samfundsøkonomi, HASTER!

Igennem de forstillige politiske instrumenter... Eksempelvis finanspolitik, pengepolitik, arbejdsmarkedpolitik mv.

Hvordan man opnår de enkelte mål vha. politikkerne afhænger af hvilken situation man står, og hvordan man vægter målene.

Det kan man som udgangspunkt ikke. Når man vælger at benytte fx, finanspolitik, er der nogle fordele og nogle ulemper, hvor nogle af de samfundsøkonomiske mål skubbes i den rigtige retning, mens andre forværres.

Dog er det i Dk lykkedes inden for de sidste par år, at overholde alle fem mål på en gang. Derfor har det været diskuteret, om samfundsfagsbøgerne skal skrives om, for de hævder det er en umulighed. Hvordan det lykkedes DK at overholde de fem mål samtidig, kan bl.a. forklares med teorien om Ny Økonomi eller New Economi. Læs mere her: www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/ny_oekon.htm

1) Der spørges ikke til, hvordan man opnår ALLE sine mål på samme til, men blot hvordan man opnår dem bedst muligt. Her menes nok, hvilke værktøjer der skal bruges til at opfylde nogle realistiske mål.

2) Hvad er dit belæg for påstanden om at man ikke kan (i teori såvel som praksis) opfylde sine mål? Hvilken teori (i samfundsfagsbøgerne) henviser du indirekte til? Hvem siger overhovedet at alle lande har de samme økonomiske mål?

3) Det du henviser til med "Ny økonomi" prøver at forklare hvorledes konjunkturudsvingende er mindsket, og vi hele tiden er i en slags opsving...(Dette er der nok mange der vil tilskrive som en gang humanistisk-pladder oven på de sidste par års nedgang, og samfundsfagsbøgerne får måske lov at holde et par år endnu).

Grundlæggende er der klare faktuelle fejl i teksten du henviser til, der undergraver din argumentation for, at det skulle være et særegn for "Ny økonomi" at opfylde alle sine mål. Eksempelvis blev Phillips-kurven allerede modbevist med stagnationen i 70'erne... Altså det er ikke noget nyt fænomen at inflation og vækst/fuld beskæftigelse ikke nødvendigvis er modsat rettet.
 

#Sveskerne

1) Jo, vi bliver da netop spurgt om hvordan man opnår: (og jeg citerer) fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet, stabile priser, økonomisk vækst og ligevægt på betalingsbalancen? (altså det hele, på en gang)  Og jeg konstaterer blot, at man som udgangspunkt ikke kan have høj beskæftigelse, lav inflation, god økonomisk vækst og ligevægt på betalingsbalancen, fordi de forskellige ting modvirker hinanden :) Desuden nævnte jeg jo også et eksempel på et værktøj, så Blabla91 ved hvilken boldgade vi er i.

2) Nu går jeg jo ikke på gymnasiet længere og har af den grund heller ikke nogen bøger mere. Men vi er blevet gennemtæsket med, at man som udgangspunkt ikke kan opfylde alle mål samtidig. Hvis man fx har lav arbejdsløshed, så stiger inflationen.

Har jeg forresten sagt noget om, at alle lande har samme økonomiske mål? Hvorfor blander du flere ting ind i det her?

3) Tja, det er jo så det man kan diskutere, hvilket man også gør i en samfundsfagsopgave. Man stiller jo forskellige teorier op over for hinanden og diskuterer deres relevans.

Nu kan "de sidste par års nedgang" dvs. finanskrisen også forklares med helt andre teorier, og derfor kan Ny Økonomi stadig gøre sig gældende.
 

Min fejl. Jeg ville egentlig henvise til det skema øverst på siden, det er vi har arbejdet med i samfundsfag A+B. Jeg har ikke læst teksten nedenunder. Ja, det er rigtigt med Philipskurven. Friedman påstod jo også, at hvis man undlod at bruge økonomisk-politiske redskaber, vil Phillipskurven blive lodret.

Så prøv at citere det hele:

"hvordan opnår man bedst muligt de samfundsøkonomiske mål som:..."  Altså bedst muligt. Hvordan kan man ikke opnå noget Bedst mulig?

Du har lige givet mig ret i (måske uden at være klar over det?), at man både kan have vækst, høj beskæftigelse og lav inflation på samme tid. Hvilken teori (eller hvad du henviser til) siger at man i dette scenerio ikke også kan have ligevægt på BB´s løbende poster?

Enten har du eller din tidligere underviser så ikke forstået essens af hvordan økonomisk politik hænger samme (Der er grænser for hvor meget makro scient.pol'er skal have). Det fundamentale er at man sagtens kan forfølge flere mål på én gang sålænge man bruger forskellige politiker til dette. Eksempelvis finanspolitik til vækst, pengepolitik til inflation etc.... Altså kan man som  udgangspunkt opfylde de mål man har dedikeret en politik til.

Jeg "blander ting sammen" for at vise dig, at det er noget sludder, at man ikke i udgangspunktet kan opnå alle sine mål. Det er eksempelvis ikke alle lande, der har et mål om ligevægt på BB's løbende poster eller et mål om stabile priser, da der også kan være fordele i det modsatte. Så hvordan kan du sige, at man ikke kan opnå alle sine mål, når disse ikke nødvendigvis er de samme? Ok, hvis du kun mener de specifikke mål, men derfor er det stadig noget sludder.

Der er nu ikke meget sjov ved økonomiske teorier der kun virker en gang imellem. Det vil nok også komme bag på dig hvor lidt du selv skal vurdere og diskutere relevansen af de store teorier senere hen (i hvert fald hvad angår økonomi)

Man kan så åbenbart tolke Blabla91's spørgsmål på flere måder. Jeg opfatter det som om der bliver spurgt, om hvordan man opnår alle på en gang. Du opfatter det anderledes. Sådan er det bare, der er ingen facitliste, der er ingen der kan komme og sige det ene er mere rigtigt end det andet, så det er nytteløst at diskutere videre på det.

Ja, det har jeg jo sagt hele tiden. Det er lykkedes i Danmark her de to sidste år. Men, hvis man ser helt teoretisk på det, er det jo ikke muligt. Lad os sige vi benytter os af ekspansiv finanspolitik, for at få gang i beskæftigelsen. Så falder arbejdsløsheden, men så stiger inflationen. Nu er lav arbejdsløsheds-målet opfyldt, men så har vi jo stigende inflation. Altså, modvirker de forskellige politiker hinanden. Og ja, så siger du man skal bruge nogle andre politiker, men hvordan vil du gøre det? Du kan hverken bruge valutapolitik, fordi vores mønt styres af centralbanken eller pengepolitik , fordi den styres af nationalbanken/centralbanken, og de er skide ligeglade med, hvordan vores økonomi har det. Nationalbanken har et mål, og det er at sikre kronens værdi. Så står du tilbage med strukturpolitik.

Konklusionen er så: at de økonomiske instrumenter ikke har skabt de gode vilkår for de økonomiske mål (høj beskæftigelse, lav inflation, overskud på BB, overskud i statskassen, stabil vækst) i Danmark, som vi har haft de sidste par år.  Den gunstige udvikling skyldes en række andre ting som bl.a. New Economy, strukturpolitik og globaliseringspresset. Sidstnævnte kan få arbejderne i Danmark til at sænke deres forventninger til lønstigningen, fordi de risikerer at deres arbejdspladser flytter udenlands. 

Nej, men det er jo fuldstændig ligegyldigt, og beviser intet. Spørgsmålet gik på økonomi, og da personen har samf. B, er det selvfølgelig Danmark vi snakker om. Der er grænser for hvor højt abstraktionsniveauet behøver være. Det er jo bedst at holde det her enkelt.. Så det er netop ikke noget sludder, at vi snakker om Danmark. Hvis du vil snakke udland, fint, men det står for egen regning, jeg har intet at sige til de økonomiske mål i udlandet, for det ved jeg intet om.

Det skal jeg ikke kunne sige noget om, men nu er vi ikke senre hen. Det er samfundsfag B niveau, og der synes jeg vi skal holde det. Her diskuterer man altså relevansen af de anvendte teorier.

Nu må du holde op. Du kan ikke sige, at phillipskurven ikke passer, og samtidig skrive at lav arbejdsløshed teoretisk set er lig med høj inflation... Det kan godt være det er samf på B niveau, men derfor er det stadig helt hen i vejret. Hverken i teori eller praksis fører ekspansiv finanspolitik nødvendigvis til høj inflation, eller kontraktiv til lav. Har du nogensinde set teorier om inflationsdannelse? (Du er selv lidt inde på noget med forventninger...)

Det er fuldstændig absurd, at du påstår, at de økonomiske instrumenter/politikker, der har været ført, ikke har været grobund for DK's økonomiske udvikling. Ligegyldig hvordan man opfatter spørgsmålet er det noget sludder, at man (inklusiv DK) ikke kan opnå alle fire mål på samme tid (som reelt set kun er tre). Både i teori og praksis. Det har været tilfældet det meste af de sidste ti år, og selvom du påstår anderledes, har jeg aldrig hørt eller læst, at det skulle være teoretisk umuligt i mine næsten fem år som økonomistuderende. 

Om muligt er det endnu mere absurd, når du skriver at Nationalbanken (!!!) er skide ligeglad med hvordan vores økonomi har det, blot fordi vi har en fastkurspolitik. Det viser i hvert fald at der nok er et par ting du ikke helt har fået fat i. Btw. er ECB's mål: lav inflation!

Det kan da godt være at samfundsfag B kun ser på DK (aner jeg ikke noget om), men derfor er de økonomiske teorier stadig universelle. Jeg synes bestemt ikke det er for abstrakt, at konkludere at svaret ikke er: "Det kan man som udgangspunkt ikke".(ligegyldigt hvordan man opfatter spørgsmålet).

Næ, det vil jeg egentlig ikke. Hvis du mener noget er helt hen i vejret, så er det fint nok, men det er hvad vi har lært. Ifl. Basissamf.dk, Winding, Systime, 2002 s. 87, så medfører ekspansiv finanspolitik høj inflation. Så kan du kalde det noget sludder, men det er så ikke min skyld, hvis lærebogen er mangelfuld. 

Nej tror jeg ikke, jeg går ikke på en videregående uddannelse...

Det gør jeg jo heller ikke. Strukturpolitik er jo et nyere økonomisk-politisk instrument, og jeg nævnte bl.a. det som årsagen..

I samfundsfag i gymnasiet er det fem mål. Hvorfor mener du kun det er tre?

Forresten står der på side 82 i Basissamf.dk, Winding, Systime, 2002, at: "Der er således mange målsætninger , og alle disse mål kan ikke opfyldes på én gang - vi må træffe nogle valg."

Ja, det kan sagtens være. Men min pointe er, at politikerne ikke kan gøre brug af pengepolitik, fordi Nationalbankens mål er, at beskytte kronen bedst muligt. Så er de sådanset ligeglade med, om politikerne fx ønsker at sænke forbruget ved at sænke renten. Det er ikke deres bord og politikerne må finde på noget andet, for at mindske forbruget.

Jae, de økonomiske teorier er universelle, men snakkede vi ikke om de økonomiske mål? Og sagde du ikke, at de ikke har de samme økonomiske mål i udlandet som de har i DK?

Nej, det er fair nok hvis du synes det. Det må du så diskutere med basissamf.

Hej

kan se i har været igang med en diskussion, som jeg ikke har gidet at læse det hele af :)

men med mit spørgsmål mente jeg bare hvordan man bedst muligt opnår målene, ikke nødvendigvis på samme tid.

kan godt se det kan tolkes på to måder, var ikke min mening :) bare mig der ikke har formuleret mig ordentligt.

men TAK for jeres svar..

:)

Det er i orden ;) Og godt du kunne bruge svarene til noget.