerne. Når man bruger Verdensbankens grænse til at beregne den absolutte fattigdom, så kommer man frem til at der er ca. 1,2 milliarder mennesker i absolut fattigdom.


     Hvis man udregner fattigdom efter $1 om dagen skalaen, så vil der ikke være nogen fattigdom inden for EU. Men til at beregne fattigdommen i EU, så har man lavet et andet begreb, som man kalder for relativ fattigdom. Relativ fattigdom betyder, at man lever under en vis acceptabel levestandard i samfundet. I EU har man vedtaget, at man kan klassificeres som relativ fattig, hvis man tjener under 60 % af den gennemsnitlige løn i landet. Det betyder også, at grænsen for, hvornår man er relativ fattig varierer fra land til land. Når man bruger dette begreb, kan man godt finde fattigdom i EU, men ikke den samme form for fattigdom som i Afrika, da man stadig har adgang til de basale ting som husly, rent drikkevand og mad, men dog har en indkomst, som lægger væsentligt under gennemsnittet af befolkningen.
 

    Som sagt tidligere, så er der ikke en officiel fattigdomsgrænse, og derfor bliver relativ fattigdom ikke brugt fra officiel side til, at opgøre antallet af fattige i Danmark. Men der er delte meninger mht. at indføre en fattigdomsgrænse. Den nuværende regering vil ikke indføre en grænse, hvorimod oppositionen presser på for, at få en indført

Artikel: Danskerne: Her går fattigdomsgrænsen politiken.dk/indland/article524468.ece


Svar #3
17. december 2009 af raadyr (Slettet)

Tusinde tak for dit svar :)


Skriv et svar til: Fattigdomsgrænse i DK?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.