Irak krigen!

Søg i forummet...

#1;
Har tjekket forummet ud lille ven! ellers ville jeg ikke oprette et forum her vel?
Andre der vil give deres bud?

Så kan du fandeme ikke finde ud af at søge i forummet lille ven! Opdater da denne tråd i stedet, da der ikke er grund til, at det hele gentages! Den tog 1 min at finde...

https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=59048&h=irak

#3:
Så så så.... vi klapper lige hesten der min dreng... Jeg har tjekket det igennem, men syntes ikke det var relevant....
Don´t be mad ven!

Du er da lidt for utaknemlig lille Mafia girl! Han har sgu da forsøgt at hjælpe dig!

#5: Dig kan jeg lide... Danskerne bliver sgu mere og mere forvente!

"Masseødelæggelsesvåben (jaja, de er der IKKE)

Tvunget indførelse af demokrati i Irak, gennem afskaffelsen af Saddam.

Olie (jeg ved ikke om argumentet holder, det er bare blevet fremført mange gange)."

Hvordan kan det ikke være relavant til dit spørgsmål??

"Er der nogen der kunne fortælle mig USA´s begrundelse for at gå ind i Irak krigen?"


Mig en gåde..

Men jeg gider så ikke at bidrage med en realistisk og idealistisk analyse af Irak-krigen og en gennemgang af det neo-konservative miljø omkring præsident Bush, når hun "takker", som hun gør...

Og jeg forstår ikke, at andre (#7) gider...

Kalle #8
hvad tror du, egentlig du er?
jeg kan da godt forstå måden hun takker på, når hun ikke kunne bruge det med at søge så skal den anden da ikke sige noget!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

#10: Trist...

"hvad tror du, egentlig du er?"

Jeg er i al fald en person, hvorfor det hedder "hvem". For yderligere information kan du læse min profil.

Mvh
Kasper

Kalle
hvor er du bare sjov hva'
ha ha

ja jeg har fået af vide at jeg skal have neordentlig tone så jeg styrer mig

Grunden til at de gik ind i krigen, var en slags udførelse i praksis af den doktrin man oprettede kort tid efter 9/11. Et såkaldt præventivt indgreb overfor slyngelstater, der truer verdensfreden, legitimeres i denne doktrin... Det afspejles også i denne krig, da man gik ind på grundlag af at:
1. De var en trussel for freden i verden.
2. De havde atomvåben.
3. Demokrati-indførelse i en diktatorisk stat (hvilket også nævnes i doktrinen).

Bare lige hvad jeg kunne komme på... :)

hej jeg har lige skrevet en SSO om irak-krigen. (har næsten lige fået den tilbage) 3.årsopgaven handlede om Bush-doktrinen, USA´s motiver for at gå i krig mod irak, og Europas´holdninger til krigen(også NATO og FN)

jeg skal snart sætte den ind i SP. men har ikke fået gjordt det endnu

er opgaven noget du kan bruge???

Bush den svans bombede mit land fordi der ikke var mere at bombe i Afghanistan, og ja ikke for at glemme olien ;-) ! Det er altså den reelle grund, løgnhistorien må en anden fortælle, siden den er kilometerlang.

Queen Kalle go4it! :P

Her er et link, hvor der er nogle elever, der kommer med deres mening - måske kan du bruge det:
http://www.nordsider.dk/Elevarbejder/laeserbreve.htm

Hey!
Tak for jeres imput, og for dem der beskyttede mig!
Men som sagt har jeg fundet ud hvorfor det gik som det gik...
Smider svaret ind her, hvis der er nogle der sku ha brug for det!
Hilsen
Puk

Forud for IRAK-krigen

Indledning:
Krige, statskup, politiske mord og autoritær ledelse er ikke noget nyt i Irak. Befolkningen i Irak har lidt under Saddam Husseins politiske rædselsregime i næsten 35 år. Irak har været igennem krigen med Iran, der varede i otte år, kort derefter måtte landet bære de enorme omkostninger ved invasionen af Kuwait i 1990 og den såkaldte Golf-krig. Saddam Hussein kom til magten i Irak i 1979 og har i årene efter bevidst hvilken ualmindelig sofistikeret og farlig slyngel han er. Hussein har sørget for at stort set alle der ikke behagede ham, blev tortureret eller dræbt, udført massemord, ”gassed his own people” og har underkuet irakerne. Endelig blev landet, invaderet og besat i 2003 og irakerne måtte nu igen leve med nye og fremmede herrer i deres land med frygt, terror, kaos og vold. I det næste vil vi se nærmere på baggrunden for besættelsen og invasionen af Irak i år 2003. vi vil især se på USA´s begrundelse for at gå ind i Irak-krigen, selvom det var en ”ulovlig krig”, se på USA´s allierede og herunder især Danmarks (som en af USA´s allierede) begrundelse for at gribe ind)
En krig starter man ikke bare ud af den blå luft. Det kræver tungtvejende grunde, hvis den amerikanske præsident skal overbevise sin egen befolkning og alle USA´s allierede i Vesteuropa samt resten af verden om nødvendigheden af at støtte og deltage i en væbnet aktion mod Irak.
Resultatet blev ”krigen mod terrorisme”. En krig der på forhånd var dømt til at blive lang. I første omgang ramte den nye krig mod terrorisme Afghanistan, hvor manden bag terrorhandlingerne, Usama Bin Laden og hans islamistiske netværk Al-Qaida bragede i selskab med det forhadte Taleban-regime.
Efterfølgende satte Bush-regeringen ekstra fokus på Irak. I løbet af efteråret 2002 og de første måneder af 2003 fandt de afgørende forberedelser sted til en ny krig mod Irak. Irak krigen i foråret 2003 adskilte sig markant fra krigen mod Irak i 1991. Dengang var der tale om en noget klarere sag. I 1990 havde Irak besat nabolandet Kuwait og krigens mål var derfor at gøre op med en aggressiv og i henhold til international lov illegal handling og drive besættelsesmagtens tropper ud. I foråret 2003 var sagen en ganske anden. Det handlede dybest set om at udskifte regimet i Baghdad for at undgå en eventuel fremtidig aggression med henvisning til, at landet formodentligt var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben og muligvis havde forbindelser til international terrorisme.


USA´s begrundelse for at gå ind i krigen:
Men der er også andre grunde til, at USA gik i krig med Irak, f.eks.;
Truslen fra irakiske masseødelæggelsesvåben, kemiske, biologiske og måske nuclearsystemer skulle fjernes. Irak var en slyngelstat, der både havde udviklet og produceret disse våben, som konsekvent prøvede at snyde FN´s våbeninspektører og nægtede at give korrekte oplysninger. Så længe disse våben var i Saddam Husseins hænder, udgjorde det en militær trussel for hele regionen og på sigt en endnu større trussel, hvis de blev udleveret til et terrornetværk som Al Qaida.
Kampen mod terrorismen var for USA en første prioritet. Efter Al Qaidas terrorangreb 11. september 2001 erklærede præsident George W. Bush krig mod den internationale terrorisme. USA meldte sig klar til at føre krig mod ”ondskabens akse”, som efter formodninger besad masseødelæggelsesvåben og havde forbindelse til det internationale terrornetværk.


Olien;
Olien har også været en motivations fakta for påbegyndelse af krigen mod Irak . Irak ejede verdens næststørste oliereserver, og landet var dermed en lækkerbisken for de industrialiserede nationer i Vesten.
Krigen handlede i afgørende grad om olien, og om USA´s kontrol med de gigantiske olieressourcer, der gemte sig under ørkenens sand i Irak. Det var et emne, som hverken den amerikanske regering eller medierne i USA beskæftigede sig meget med. Fra den amerikanske regerings side formodedes der ingen sammenkædning mellem USA´s militær-strategiske interesse i den olierige Persiske Golf og de konkrete krigsplaner mod Saddam-regimet. Men det forhold, at Irak sad på verdens næststørste oliereserve, og at en amerikansk besættelse af Irak ville sikre, at man havde kontrollen med olien, var en kendsgerning, som vejede meget tungt.


Den retfærdige krig;
At få væltet Saddam Husseins regime betragtedes af mange som en legal og moralsk forpligtelse. Hans barbariske folkemord både på sit eget folk og kurdere gav konventionsmæssigt et grundlag for at bruge militær magt mod ham. Der henvises i den forbindelse til konventionerne om folkemord samt en stribe FN-resolutioner, der fordømmer Saddams overtrædelse af menneskerettighederne.
USA mod Saddam
USA troede ikke længere på FN og våbeninspektørernes arbejde. Den eneste måde, man kunne være sikker på, at masseødelæggelsesvåbnene blev fjernet og destrueret, var samtidig at styrte Saddam Husseins regime. Saddam har aldrig levet op til sine forpligtelser, når det handlede om at give oplysninger om våbenprogrammer og om at efterleve FN´s krav om, at de skulle destrueres.


Danmarks begrundelse for at gå ind i krigen:
Den. 22 marts 2003 meddelte Forsvarsministeriet til Ritzaus bureau, at Danmark deltager i en krig imod Saddam Hussein regime i Irak. Den danske deltagelse blev en realitet fredag d.21 marts 2003 efter et flertal i Folketinget stemte for regeringens beslutnings-forslag om støtte til den multinationale indsats i Irak. Så altså for bare at to år siden traf Anders Fogh Rasmussen sin mest kontroversielle beslutning som statsminister – nemlig at han med det snævrest mulige flertal ville sende Danmark i krig mod Irak. Kun Dansk Folkeparti bakkede op om VK-regeringens ønske om at støtte præsident George W. Bushs angrebskrig. Derved brød Fogh den brede udenrigspolitiske enighed, som har eksisteret i 15 år i Folketinget, hvor mindst Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og de radikale har diskuteret sig frem til kompromiser i forhold til alt fra den første Golfkrig, flere EU-traktater, en række militære operationer på Balkan med mere. Alle Folketingets øvrige partier kæmpede indædt imod krigsdeltagelsen. De var især bekymrede, fordi FN`s Sikkerhedsråd afviste at bakke op om krigen, hvilket i sagens natur gjorde den ulovlig. Skærpende omstændighed var, at også NATO og Europa var dybt splittede. Statsminister Anders Fogh havde især frem begrundelser for krigen: Irak udgjorde en trussel mod verdenssamfundet, Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, der eksisterede en stærk alliance mellem Bagdad og Osama bin Laden, krigen kunne blive nådigt gennemført, og umiddelbart efter krigen ville der blive indført demokrati i Irak, der som dominobrikker ville brede sig til hele Mellemøsten.


Protestlande:
Udover Englands premierminister, Tony Blair, støttede meget få USA og Bush. Før krigen var stort set alle andre lande betænkelige vedrørende Irak krigen. Det gjaldt især Frankrig og Tyskland. Modstanderne af krigen blev støttet af de kolossale demonstrationer, der har været holdt imod krigen, og som alene i London samlede langt over en million mennesker.
Frankrig og Tyskland ville ikke gå med i krigen, fordi våbeninspektørerne ikke havde givet deres endelige rapport om hvorvidt der var masseødelæggelsesvåben i Irak. At USA til sidst ikke turde tage en afstemning i FN´s Sikkerhedsråd om en Irak krig og risikere et nederlag var også en af grundene til Tyskland, Frankrig og Rusland gik imod dem.
På et møde i FN’s sikkerhedsråd d. 19. marts 2003 fastslog Ruslands udenrigsminister, Igor Ivanov, at FN aldrig havde givet tilladelse til at styrte Iraks regering ved hjælp af krig. Hvis USA havde præsenteret beviser for, at Irak udgjorde en direkte trussel mod Amerika, så ville Rusland have været rede til at anvende alle mulige midler for at eliminere den trussel i henhold til FN's charter.


2001; 26. november:
USA's præsident, George W. Bush, advarer om, at militæret kan blive sat ind, hvis Irak fortsætter med at hindre FN's våbeninspektører, der forlod Irak i 1998, i at vende tilbage.

2002; 29. januar:
Bush erklærer, at Irak sammen med Iran og Nordkorea udgør "ondskabens akse".

8. juli:
Bush udtrykker ønske om et regimeskifte i Bagdad og erklærer sig parat til at gennemtrumfe sit ønske med magt.

10. september:
Irak opfordrer arabere til at angribe amerikanere og amerikanske interesser over hele verden, hvis USA angriber Irak.

12. september:
Ved FN's generalforsamling kræver Bush, at Irak afvæbner omgående.

16. september:
Irak erklærer sig parat til, at FN's våbeninspektører betingelsesløst kan vende tilbage til Irak. USA modtager meldingen med nogen skepsis.

8. november:
FN's resolution 1441 om irakisk afvæbning vedtages i Sikkerhedsrådet, og våbeninspektører sendes derpå til Irak.

2003; 26. januar:
USA's udenrigsminister, Colin Powell, siger, at der er klare forbindelser imellem Irak og al-Qaeda-gruppen, der menes at stå bag terrorattentatet 11. september i New York og Washington. Irak afviser anklagen.

30. januar:
Bush siger, at han vil være glad, hvis Saddam Hussein går i eksil. Senere siger Saddam, at han vil blive i Irak.

5. februar:
Powell fremlægger i Sikkerhedsrådet, hvad udenrigsministeren kalder detaljerede beviser for, at Irak gemmer masseødelæggelsesvåben og har forbindelser til Al-Qaida.

10. februar:
Irak-krisen er skyld i, at der opstår en større strid i NATO, som USA har bedt om støtte i en krig mod Irak. Frankrig, Belgien og Tyskland afviser at hjælpe Tyrkiet i forberedelser til en krig.

7. marts:
Chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix, aflægger rapport i Sikkerhedsrådet og siger, at Irak har gjort nogen fremskridt, men at der stadig ikke er kommet svar på en række spørgsmål om kemiske og biologiske våbenprogrammer. USA, Storbritannien og Spanien præsenterer et resolutionsudkast, der giver Irak frist til at afvæbne inden 17.
marts eller risikere en krig.

12. marts:
USA sender B-2-bombefly til den i forvejen slagkraftige styrke i området omkring Irak, mens FN fortsat ikke kan enes om, hvorvidt inspektørerne skal have mere tid, eller om USA og Storbritannien skal have opbakning til en resolution, der baner vejen for et angreb inden for kort tid.

17.marts:
Det nye resolutionsforslag trækkes tilbage, fordi det ikke ville kunne samle flertal i Sikkerhedsrådet. USA og Storbritannien erklærer, at de med henvisning til resolution 1441 mener at være berettigede til at afvæbne Irak på egen hånd.

20.marts:
Krigen mod Irak indledes.
- På mine vegne har USA's militær indledt en krig for at afvæbne Irak, siger præsident, George W. Bush, i en tv-tale fra Det Hvide Hus.

mange tusinder Iraker er blevet drabt og mange millioner iraker blev smidt ud af deres eget land 'Irak' siden den tidligere diktator saddam havde magten over landet. men håber på at Irak bliver en fredeligt land en dag uden terror angreb uden amerikanske styrker, Irak er for alle de gode iraker for araber, kurder og turkmen for muslimer og kristne og alle andre religioner i irak...

18#

Alle er enige med dig

Her er hvad jeg lige hurtigt har opsummeret:

Grunde til at USA gik ind i Irak:

• Sikre olieleverancer
• Frygt for atomvåben fra Saddam Hussein reel sikkerhedstrussel
• Fjernelse af slyngelstat og kampen mod terrorisme (internationalt set)
• USA viser sin status som stormagt, følger Bush Doktrin ”preemptive strike”
• Idealistisk ønske om at sprede demokrati og afskaffelse af Saddam styret (Bush er Neokonservatistisk, træk ved neokonservatismen at udbrede værdier, men dog for egen vinding)
• Personligt forhold mellem tidligere Bush og Saddam (uprofessionelt, gisninge-plan)
 

Slettet